Glæden ved sæsonkælvning og ko-kalv-samvær

- Kalvene går enten med en nykælver eller en ammetante, siger Sten Dissing, og peger fra terrassen hen over grusvejen og ud på marken med sine bare tæer solidt plantet i træskoene og en kop te i hånden. Det er svært at få øje på noget, men et par ammetanter lister rundt i et læbælte med en flok kalve.

Det er en af de sommerdage, hvor solen ikke rigtig kan bestemme sig for, om den vil kigge frem eller ej. Alligevel stråler Jarmstedgaard i nærheden af Tranum ved Brovst med sine solgul-kalkede mure. Der er røde, ranke sommerblomster og køkkenhaver med snorlige rækker.

Sten Dissing og hustruen Ann Bargsteen overtog ejendommen fra hans forældre i 1997 efter at have forpagtet den siden 1993. En økologisk ejendom siden 1978 med 38 jerseykøer.

I dag er der 53 malkekøer.

- Og dem lever jeg godt af, siger mælkeproducenten, som i det tidlige forår blev næstformand i Økologisk Landsforening.

Sæsonkælvning

Køerne går i en gammel bindestald, som er lavet om til løsdrift med dybstrøelse og med spalter foran foderbordet. Og i hele sommerhalvåret er de ude, både dag og nat.

Steen Dissing praktiserer sæsonkælvning.

- Det betyder at der i maj, juni og juli er fuldt fokus på kalve. De tre efterfølgende måneder inseminerer jeg, og så har jeg et halvt års fri, griner Steen Dissing.

Han har haft sæsonkælvningen i 20 år og for ham passer det godt at have fuld fokus på et område ad gangen, for eksempel kalve, eller inseminering.

En af fordele er også, at kalvene bliver mere ens i alder og størrelse, når de bliver født i løbet af tre måneder.

- Det er rationelt for mig, siger han.

Ko-kalv samvær i 20 år

Sten Dissing har praktiseret ko-kalv samvær i over 20 år. Dengang hed det dog ikke noget, og for ham handlede det også kun i mindre grad om, hvad der var godt for ko og kalv, men fra en start mere om ham selv.

- Jeg er født doven. Så jeg kunne ikke se meningen med, at jeg først skulle malke koen og senere varme mælken op, så den havde den rigtige temperatur til kalven. Så skulle jeg lære kalven at drikke af en skål og bagefter vaske skålen ren. Det gav overhovedet ingen mening for mig, smiler Sten Dissing.

For ham gav det derimod rigtig meget mening at lade køerne gøre det de er født til. Nemlig at passe deres kalve selv.

Kalvene fødes på marken

Kalvene kommer til verden udenfor. Når kalven er kommet på benene, og har fået en tår at drikke, så går Sten Dissing ud og henter kalven og koen ind i en dybstrøelsesboks.

- Jeg henter kalven i en cykelvogn, og så går koen ved siden af med hovedet ned til kalven. Mange gange er kalven også så frisk, at den går selv, siger Sten Dissing.

Kalven og dens mor tilbringer mindst fire dage sammen i en boks indenfor. Herefter fortsætter koen enten som kalvepasser og får en eller to kalve mere ind i boksen. Eller også flytter hun permanent over i holdet med de malkende køer, og der indsættes en ammetante til kalven.

Ammetanter er oftest ældre køer, hvor Sten Dissing har besluttet, at de ikke selv skal have flere kalve. Han oplever, at de er forholdsvis lette at få ind i rollen som ammetante. Nogle skal blot lige holdes de første gange kalven vil drikke.

I den første tid, hvor kalven går med enten sin mor eller en ammetante indenfor, vurderer Sten Dissing ved hver malkning, om koen skal igennem malkestalden eller om kalvene har taget det mælk, der var at komme efter.

- Hvis hun skal malkes, åbner jeg lågen og så går koen selv ind på opsamlingspladsen, så holder jeg lige en hånd for, så kalven ikke løber efter. Kalven går oftest bare hen og lægger sig, og venter på, at koen kommer tilbage, siger Sten Dissing.

Småkalve på græs

Når kalven er klar, kommer den ud til ammetanterne på marken, og går ude døgnet rundt.

Sten Dissing har et princip, han driver aldrig med dyrene. De bliver vænnet til fra start, at det kan betale sig at komme, når han kalder. Derfor kan både køer og kalve flyttes uden drivgange eller flere hjælpere end bare Sten Dissing selv. Han kalder blot et par gange, og så kommer både kalve og køer løbende og sågar et par katte.

Ammetanter passer kalve

På marken passer ammetanterne kalvene.

Sten Dissing vurderer, at hver kalv drikker mellem fem-otte liter mælk dagligt og derfor fodres ammetanterne også, som var det højtydende malkekøer.

Kalvene fravænnes når de er minimum tre måneder gamle. Det foregår ved, at der tages en ny fold i brug, som er lige ved siden af den, de kom fra.

- På den måde kan de følge den flok, de kom fra. Jeg kan se, at når ammetanterne, og de kalve de går med, går ned i den anden ende af marken, så går de fravænnede kalve også med derned. Der er kun to tråde der adskiller dem, og det fungerer faktisk rigtig godt, siger Sten Dissing.

Kalve sundhed

Sten Dissing er ikke i tvivl om, at dette system gør noget godt for kalvenes sundhed.

- Vi har ikke sygdom blandt kalvene, og det skyldes jo nok både det her med ko-kalv-samvær, men også den årstid kalvene bliver født på. Vi ser aldrig diarré, de kan måske have lidt tynd mave, fordi de spiser for meget græs, men ingen diarré, siger Sten Dissing, som heller aldrig ser lungebetændelse eller andre sundhedsmæssige udfordringer med kalvene.

Han oplever også, at kalvene får en lille immunisering med sig i forhold til indvoldsorm, når de som fravænnede kommer til at gå på en mark, hvor der tidligere på sæsonen har gået køer.

- Der sørger jeg selvfølgelig for, at der er rigeligt med græs, så de ikke tvinges til at æde oven i en lort, og det fungerer faktisk rigtig godt, lyder det.

Kælvningsfeber

Hos køerne er den største udfordring kælvningsfeber.

- Det er meget svært at styre fodringen, når alle køer er på græs, konstaterer Sten Dissing.

Han har fra denne sæson indskrænket goldkøernes græsareal og som supplement tilbudt dem hø.

- Vi har nogle køer med kælvningsfeber hvert år. Ofte skal de bare have en enkelt kalciumbehandling, og så er de klar igen. Vi har siden nytår haft to, som krævede et par besøg mere. Vores køer bliver gamle, og er i gennemsnit 5,5 år, når de når slagteriet, og det hænger selvfølgelig også sammen med kælvningsfeber, siger Sten Dissing, som mister under en ko om året.

Sjældent yverbetændelse

Yverbetændelse er en sjælden gæst.

- Jeg tror vi behandler en ko årligt, siger den økologiske mælkeproducent.

Hvis en ko har forhøjet celletal i mælken, bliver hun gående sammen med hendes kalv og måske en eller to kalve mere.

- Så gør kalvene det samme, som dyrlægen ville sige til mig, jeg skulle gøre, »malk ud otte gange i døgnet«. Det får man jo aldrig selv gjort, men det gør kalven, siger Sten Dissing.

7.200 kg EKM

Køernes ydelse er på 7.200 kg EKM, når man lægger de fem-otte liter mælk til, som man forventer, at kalvene drikker ved nykælvere og ammetanter.

Mælken leveres til Thises konceptet »Mælk ad libitum«.

- Jeg er egentlig ikke ret meget for koncepter, men da Thise lavede et koncept præcis magen til det, jeg har gjort i 20 år, kunne jeg ikke sige nej.

At leve af 53 køer

Falder snakken på økonomien i at have 53 køer og knap 60 hektar jord, kan Sten Dissing ikke lade være med at smile.

- Jeg har altid tjent penge, og jeg har også altid tjent gode penge.

- Jeg har jo de samme grundudgifter som en med måske 300 køer. Der er derfor ingen tvivl om, at mit startgebyr er højere, men at jeg vinder på mange andre ting, forklarer han.

- Når man snakker om økonomi, så skal man også tænke på, at jeg har været med i mange år. Og vi har da også døjet med topskat enkelte år, griner mælkeproducenten.

- For mig betyder det meget, at jeg ikke skal spørge om lov til at købe en ny traktor. Eller spørge om lov til at bygge noget. Jeg køber altid kontant, og skal ikke spørge nogen eller have udvidet min kassekredit. Det er meget værd, lyder det.

God kombination

For Sten Dissing er sæsonkælvning og ko kalv-samvær det helt rigtige. Og han synes, at kombinationen af de to ting passer perfekt sammen. For ham er det nemt, og giver god mening, at det ikke er ham, men koen selv, som skal passe kalven. Og samtidig gør sæsonkælvningen, at han kan sætte fuld fokus på et område af gangen, og at kalvene kommer til verden i sommerhalvåret og kan gå ude. Det giver pluspoint på sundheds-kontoen ved både ko og kalv.

- Det er rationelt, og det er ikke kun fordi, jeg ikke har ret mange køer. Jeg ville også gøre det, hvis jeg havde 300 køer, konstaterer han.