Kalvens sundhed er afhængig af, at den får tildelt den nødvendige råmælk og overgangsmælk – dette kan man sikre eksempelvis ved at lave en råmælksbank med overgangsmælk.
I råmælk findes ud over antistoffer et væld af biologisk aktive ingredienser. De er med til at udvikle kalven, særligt tarmen, hvor 80 procent af kalvens immunsystem sidder.
- Derfor er det vigtigt, at vi ikke snyder kalven for den råmælk og overgangsmælk, den har brug for, fortæller kalve- og slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve i den seneste udgave af KvægNyt.
Terese Jarltoft arbejder på en ph.d. om råmælkens betydning.
Flere studier har påvist positiv effekt af, at kalven får råmælk og overgangsmælk flere gange. Blandt andet at kalve får færre og kortere sygdomsperioder, jo mere råmælk og overgangsmælk de får i løbet af de første 14 levedøgn. Samtidig øges tilvæksten i takt med mængden af råmælk/overgangsmælk.
Terese Jarltoft anerkender dog ifølge KvægNyt, at flere gange tildeling af råmælk og overgangsmælk kan være svært at få til at fungere i praksis.
- Så jeg vil meget gerne høre fra folk, der har fundet et system, der gør det lettere at håndtere tildeling af overgangsmælk på bedrifterne, siger hun.
Lav en råmælksbank med overgangsmælk
Terese Jarltoft, slagtekalverådgiver, DLBR Slagtekalve, foreslår, at man laver en råmælksbank med overgangsmælk til 1 til 14 dage gamle kalve på følgende måde:
Brug overskud af råmælk/overgangsmælk med en brixværdi på 16-22 procent som et supplement til den almindelige mælkefodring fra kalvens anden fodring og frem til for eksempel dag 14.
Frys råmælk/overgangsmælken i fire liters-portioner, så de nemt kan optøs og opvarmes inden mælkefodring.
Supplér den almindelige mælkefodring med 500-1.000 milliliter råmælk/overgangsmælk pr. kalv pr. dag. Det vil sige, at de fire liter overgangsmælk fra råmælksbanken kan anvendes til fire til otte småkalve ved hver mælkefodring.