Køerne vil gerne æde tang, og det har ingen negativ effekt på deres ydelse. Til efteråret testes de tangarter på køer, som i laboratoriet har vist størst metanreducerende effekt.
Begejstringen var stor, da forskere fra Aarhus Universitet sidste år i juni måned kunne konstatere en markant metanreducerende effekt af flere nordiske tangarter, når de blev tilsat et basisfoder af enten majsensilage eller græsensilage i laboratoriet. Forskerne inkuberede tangen med ensilagen i et system, der simulerer omsætning i koens vom.
Næste skridt var et ønske om at afprøve de mest lovende arter i fodringsforsøg med malkekøer i Aarhus Universitets forsøgsstalde ved Foulum. Men så blev forskerne ramt af virkeligheden.
- Desværre var de tangarter, der viste størst metanreducerende effekt i laboratoriet, ikke blandt de tangarter, som produceres i stor volumen, og derfor var det ikke muligt at få tilstrækkelige mængder til at teste dem på køer, forklarer professor ved Aarhus Universitet, Mette Olaf Nielsen, som står i spidsen for undersøgelsen.
Upåvirket ædelyst og ydelse
Alligevel arbejdede forskerne videre og testede tre af de andre nordiske arter på køerne ved Foulum.
Blandt andet for at finde ud af, om køerne overhovedet gider æde foder med tang og om det påvirker deres ydelse. Men også for at finde ud af, om man skal være bekymret for indhold af visse kritiske mineraler, der kan forekomme i tangarterne - især iod og arsen.
- Forsøget viste - som forventet - ingen effekt på metanudskillelsen, men vi fik bekræftet, at både ædelyst og ydelse var upåvirket ved tilsætning af fire procent tang i fodertørstof. Og det er jo er en afgørende forudsætning for at interesse sig for tang som en mulig fremtidig foderressource til kvæg, forklarer Mette Olaf Nielsen.
Påvirkningen af kritiske mineraler har forskerne endnu ikke resultatet af.
Sætter fokus på særligt bioaktive stoffer
Det største fokus er dog på at finde ud af, hvad det er for særligt bioaktive stoffer, som visse tangarter danner, og som kan hæmme metandannelsen i vommen.
- Vi har identificeret nogle stoffer, der forekommer i de arter, der havde den største metanreducerende effekt, men som ikke er i arter uden den effekt. De stoffer har vi nu bestilt hjem i deres rene form, og vi skal så i gang med at teste dem i laboratoriet for at finde ud af, præcis hvilke af disse stoffer, der kan udløse en markant reduktion i metandannelse under vomforgæring, fortæller professoren.
Mest lovende arter testes på køer til efteråret
Til efteråret vil samarbejdspartnere i projektet, under ledelse af seniorforsker Annette Bruhn, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, have skaffet tilstrækkelige mængder af de to mest lovende tangarter til, at der kan gennemføres et fodringsforsøg også med dem. Og så skal man se, om de er lige så effektive til at reducere metan, når de udfodres til køerne i forsøgsstaldene ved Foulum, som de var i laboratoriesystemet.
- Det ser jeg meget frem til, forklarer Mette Olaf Nielsen, som fortsat ser et stort potentiale i tang.
For nylig blev det metanreducerende stof Bovaer godkendt til det europæiske marked. Men Bovaer må ikke anvendes i økologiske kvægbesætninger, fordi det ikke er et naturligt forekommende stof.
Hvis efterårets forsøg med tang derfor viser positive resultater, vil det være en rigtig god nyhed - ikke mindst for økologerne, lyder det i en pressemeddelelse fra Seges.
Tangprojektet ClimateFeed er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Vilofoss, DLG, Ocean Rainforest, Dansk Tang, DryingMate, Naturmælk, University of Waikato (New Zealand) og Seges Innovation. Projektet er finansieret af Innovationsfonden.