Krydsning af malkekvægsracer slår positivt igennem i besætninger med både højt og gennemsnitligt managementniveau – også når mælkeprisen er høj. Det viser beregninger udført af SimHerd.
Systematisk krydsning med tre malkekvægsracer vil efter alt at dømme give en bedre økonomi end renracede Holstein. Det skriver Seges Innovation på Landbrugsinfo og henviser til beregninger fra SimHerd.
Når en gennemsnitlig besætning krydser Holstein med RDM og herefter med enten Jersey eller Montbéliarde, kan der ifølge SimHerds beregninger tjenes 1.300-1.500 kroner mere pr. årsko i forhold til at have renracet Holstein.
Det højere dækningsbidrag pr. årsko skyldes ifølge Seges Innovation primært bedre holdbarhed, bedre sundhed og bedre reproduktion hos krydsningskøer end hos renracede Holstein. Det betyder, at udskiftningsprocenten kan være væsentligt lavere, da køerne lever længere. Dermed falder antallet af årskvier markant, og det reducerer omkostninger til opdræt.
Selv besætninger med højt managementniveau kan hente noget
Seges Innovation peger på, at effekten er størst for besætninger med et gennemsnitligt managementniveau.
Men også besætninger med højt managementniveau kan ifølge SimHerds beregninger tjene penge på malkekvægskrydsninger.
På grund af den grundlæggende lavere forekomst af sygdomme og lavere udskiftningsprocent i besætninger med højt managementniveau, vil gevinsten i disse besætninger typisk vil være på 500-800 kroner pr. årsko.
Krydsninger kan betale sig ved både høj og lav mælkepris
SimHerds beregninger af ovennævnte gevinster med malkekvægskrydsninger tager udgangspunkt i en mælkepris på 2,75 kroner pr. kg EKM.
Seges Innovation oplyser, at der også er regnet på effekten af en mælkepris på 3,84 kroner pr. kg EKM. Det vil give en stort set uændret gevinst for krydsning med Montbeliarde, da mælkeproduktionen i besætningen er den samme eller en smule højere end for renracet Holstein.
For krydsningskombinationer med Jersey, hvor ydelsesniveauet er lidt lavere, vil den økonomiske gevinst være cirka 200 kroner lavere pr. årsko ved høj mælkepris end ved lav mælkepris.
SimHerd har regnet på en modelbesætning med 200 køer, hvor der vil være 195 årskvier i scenariet med renracet Holstein.
Krydsninger kan mindske metanudledningen
En anden gevinst ved krydsning af malkekvægsracerer er en reduktion af metanudledningen. Som det fremgår af ovenstående, vil man nemlig kunne reducere kvieopdrættet i besætningen markant.
Reduktionen i antallet af opdræt betyder ifølge beregninger fra SimHerd, at besætningens metanudledning pr. kg EKM reduceres med 3-5 procent ved krydsning med Montbéliarde og 5-6 procent ved krydsning med Jersey, da Jersey forventes at have lidt bedre fodereffektivitet.
Reduktionen er lidt større for besætninger med gennemsnitligt managementniveau, da effekten af krydsning generelt er større end i besætninger med højt managementniveau.
Bedre fodereffektivitet mindsker metanudledningen endnu mere
Den nævnte metanreduktion er ifølge Seges Innovation uden hensyntagen til, at malkekvægskrydsninger, ifølge studier fra USA, formentlig har en bedre fodereffektivitet end Holstein.
De nævner et eksempel, hvor de antager, at der er en krydsningsfrodighed på fem procent for fodereffektivitet hos malkekøerne, hvilket vil reducere metanudledningen pr. kg EKM med 9-10 procent for krydsning med Jersey og 7-8 procent for krydsning for Montbéliarde.
De peger på, at den forbedrede fodereffektivitet tilmed vil øge dækningsbidraget med 500 kroner pr. årsko oveni i gevinsten ved krydsning uden medregnet krydsningsfrodighed.