Brug dine efterafgrøder til afgræsning

Hvilke planter egner sig bedst både som efterafgrøde og som afgræsning til køerne, og hvornår må de afgræsses? Det har Center for Frilandsdyr set på i projektet »Afgræsning af efterafgrøder«, som er støttet af Kvægafgiftsfonden.

Center for Frilandsdyr har således udarbejdet et nyt faktahæfte om regler, fordele og ulemper ved at afgræsse efterafgrøderne, de forskellige planters egenskaber og landmænds erfaringer med at have kvæg til at græsse efterafgrøder.

De peger på, at en del lige nu planlægger sammensætningen af efterafgrøder. Normalt vælges såsæd til efterafgrøderne ud fra, hvor gode planterne er til at samle kvælstof op i jorden, konkurrere med ukrudt eller forbedre jordens egenskaber.

Efterafgrøderne kan afgræsses og ved at vælge plantearter, som dyrene godt kan lide, og som de kan tåle, vil det ifølge Center for Frilandsdyr give mulighed for gratis foderenheder og for at holde dyrene på græs i længere tid.

Efterafgrøder vil nemlig kunne give en foderbuffer i perioder med fodermangel, eller det kan tænkes ind som en fast del af markplanen, så det bidrager med en frisk ny mark, når græsmarkerne er ved at være ”trætte” i slutningen af græsningssæsonen. Det er billige foderenheder, da efterafgrøder tjener et andet hovedformål, hvad enten der er tale om lovpligtige eller frivillige efterafgrøder, oplyser Center for Frilandsdyr i faktahæftet.

Undgå overgræsning

Ifølge Center for Frilandsdyr har de fleste den opfattelse, at efterafgrøder først må afgræsses efter destruktionsdatoen, der for de fleste ordninger ligger den 20. oktober, men lovpligtige efterafgrøder må sådan set godt afgræsses før destruktionsdatoen, så længe de ikke overgræsses, understreger Center for Frilandsdyr.

Det vil sige, at efterafgrøden i forvejen skal være veletableret, og efterafgrøden skal kunne »gøre sit arbejde« med at have en vækst og samle kvælstof efter afgræsningen.

Center for Frilandsdyr slår derfor fast, at det er vigtigt, at der ikke græsses hårdere af, end at kravene til dækningsgraden stadig kan opfyldes. Dette er nærmere beskrevet i faktahæftet.

Vælg ko-venlige blandinger

De fleste efterafgrøder kan bruges som foder, men Center for Frilandsdyr gør opmærksom på, at der er nogle planter, som køerne ikke skal have for meget af, og nogle som det frarådes, at de får adgang til.

Rent ernæringsmæssigt vil det altid være en fordel at have en vis variation af planter, hvor en blanding, der for eksempel indeholder græs, korn og kløver fungerer godt.

Det kan også være en idé at tilsætte nogle af de fodringsegnede planter fra korsblomstfamilien som for eksempel foderraps, fodermarvkål eller foderradise, der har dybe pælerødder.

En fordel ved at bruge en blanding af forskellige planter, gerne sammen med græs, er ifølge Center for Frilandsdyr, at der er lavere risiko for, at dyrene bliver syge med for eksempel trommesyge eller diarré, når de lukkes på efterafgrøden.

Ved en renbestand af de korsblomstrede planter eller kløver kan der nemlig opstå problemer. Derfor anbefales det ikke at bruge disse i renbestand.

Vær opmærksom på giftige planter

Center for Frilandsdyr oplyser, at kløver, kællingetand, cikorie, vejbred, esparsette er nogle af de urter, der kan tilsættes og bruges uden problemer, og som køerne godt kan lide.

Andre planter kan være giftige i store mængder og bør begrænses eller helt undgås.

Af de pligtige arter er især klinte, men også til en vis grad hjulkrone, giftige og bør ikke afgræsses, mens honningurt ikke giver problemer. Desuden bør vintervikke kun anvendes i meget begrænsede mængder.

Af de frivillige arter bør man også være opmærksom på mulig forgiftning med lupiner, fladbælg og hør, som kun bør anvendes i begrænsede mængder til køerne. Hør kan snyde lidt, fordi køerne utrolig gerne vil æde den, men i meget store mængde kan den medføre blåsyreforgiftningen.

I projektet er der udarbejdet en oversigt med 61 plantearter, der kan anvendes som efterafgrøder, der indeholder viden om køernes ædelyst til planterne, samt om der er nogle sundhedsmæssige forhold, som skal tænkes ind i forhold til, hvor store mængder kvæget bør æde.

I oversigten findes der blandt andet også info om planternes sådybde, udsædsmængder, såtidspunkt og meget andet vedrørende de dyrkningsmæssige egenskaber.

Gratis foderenheder

De landmænd, som har deltaget i projektet, har haft dyrene på efterafgrøder i november sidste år. Her hentede de mellem 150-300 foderenheder dyr.

Normalt har de græsset efterafgrøderne i oktober og helt hen i december, men en god græsvækst i sensommeren betød, at dyrene sidste år kom senere ud på efterafgrøderne end andre år.

Center for Frilandsdyr lægger vægt på, at landmændene fremhæver, at det er gratis foderenheder, at det sparer dem for omdriftsgræs, og at de med efterafgrøderne kan forlænge græsningssæsonen med nogle rene marker uden parasittryk.