Chokolade hæver fedtprocent og ædelyst

Hos Jørgen Elkjær, Støvring, har 800 gram chokolade pr. ko i flere år været en fast del af rationen til de 150 årskøer.

Chokoladen bliver leveret af firmaet Adival, der gennem 20 år har specialiseret sig at udnytte restprodukter fra blandt andet slikindustrien til dyrefoder. I forhold til køer er chokolade det mest brugte, mens man i svinebranchen også modtager vingummi- og kagerester.

- Vi har også prøvet med vingummi engang, men det giver ikke samme effekt som chokoladen. Det er fedtet, vi kan bruge til noget her. Sukkeret får de igennem roer. Og vi har set, at chokoladen hæver fedtprocenten i mælken med 0,2 procent, fortæller Jørgen Elkjær, der tidligere har brugte bergerfedt for at få fedtprocenten i vejret.

- Fordelen ved bergerfedt er, at det måske er lidt lettere at håndtere og ikke fylder så meget som chokoladen. Til gengæld vil jeg tro, at jeg betaler omtrent det halve for chokoladen, mens min oplevelse også er, at ædelysten bliver større end med bergerfedt. Det betyder også en hel del i forhold til mælkeproduktionen, vurderer Jørgen Elkjær, der ser sine køer yde omkring 11.000 kilo EKM i gennemsnit.

Derfor får han leveret et ton chokolade hver anden-tredje måned, hvilket går op med chokoladens holdbarhed på betongulvet.

 800 gram pr. ko

Gennem flere års erfaring har Jørgen Elkjær fundet frem til, at netop 800 gram pr. ko er den optimale dosering.

- De kan ikke rigtig klare mere end de 800 gram. Så får de tynd mave, mens det også kan give afsmag – man kan simpelthen fornemme, at mælken bliver mere sød, forklarer landmanden, der derfor skal holde tungen lige i munden, når de søde sager bliver læsset i fuldfodervognen.

- Chokolade er utrolig tungt i forhold til de andre ting, vi arbejder med. Man skal ikke tippe meget med skovlen, før man har 25 kilo. Så man skal være påpasselig med doseringen, fortæller Jørgen Elkjær, der blander chokoladen i vognen sammen med pillefoderet.

 Ekstra foderenhed

Netop håndteringen er et af de argumenter der bliver brugt af landmænd, som takker nej til tilbud om chokolade på foderbordet, fortæller Jørn Larsen, som står for formidlingen af restchokolade til de nordjyske landmænd.

- Mange mener, at det er lettere at købe deres varer ind i sække. Men med den minilæsser, der står på de fleste landbrug, er ekstraarbejdet meget begrænset, konstaterer salgskonsulenten, som fremhæver, at man udover at tilføre ekstra fedt også får en foderenhed ud af de 7-800 gram, han anbefaler, man blander i foderrationen.

- Så der er altså noget at hente. Også hvis man sætter det i forhold til al den snak om bæredygtighed, der fylder i disse år. Jeg ser det, som en god måde at udnytte ressourcer, der ellers bare var endt på forbrændingen eller måske i et biogasanlæg, siger Jørn Larsen.

 Grund til grin

Mens chokoladetilskuddet er populært på foderbordet, har det også givet anledning til en hel del grin, når Jørgen Elkjær har fortalt sine gæster om det.

- Der var engang, vi havde en børnehave på besøg, hvor jeg fortalte, at det mest bøvlede ved det hele var, at vi skulle ud og børste alle 150 køers tænder hver aften. Det var der også to af pædagogerne, der troede på, griner landmanden, der selvfølgelig også har hørt sin del af vittigheder i stil med: »Giver de så kakao-mælk?«

- Det kan bestemt kaste nogle sjove kommentarer af sig, men det vigtigste er, at det bare har fungeret for os. Jeg er ikke i tvivl om, at det giver resultater, konkluderer han.