Ensilering af græs i wrapballer
- Græsensilage i wrapballer er næsten altid af en meget høj kvalitet. Vi har fremstillet kløvergræsensilage, der næsten er som kraftfoder, fortæller nordvestjysk maskinstationsmand.
Når der er tale om små mængder ved afpudsning, som tilmed er meget tørt, er det sikreste at presse og wrappe græsset. Herved sikres det, at ensileringsprocessen forløber, som den skal. Resultatet er foder af en meget fin kvalitet. Privatfotos
Tekst og foto: Erik Kjærgaard Christensen
For seks år siden investerede Kim Pedersen, »Lergrav« ved Bøvlingbjerg i Nordvestjylland i en rundballepresser med påbygget wrapperudstyr.
Udstyret skulle i første omgang bruges til at ensilere græs til bedriftens egen malkebesætning på dengang 120 køer plus opdræt. Kim Pedersen driver gården sammen med sin far, Holger Pedersen, der ejer stedet.
- Jeg syntes, at vores omkostninger til maskinstation for finsnitning, transport og sammenkøring i silo var blevet for store. Siden har vi presset og wrappet alt græsset til eget brug, fortæller Kim Pedersen, der driver gårdens maskinstation ved siden af.
Kunder tog metoden til sig
- Da vi selv begyndte at ensilere græs i wrapballer, blev flere af vores maskinstationskunder opmærksomme på fordelene ved metoden. Siden er nogle af dem gået helt over til dette system, tilføjer den nordvestjyske landmand og maskinstationsmand.
- Vores rådgivning beregnede, at det var billigere for os selv at presse og wrappe græsset end at få det finsnittet. Så vidt jeg lige husker, kunne vi på det tidspunkt fremstille græsensilage til 70-80 øre pr. foderenhed på denne måde, fortæller Kim Pedersen.
Stor kundekreds
For tiden presser og wrapper han græs for omkring 25 kunder. Nogle af disse, især store besætninger, får kun lavet wraphø til kalvene og kvierne.
- Som jeg ser det, er det her et rigtig godt system til lidt mindre kvægbedrifter, hvor det kan være vanskeligt at komme så hurtigt frem i en ensilagestak, at ensilagen ikke begynder at tage varme. Hertil kommer, at det er nemt at blande græsensilage fra forskellige slæt, når man har det liggende i wrapballer, forklarer Kim Pedersen.
Den usædvanligt hårde og langvarige tørke i år var medvirkende til, at der kom et par nye kunder til. Begge steder skulle der tages cirka 100 hektar som afpudsningsslæt.
- Når der er tale om små mængder ved afpudsning, som tilmed er meget tørt, som det var i år, er det absolut det sikreste at presse og wrappe græsset. Herved sikres det, at ensileringsprocessen forløber, som den skal. Resultatet er foder af en meget fin kvalitet, forsikrer Kim Pedersen.
Næsten som kraftfoder
- Generelt er græsensilage i wrapballer næsten altid af en meget høj kvalitet. Vi har fremstillet kløvergræsensilage, der næsten er som kraftfoder, fortæller han og fortsætter:
- Desuden er det nemt at styre ensilagen, når der er taget hul på en balle. En åbnet balle kan godt holde sig i 2-3 dage, men de fleste steder bruger man så meget, at ballerne ikke kommer til at ligge så længe.
- Vi styrer efter at presse og wrappe græsset ved omkring 45 procent tørstof, men det varierer selvfølgelig noget i praksis. Ved denne tørstofprocent vejer en rundballe, der er 1,30 meter høj, typisk imellem 650 og 700 kg, fortæller Kim Pedersen.
125 kroner pr. balle
Han tager 125 kroner for at presse og wrappe en rundballe med otte lag plast.
Kapaciteten ved presning og wrapning af rundballer med græs afhænger meget af det mængdemæssige udbytte. Eksempelvis tog det her i år knap 10 timer at tage et stykke på 80 hektar med 3. slæts afpudsning, hvor der kun blev omkring 200 baller.
Hjemme hos Kim Pedersen selv tog det den samme tid at tage 40 hektar med et godt 1. slæt, der gav lidt over 300 baller.
Chefrådgiver i kvægrådgivningen hos Lemvigegnens Landboforening, Peder Helms, slår utvetydigt til lyd for, at ensilering af græs i wrapballer er et godt og relevant system under visse forudsætninger.
- Hvis wrapballer med græsensilage er forsynet med 7-8 lag plast, er foderets kvalitet helt i top. I begyndelsen, hvor man ensilerede græs på denne måde, var der nogen, der sparede på plasten, og det kostede mærkbart på kvaliteten, påpeger Peder Helms.
Kun i mindre besætninger
- Systemet er selvfølgelig ikke konkurrencedygtigt, når der skal fremstilles græsensilage til store besætninger med rigtig mange køer. Derimod er det en fin løsning, når der for eksempel skal bjærges græs på mindre, ukurante marker, hvor der ikke er tale om så store mængder, siger chefrådgiveren.
- Og så er der jo også situationen, hvor man er ved at lave hø, og hvor det kniber med at få det tørt nok til, at det kan holde sig, fortsætter han.
- Her er wrapning den sikre vej til noget godt hø. Det er bedre at wrappe høet end at risikere, at det bliver dårligt, fordi det ikke er tørt nok. Omkostningen er begrænset i forhold til de værdier, der står på spil, slutter Peder Helms.
