Erfaringer med par- og gruppevis opstaldning af kalvene
Måske er det kalvestaldens tur til en opdatering. I hvert fald vælger flere og flere at opstalde deres kalve par- eller gruppevis. En jordbrugsteknologstuderende har besøgt en række konventionelle landmænd og hørt deres erfaringer med opstaldningsformen.
Flere konventionelle mælkeproducenter har de seneste måneder valgt opstaldningsformen til, blandt andet fordi de gerne vil kunne leve op til Fødevareministeriets dyrevelfærdsmærke, hjerteordningen, som foreskriver, at kalvene skal være opstaldet to og to eller gruppevis fra de er syv dage gammel. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Det var helt bevist, at Marie Futtrup, som er jordbrugsteknolog-studerende og praktikant hos Seges, udelukkende valgte at besøge konventionelle landmænd, da hun ville blive klogere på par- og gruppevis opstaldning af kalve.
- Jeg valgte udelukkende at besøge konventionelle landmænd, fordi jeg gerne ville høre erfaringerne fra nogen, der selv havde valgt denne opstaldningsform, modsat økologer, der er pålagt lovkrav, fortæller hun til KvægNyt.
Flere konventionelle mælkeproducenter har de seneste måneder valgt opstaldningsformen til, blandt andet fordi de gerne vil kunne leve op til Fødevareministeriets dyrevelfærdsmærke, hjerteordningen, som foreskriver, at kalvene skal være opstaldet to og to eller gruppevis fra de er syv dage gammel.
Forsøg viser at par- og gruppevis opstaldning af kalve giver både bedre sundhed, trivsel og tilvækst hos kalvene.
Otte konventionelle besætninger
Marie Futtrup har besøgt otte besætninger med mellem 35 og 1.250 køer for at høre deres erfaringer.
- Helt overordnet var der enighed om, at sygdomsniveauet enten er det samme eller bedre, og at kalvene trives bedre og har en bedre tilvækst, siger Marie Futtrup.
De fleste af landmændene fortalte også at de oplever mere rolige og sociale kalve, som blandt andet kan være med til at trække hinanden op, så en lidt sløj kalv får drukket med de andre og på den måde måske undgår sygdom, skriver KvægNyt.
Der var ingen af de otte mælkeproducenter, som fandt pasningen mere bøvlet. To fandt arbejdsbyrden den samme, mens seks af mælkeproducenterne oplevede den daglige pasning lettere. Det var blandt andet på grund af at der er færre hytter at strø og muge ud i og et mindre tidsforbrug til at lære kalvene at drikke.
Mange måder at gøre det på
Rent praktisk oplevede Marie Futtrup, at der er stor variation mellem, hvordan de forskellige landmænd har valgt at udføre par- eller gruppevis opstaldning.
- De hvide plastikhytter med fælles løbegård bruges meget ved parvis opstaldning, men på forskellig vis. Hver gård har sin måde at gøre det på – ingen gør det ens, og det var fedt at se den måde, de alle havde gjort det, så det passede lige til dem, siger Marie Futtrup.
Hun så flere måder at gøre det på. Blandt andet fælleshytter med 4-5 kalve i hver og med suttebar. Adskilte enkeltbokse, som slås sammen efter nogle dage. Udendørs plastikhytter, hvor kalvene går to og to fra dag ét med hver sin hytte og en fælles løbegård. Udendørs og indendørs plastikhytter, hvor kalvene først lærer at drikke i en dags tid og senere bliver flyttet sammen med en makker, skriver KvægNyt.
Samme størrelse og alder
De otte besætninger gjorde også Marie Futtrup klogere på, hvad kommende besætningsejere skal være opmærksom på, hvis de overvejer også at opstalde deres kalve par- eller gruppevis.
Blandt andet at det er meget vigtigt, at kalvene har cirka samme størrelse og alder. Så er det også vigtigt at sikre sig, at kalvene får den rette mængde mælk og selvfølgelig være opmærksom på hygiejne og smittebeskyttelse.
teba
- Jeg valgte udelukkende at besøge konventionelle landmænd, fordi jeg gerne ville høre erfaringerne fra nogen, der selv havde valgt denne opstaldningsform, modsat økologer, der er pålagt lovkrav.
Marie Futtrup, Jordbrugsteknologstuderende og praktikant hos Seges
