Varmestress nedsætter foderoptagelsen med 10-30 procent, hvilket ofte medfører en nedgang i ydelsen på 15-40 procent.

Årsagen til faldet i foderoptagelsen er, at koen øger blodgennemstrømningen i hudoverfladen for at kunne svede mere. Samtidig nedsættes blodgennemstrømningen til vommen, hvorved foderet omsættes langsommere, og dermed falder foderoptagelsen. Samtidig øger køerne deres åndedrætsfrekvens, savler mere og hvis køerne samtidig kan sortere i foderrationen, øges risikoen for vomacidose hos varmestressede køer, skriver Seges.

De højtydende køer er mere udsatte for at få varmestress end lavere producerende køer, fordi koens egen varmeproduktion er et resultat af den samlede fordøjelse og omsætningen af foder og næringsstoffer. Det vil sige, at en højtydende ko genererer mere varme end en lavere ydende ko, fordi hun har en større omsætning af foder og næringsstoffer.

Fodringen skal tilpasses

Seges har en række fodringstiltag, man kan gøre for at reducere virkningerne af varmestress.

Man kan blandt andet kompensere for faldet i foderindtag ved at øge foderrationens energikoncentration. Det kan gøres ved at bruge det letteste fordøjelige grovfoder i perioden med varmestress. Letfordøjeligt foder indeholder mere energi og producerer mindre varme under fordøjelsen.

Man bør også undgå at fodre med overskydende protein, da overskuddet udskilles, og denne proces skaber varme og forbruger energi, der ellers kunne blive brugt til mælkeproduktion.

Foderrationen kan også suppleres med fedt, da det er energi, som ikke skal forgæres i vommen. Hvis der tildeles fedt i forvejen, skal den ekstra forsyning ske med mættet (beskyttet) fedt, da det ikke har så stor negativ påvirkning af vommiljøet, skriver Seges.

Vand og salt

Helt generelt skal man sørge for, at koen altid har ubegrænset adgang til rent og frisk vand, da vandoptagelsen stiger markant i perioder med varmestress.

Man bør samtidig øge antallet af udfodringer pr. dag og blande foder hyppigere, så foderet altid er friskt. Man bør undgå at fodre med varmt foder og kan eventuelt tilsætte propionsyre eller tørsyre til foderet, hvis der er problemer med begyndende varmedannelse.

Behovet for natrium, kalium og magnesium stiger under varmestress, og Seges anbefaler derfor at bruge natriumbikarbonat eventuelt i kombination med magnesiumoxyd til at øge foderrationens natriumindhold til 4 gram pr. kilo tørstof

Tabet af klorid i sved er minimalt i sammenligning med tabet af natrium og kalium, lyder det.

Man bør også altid huske at give sine køer ekstra vitaminer, specielt E-vitamin, da varmestress belaster køernes immunsystem hårdt.

Fem råd mod varmestress

Seges giver her fem gode råd mod varmestress hos køer

1. Køl køerne ned med luft og vand

Forbedre afkøling af køerne ved at øge luftcirkulationen i stalden og ved overbrusning af køerne med vand. Tjek, om ventilatorer stadig hænger, så luften primært blæses derhen, hvor den skal bruges for eksempel på opsamlingspladsen og ved gangarealet bag foderbordet

Sørg for at trådnettet rundt om propellerne er rent, så luften kan passere frit både til og fra ventilatoren. Det samme gælder en stald med net i siderne. Her bør nettet også støves af.

Overvej overbrusningsanlæg eller lignende. De kan med fordel sættes op i tilknytning til ventilatorerne, så der kan blæses koldt, vandforstøvet luft ned over køerne.

2. Sørg for rigeligt med koldt vand

Gå drikkekarrene eller -kopperne efter og sørg for, at vand-flowet er tilstrækkeligt til at kunne dække alle køers behov for vand, selv på de varmeste dage. Er der tilstrækkelig plads ved drikkekarrene? Der skal være mindst 10 centimeter vandkar pr. ko. Ellers så overvej, om der kan opsættes ekstra vandkar og gerne ved udgangen fra malkestalden, så ingen køer skal vente på at få slukket tørsten.

3. Afskærm lysplader

Lyspladerne kan med fordel afskærmes, hvis de er til gene for køerne i stalden. Man kan for eksempel hæfte hvidt plast på åsene ved lyspladerne, så der gives mere skygge. Endelig er der den dyre løsning med isoleret tag, som kan overvejes, hvis for eksempel stalden i forvejen skal gennemgå en større renovering.

4. Optimer underlaget

Overvej om dybstrøelse kan udskiftes med sand. Dybstrøelse afgiver i sig selv meget varme, men sand virker afkølende på de varme dage. Husk dog, at sand ikke kan »bære« så mange køer pr. areal som dybstrøelse, så antal kvadratmeter pr. ko skal øges væsentligt. Er det ikke muligt, så skift dybstrøelsesmåtten forud for en meget varm periode.

5. Mindsk koantallet på opsamlingspladsen

Antallet af køer, der er på opsamlingspladsen samtidigt, bør mindskes og ved foderbordet skal man være ekstra opmærksom på, at der altid er frisk og appetitligt foder, så køerne ikke stimler sammen ved udfodring. Det gælder især i stalde med reduceret foderbord.

Kilde: Seges

teba

Kvæg