bannerPos

Kalve skal drikke af en sut

Kalve, der drikker af en skål, er fortid. I hvert fald hvis professor Marina von Keyserlingk kunne bestemme. Hun mener, at kalve skal drikke af sutter, fordi det er det, de er skabt til. Arkivfoto

Tenna Bang

Journalist
01-03-2019 11:30
Spørger man professor Marina von Keyserlingk, er mælkefodring med sut ikke et »kan« med et »skal«.

Der var ingen tvivl om, at Marina von Keyserlingk, som er professor ved University of British Columbia i Vancouver, virkelig er fortaler for, at kalve skal drikke af en sut – suttespand, sutteautomat eller lignende. Men hun er også godt klar over, at hun på kvægkongressen i Herning var kommet til en nation, hvor langt de fleste kalve drikker af en skål.

- Som industri skal I virkelig se på, om mælkefodring af en skål virkelig er det rigtige, lød det.

For flere forsøg, og egentlig bare det at kigge på kalvens natur, har gjort Marina von Keyserlingk overbevist om, at mælkefodring af kalve bør ske af en sut.

Får opfyldt sit suttebehov

I et forsøg undersøgte man, hvor lang tid kalven bruger på at drikke mælk i forhold til, om kalven får tildelt mælk fra en almindelig spand eller en suttespand.

Kalvene, som drak af en almindelig spand, brugte 44 sekunder på at drikke fire liter mælk, hvorefter de næste seks minutter blev brugt på at sutte på inventaret eller andre kalve, de steder, hvor det var muligt.

Kalvene, som fik tildelt fire liter mælk i en suttespand, brugte 47 minutter på at drikke det, endda over flere drikkeperioder.

- Kalvene havde mellem 6-10 drikkeperioder om dagen, hvilket også er det, man vil se ude i naturen, hvor kalven aldrig kun vil drikke to gange om dagen, forklarede Marina von Keyserlingk.

Samtidig suttede kalvene, som blev tildelt mælk af en suttespand, ikke på inventaret i samme grad som de andre, da de fik opfyldt deres suttebehov af suttespanden.

Producerer natriumbicarbonat

Marina von Keyserlingk opfordrede til at tænke på, hvad kalvene gør i naturen. Og her mener hun, at en suttespand eller sutteautomater er det, der kommer tættest på.

Der varer et måltid længere, kalven får flere drikkeperioder og i højere grad opfyldt sit suttebehov end ved en almindelig spand eller skål.

- Tiden, det tager at tømme en suttespand, afhænger af, hvor stort hullet er i sutten. Det skal være lille, så kalven skal arbejde for mælken og samtidig får sit suttebehov dækket, fortalte Marina von Keyserlingk.

Herudover vil kalven, når den sutter, producere mere spyt og dermed natriumbicarbonat.

Gælder også fællesbokse

Marina von Keyserlingk mener ikke, man skal være så bange for mælkens temperatur, hvis man for eksempel fodrer kalve af suttespande, og et måltid tager 47 minutter. Hun henviste til forsøget, hvor den sidste mælk i suttespanden også var rumtemperatur, uden at det påvirkede kalven.

Marina von Keyserlingk foretrækker også klart, at kalve i fællesbokse drikker af sutter.

- Kalve er designet til det. I skal bare sørge for, at der altid er rigeligt med sutter, sagde hun.

- At kalve fodres af sutter, er ikke noget man kan gøre, det er noget man skal gøre, lød det fra professoren.

Råd fra professor Marina von Keyserlingk

Kalvene får blandt andet en god start på livet, hvis man tænker på, hvordan de ville gøre i naturen

-      Kalve skal have opfyldt deres suttebehov ved at drikke af en suttespand eller sutteautomat. Hullet i sutten skal være lille, så kalven ikke sluger mælken og samtidig får opfyldt sit suttebehov.

-      Der ses en højere ydelse i 1. laktation, hvis holsteinkalven har fået tildelt 8 liter mælk om dagen end hvis den har fået 4 liter mælk. En holsteinkalv kan ikke nøjes med 4 liter mælk om dagen, herved æder den mindre kalveblanding og får en lavere tilvækst end kalve, som har fået 8 liter mælk dagligt.

-      Kalve skal opstaldes med en makker så tidligt i mælkefodringsperioden som muligt, så de lærer at være sociale dyr, se på hinanden og følge efter. Ellers risikerer man en kalv, der senere i livet reagerer opsigtsvækkende eller helt går i stå ved selv de mindste ændringer eller nye ting.

Vi herude skaber velfærds-grundlaget

Vi vil gerne producere og bidrage til en sund økonomi, men vi har brug for, at vilkårene for landbruget forbedres markant, påpeger næstformanden for Landbo Syd.

Hestebønner har erstattet soja

Mælkeproducent Martin Agesen, Vestervig, prøvede for første gang at dyrke og fodre med hestebønner sidste år til sine økologiske malkekøer. Ser man bort fra tørken, blev det en så stor succes, at hestebønnerne nu er en fast del af foderplanen.

Nordjyske landmænd vil naturen og miljøet

Ansøgningsrunden for minivådområder 2019 er nu overstået, og her har landmændene i det nordjyske igen vist, at de tager de miljøudfordringer, landbruget står overfor, seriøst.

Landbrugets indtægter faldt med 21 procent sidste år

Selvom tørken gjorde ondt sidste år, blev landbrugets resultat bedre end i 2015 og 2016, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Både økologisk og konventionelt landbrug skal omstille til klimaneutralitet

Både økologisk og konventionel drift er udfordret i forhold til klimaaftrykket. Begge skal omstille til klimaneutralitet, og det skal gå stærkt, skriver Michael Minter fra Concito i en replik til Jens Iversen, Bæredygtigt Landbrug.
Side 1 af 1545 (30888 artikler)Prev1234567154315441545Next