bannerPos

Kalve skal have en makker så tidligt som muligt

Kalve skal så tidligt som muligt have en makker så de lære at være sociale dyr, se på hinanden og følge efter. Arkivfoto

Tenna Bang

Journalist
01-03-2019 12:00
Kalve, som er opstaldet alene hele mælkefodringsperioden, har langt sværere ved at begå sig resten af livet, fordi de ikke har lært at kigge efter, hvordan de andre gør, og følge efter.

Det har afgørende betydning, at kalve, så hurtigt det er muligt, opstaldes sammen, viser en canadisk undersøgelse, som professor ved University of British Columbia i Vancouver, Marina von Keyserlingk, fremlagde på kvægkongressen.

Her undersøgte man blandt andet indtaget af kalveblanding ved helt små kalve. Halvdelen var opstaldet alene, og den anden halvdel var opstaldet to og to.

- Vi så, at indtaget af kalveblanding var langt højere der, hvor kalvene gik to og to. Og det er fordi, det er sociale dyr. De ser på hinanden og følger efter. Rejser den ene kalv sig og går hen og æder, vil den anden gøre det samme, forklarede Marina von Keyserlingk.

Man så også, at selve fravænningen forløb meget roligere ved kalvene, som var opstaldet parvis i forhold til single-kalvene.

- Hvis man skal igennem stress, som man jo må sige en fravænning er, er det meget nemmere at gå igennem det sammen.

Se og følge efter

Marina von Keyserlingk fortalte om et forsøg, hvor man i den grad kunne se forskellen i, at kalvene har lært at se på hinanden og følge efter.

I en boks med tre kalve og sutteautomat indsatte man yderligere et par, som var vant til at drikke af en almindelig spand og en single-kalv, som var vant til at drikke af en almindelig spand.

- Her ville vi se, hvornår par-kalvene og single-kalven tog deres første måltid i sutteautomaten, som de aldrig havde set før.

Efter 9 timer havde par-kalvene deres første måltid, men der måtte gå hele 49,5 time, inden single-kalven drak.

- Singlekalven æder ikke i to døgn, fordi den ikke har lært at se, hvad de andre gør og følge efter, forklarede Marina von Keyserlingk.

Singlekalven havde efter første måltid et meget uens mælkeoptag, hvorimod parkalvene havde et jævnt mælkeoptag fra start.

- Singlekalven er så sulten første gang, at den æder så meget, at pH falder, og kuren mod det er at lade være med at æde. Det samme sker igen og igen, og kalven står jo faktisk med survom, fortalte Marina von Keyserlingk.

At håndtere nye ting

Hun fortalte også, hvordan man sammenførte to kalve, som aldrig havde mødt hinanden før, på ny grund. Den ene kalv var forinden opstaldet alene, mens den anden forinden var opstaldet sammen med en anden kalv.

Da de to kalve mødes, reagerer parkalven ikke ret meget. Den står stille, forsøger gentagne gange at gå hen mod den anden for at tage kontakt og forholder sig i det hele taget meget stille og roligt. Singlekalven hopper, springer og danser rundt og bliver vild og løber væk, hver gang parkalven vil tage kontakt.

- Jo hurtigere I kan sætte kalvene sammen, jo hurtigere lærer de at håndtere nye ting, være sammen som sociale dyr, fortalte Marina von Keyserlingk.

Hun viste flere videoer, hvor man kunne se det samme. Den rolig parkalv, som i flere tilfælde bare lagde sig ned, og en overgearet singlekalv, som slet ikke kunne finde ro.

Når ting pludselig ændres

De canadiske forsøg havde også set på kalvenes evne til at lære nye ting i forhold til, om de var parkalve eller singlekalve.

Et forsøg brugte et hold kalve opstaldet singlevis og et andet hold opstaldet parvis. To gange om dagen blev kalvene taget ud en og en for at »lege«.

Kalven blev sat ind i en boks med en knap, en skærm og en sutteautomat. Når kalven trykkede på knappen, ville skærmen enten blive rød eller hvid. Blev den hvid, skete der ingenting, men blev den rød, kom der mælk i sutteautomaten.

En video viste hvordan en kalv med næsen trykkede på knappen, vendte om og kiggede på skærmen. Blev skærmen hvid, måtte kalven igen vende sig om til knappen og prøve at trykke igen. Når skærmen blev rød, tog kalven hurtigt et par skridt hen til sutteautomaten og drak mælken.

- Alle kalve lærte hurtigt legen, men så prøvede vi at bytte om på farverne, så der nu ikke skete noget, når skærmen blev rød, og der kom mælk når skærmen var hvid, smilede Marina von Keyserlingk.

De efterfølgende halvandet døgn gjorde parkalvene det 100 procent forkert, mens singlekalvene fejlede 100 procent i hele fem dage.

Dyrenes evne til at omstille sig

Forsøget viste, at kalve, som havde været opstaldet som par, var gode til spillet, også selvom reglerne blev lavet om, mens singlekalvene var ret dårlige til spillet.

En tredje gruppe, som havde været opstaldet alene de første uger og herefter som par, viste sig at være næsten lige så gode som kalvene, som havde været opstaldet som par siden fødslen.

- Kalve skal have en vis form for kontakt i mælkefodringsperioden for at lære at være sociale dyr og lære at kigge på de andre og følge efter. Hvis ikke de lærer det som helt små, vil det kunne mærkes resten af dyrets levetid, fortalte Marina von Keyserlingk.

Hun gav eksempler på kvier og køer, hvor noget i staldsystemet gør, at dyret måske pludselig skal svinge til venstre og ikke til højre som tidligere. Her magter nogle dyr ikke at løse den opgave.

Det gælder også kvier, som skal gå fra dybstrøelse til sengebåse. Her vil kvier, som har lært at se på andre og følge efter forholdsvis hurtigt lære at bruge sengebåsen, mens nogle singlekalve er ekstremt langsomme til det og andre aldrig formår at lære det.

Råd fra professor Marina von Keyserlingk

Kalvene får blandt andet en god start på livet, hvis man tænker på, hvordan de ville gøre i naturen

-      Kalve skal have opfyldt deres suttebehov ved at drikke af en suttespand eller sutteautomat. Hullet i sutten skal være lille, så kalven ikke sluger mælken og samtidig får opfyldt sit suttebehov.

-      Der ses en højere ydelse i 1. laktation, hvis holsteinkalven har fået tildelt 8 liter mælk om dagen end hvis den har fået 4 liter mælk. En holsteinkalv kan ikke nøjes med 4 liter mælk om dagen, herved æder den mindre kalveblanding og får en lavere tilvækst end kalve, som har fået 8 liter mælk dagligt.

-      Kalve skal opstaldes med en makker så tidligt i mælkefodringsperioden som muligt, så de lærer at være sociale dyr, se på hinanden og følge efter. Ellers risikerer man en kalv, der senere i livet reagerer opsigtsvækkende eller helt går i stå ved selv de mindste ændringer eller nye ting.

Vi herude skaber velfærds-grundlaget

Vi vil gerne producere og bidrage til en sund økonomi, men vi har brug for, at vilkårene for landbruget forbedres markant, påpeger næstformanden for Landbo Syd.

Hestebønner har erstattet soja

Mælkeproducent Martin Agesen, Vestervig, prøvede for første gang at dyrke og fodre med hestebønner sidste år til sine økologiske malkekøer. Ser man bort fra tørken, blev det en så stor succes, at hestebønnerne nu er en fast del af foderplanen.

Nordjyske landmænd vil naturen og miljøet

Ansøgningsrunden for minivådområder 2019 er nu overstået, og her har landmændene i det nordjyske igen vist, at de tager de miljøudfordringer, landbruget står overfor, seriøst.

Landbrugets indtægter faldt med 21 procent sidste år

Selvom tørken gjorde ondt sidste år, blev landbrugets resultat bedre end i 2015 og 2016, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Både økologisk og konventionelt landbrug skal omstille til klimaneutralitet

Både økologisk og konventionel drift er udfordret i forhold til klimaaftrykket. Begge skal omstille til klimaneutralitet, og det skal gå stærkt, skriver Michael Minter fra Concito i en replik til Jens Iversen, Bæredygtigt Landbrug.
Side 1 af 1545 (30888 artikler)Prev1234567154315441545Next