Den canadiske professor Marina von Keyserlingk, fra University of British Columbia i Vancouver, meldte klart ud. Holsteinkalve kan ikke nøjes med fire liter mælk om dagen, og en sulten kalv vil producere mindre som lakterende ko.
Professor Marina von Keyserlingk fra Canada fik fuld opmærksomhed ved at sige:
- Kalve der sutter på hinanden, er et tegn til jer om, at de er sulte.
For er deres suttebehov opfyldt, er der ikke andre grunde til, at kalvene sutter på hinanden, end at de er sultne, lød det på kvægkongressen tidligere på ugen.
Tildeler man sine holsteinkalve fire liter mælk om dagen, vil det kunne ses den dag, de selv bliver lakterende køer. Her vil de producere mindre mælk end køer, der som kalv har fået tildelt otte liter mælk om dagen, viser et forsøg – ganske enkelt fordi de, der fik fire liter mælk om dagen som kalve, ikke blev ordentligt mætte.
Fire eller otte liter mælk dagligt
Baggrunden, for at mange kvægbrugere vælger et give deres holsteinkalve fire liter mælk om dagen, er ifølge Marina von Keyserlingk, en tro på, at kalven dermed hurtigere begynder at æde kalveblanding og samtidig æder en større mængde og dermed kommer bedre fra start.
Men ifølge et canadisk forsøg, er det nærmest det modsatte, der sker.
Forsøget viser to grupper kalve. Den ene gruppe får tildelt fire liter mælk om dagen (10 procent af deres kropsvægt) og en anden gruppe får tildelt otte liter mælk om dagen (20 procent af deres kropsvægt).
Kalvene, som får fire liter mælk, fortsætter med denne mængde til de er 30 dage gamle, hvorefter de ikke længere får mælk.
Gruppen, som får otte liter mælk, får denne mængde i 24 dage, hvorefter de trappes ned til fire liter på dag 30 og herefter er fravænnet.
Forskel i kalvefoderindtag
Forsøget viste, at kalvene, der fik fire liter mælk – og som man forventede, ville æde mere kalveblanding som kompensation for en lavere mælkemængde – faktisk gjorde det modsatte.
- Vi tror, de æder mere, men det gør de ikke. For vi må huske på, at de først bliver drøvtyggere, når de er mellem tre og fire uger gamle, forklarer Marina von Keyserlingk.
Også efter fravænning æder kalvene, som tidligere fik tildelt fire liter mælk, mindre foder end kalvene, som fik otte liter mælk. Otte-liters kalvene vil især efter fravænning begynde at tage fra af foderskålen.
Mælkefodringen påvirker ydelsen som ko
Kalvenes tilvækst bar også præg af, om de havde fået fire liter mælk eller otte liter mælk. Kalvene, som havde fået otte liter mælk, tog langt hurtigere på i vægt.
- I skal sørge for, at de kalve ikke er sultne. De skal have kalveblanding så hurtigt som muligt, men vi må ikke glemme deres natur, sagde Marina von Keyserlingk.
Kalvene fra forsøget viste også, at der som lakterende køer, var forskel på deres ydelse i forhold til, hvilken mælkemængde de havde fået tildelt som kalv.
Kalvene, som havde fået otte liter mælk om dagen, havde en højere ydelse som ko, end kalve, som havde fået fire liter mælk som kalv.
Råd fra professor Marina von Keyserlingk
Kalvene får blandt andet en god start på livet, hvis man tænker på, hvordan de ville gøre i naturen
- Kalve skal have opfyldt deres suttebehov ved at drikke af en suttespand eller sutteautomat. Hullet i sutten skal være lille, så kalven ikke sluger mælken og samtidig får opfyldt sit suttebehov.
- Der ses en højere ydelse i 1. laktation, hvis holsteinkalven har fået tildelt 8 liter mælk om dagen end hvis den har fået 4 liter mælk. En holsteinkalv kan ikke nøjes med 4 liter mælk om dagen, herved æder den mindre kalveblanding og får en lavere tilvækst end kalve, som har fået 8 liter mælk dagligt.
- Kalve skal opstaldes med en makker så tidligt i mælkefodringsperioden som muligt, så de lærer at være sociale dyr, se på hinanden og følge efter. Ellers risikerer man en kalv, der senere i livet reagerer opsigtsvækkende eller helt går i stå ved selv de mindste ændringer eller nye ting.