bannerPos

Køerne elsker det friske græs

Lars Sommer har overvejet mulighederne for at fodre med frisk græs de sidste tre år. Nu er han endelig kommet i gang. Fotos: Christian Carus

AF: CHRISTIAN CARUS

FAGJOURNALIST
17-07-2020 09:04
Mens køerne guffer det friske græs i sig før alt andet på fodergangen, og græsset kan være en vej til lavere fremstillingspris, er fodringen dog ikke uden udfordringer.

- Der er ingen tvivl om, at køerne gerne vil have det. Der bliver ikke spist ensilage, før alt det friske græs er væk, fortalte Lars Sommer, Veddum nord for Hadsund, da omkring 35 gæster forleden troppede op på gården for at høre nærmere om fodring med frisk græs på foderbordet. Et arrangement, der var stablet på benene af LandboNord og Maksigrass-importør Jørgen Søndergaard Madsen.

Lars Sommers gård, Thomasminde, tæller 200 økologiske årskøer og omkring 400 hektar jord. Denne sæson har han investeret i en Maksigrass-vogn, der på daglig basis skal hente frisk græs på marken.

- Vi har snakket om frisk græs i tre år og overvejet forskellige muligheder. En frontskårlægger og opsamlervogn har også været med i overvejelserne, men det kræver en stor traktor. Derfor var den her løsning mere tilgængelig, fortæller mælkeproducenten, der efter en start på græssæsonen, der primært har givet sukker i græsvognen, over den kommende tid håber at høste mere protein ind og på den måde spare på foderindkøb.

- Indtil nu har vi ikke set en effekt på ydelsen, men jeg håber da på, at det kommer til at give et par hundrede kilo mere pr. årsko, siger Lars Sommer, der lige nu ser sine køer yde lige knap 10 tons EKM i gennemsnit om året.

Billigt protein

For Jørgen Søndergaard Madsen, der importerer de irsk producerede græsvogne, er øget ydelse dog ikke en del af regnestykket.

- Det handler om at fremskaffe noget grovfoder billigere ved at få køerne til at æde mere i græs og dermed få billigere protein. Det vil så give et større restbeløb. En højere ydelse er ikke som sådan et mål. En økolog vil kunne reducere fremstillingsprisen med 10-14 øre på bundlinjen. For konventionelle mælkeproducenter vil det være en anelse mindre, lød det fra Jørgen Søndergaard Madsen, der på sin egen bedrift ved Varde helt kan undvære at købe økologisk soja efter at være begyndt på at fodre med frisk græs.

I sin årsrapport kunne Jørgen Søndergaard Madsen blandt andet vise, at han sidste år fik hver af sine køer til at æde 3.000 kilo tørstof i frisk græs. Den gennemsnitlige mængde for en økologisk malkeko er omkring 1.000 kilo.

Siden 2017, hvor han startede med græsfodring er ydelsen også steget fra 8.968 til 9.400 kilo EKM.

Kræver læring

Mens man ved friskgræsfodring fra 1. maj til 1. december både sparer omkostninger til indkøbt foder og undgår det ensileringstab, der normalt ville have været fra græsmarkerne, mens der heller ikke skal bruges tid og penge på at gemme det friske græs væk under plastik i siloen eller på marken, lægger Jørgen Søndergaard Madsen dog ikke skjul på, at Maksigrass-konceptet langt fra er nogen trylleformular. Det kræver både læring og arbejde.

- Man skal blandt andet lære, at foderkvaliteten ændrer sig hen over sæsonen, så der for eksempel skal bruges lidt mere kraftfoder i august måned, inden kvaliteten igen bliver bedre i september og oktober, fortalte han.

- En af udfordringerne er også, at der skal hentes græs ind hver dag. Man kan ikke forberede til weekenden, konstaterede Jørgen Søndergaard Madsen, der også pointerede, at græsfodring kræver en bred fodergang og op imod én ædeplads pr. ko.

Udfordret af vådt græs

For Lars Sommers vedkommende tager det omkring en time om dagen at hente nye græsforsyninger. Til gengæld bliver fuldfoderblanderen kun sat i sving hver anden dag.

På Thomasminde er det da heller ikke arbejdstiden, der har givet udfordringer.

- Det svære ved at komme i gang med græsfodring er, at det kræver sit lige at lære at ramme det rigtige tidspunkt og være rettidig, så græsset ikke bliver for stort ude på marken. Samtidig er det også lidt et puslespil her på gården, hvor vi prøver at tage en masse bette stykker, så vi kan ensilere de store stykker, fortæller mælkeproducenten, der også fik vist en anden udfordring, han er stødt på i sin første tid med græsvognen.

- Når græsset har været tørt, har vi kørt uden problemer, men når først det er blevet vådt, har maskinen haft svært ved at få det hele med. Både i regnvejr, men også når vi har forsøgt os med at køre tidligt ud og hente det på en dugvåd mark, forklarede Lars Sommer, der tog imod på en dag med spredte byger – en af dem lige da vognen skulle demonstreres.

Ifølge Jørgen Søndergaard Madsen, bør våde marker dog ikke være noget problem, og han garanterede derfor også Lars Sommer, at der hurtigst muligt bliver fundet en løsning.

- Det er et koncept, der er udviklet i Irland, og hvis der er nogen, der skal kunne køre på våde marker, så er det irerne. Man plejer at sige, at der regner to gange om ugen i Irland; fra mandag til fredag, og så igen fra lørdag til søndag. Det er heller ikke noget, jeg selv har haft udfordringer med, så det skal vi nok få løst.

Penge i grovfoder-optimering

Overordnet set har Lars Sommer da også stor tiltro til konceptet og den græsvogn, han har investeret omkring 400.000 kroner i.

- Vi har ikke haft vognen i lang nok tid til at have høstet de helt store erfaringer endnu, men jeg tror, det bliver godt. For som sagt vil køerne rigtig gerne have det her friske græs, konstaterede landmanden, inden kvægrådgiver Bjarne Kjærgaard, LandboNord, fik dagens sidste kommentar.

- Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der virkelig er penge at hente, hvis man formår at optimere på sit grovfoder. Og protein ser umiddelbart ikke ud til at blive billigere – i hvert fald ikke her på den korte bane. Så det gælder om at overveje sine muligheder for at skaffe proteinet billigst muligt, lød det fra kvægrådgiveren, der især ser potentiale i frisk græs hos besætninger, der ikke ligger i toppen på ydelse.

- Ved otte tons mælk fungerer det pissegodt, men er man oppe på 12 tons, kan man virkelig blive udfordret, vurderer han.

- Det handler om at fremskaffe noget grovfoder billigere ved at få køerne til at æde mere i græs og dermed få billigere protein. Det vil så give et større restbeløb.

Jørgen Søndergaard Madsen, Maksigrass

christian@landbrugnord.dk
telefon +45 61 20 96 68

Succes med frisk græs i konventionel besætning

Til et arrangement, der primært bestod af økologer – der ifølge importør Jørgen Søndergaard Madsen også er den primære målgruppe for Maksigrass-konceptet – var den konventionelle mælkeproducent Henrik Mikkelsen, Tversted i Vendsyssel, også dukket op til demonstration af Maksigrass-vognen hos Lars Sommer i Veddum.

Henrik Mikkelsen har til denne sæson også givet sig i kast med fodring med frisk græs til sine 140 bindestaldskøer. Og vendelboen er mere end tilfreds med sin første måneder med fodringskonceptet.

- Det er hårdt at have armene oppe hele tiden, for vi er helt vilde med det, lød Henrik Mikkelsens eneste indvending efterfulgt af et grin.

- Vi kæmpede lige lidt med et højt sukkerindhold de første tre uger, hvor vi skulle have noget protein ind og derfor ikke sparede noget på indkøbt foder. Men siden har det givet gevinst, og vi er allerede gået fra en ydelse på 35-36 kilo EKM pr. ko om dagen til at ligge i nærheden af de 40. På samme tid sparer vi omkring fem kroner pr. ko i indkøbt foder, fortalte vendelboen, der vurderer, at han bruger omkring en halv time mere om dagen på fodring.

- Men der er en god timeindtjening på den ekstra halve time, så det generer mig ikke, konstaterede han.

Der bliver hentet to læs frisk græs om dagen, som bliver kørt ind med minilæsser og skubbet ind med håndgreb tre-fire gange i løbet af dagen. En lille del bliver blandet i majsrationen, der bliver fodret ud med hængebaneanlæg.

- Vi har fundet en måde, der fungerer for os i bindestalden. Og når vi vender kniven på græsvognen én gang om ugen, kører det bare, lød det fra Henrik Mikkelsen, der er imponeret over græsvognens indflydelse på kløveret.

- På sigt tror jeg ikke, vi behøver at køre meget mere gødning ud end den portion om foråret, fordi det giver så meget kløver at køre på den her måde, spår han.

Ukrainsk afgrødehøst slår ny rekord

Ifølge det ukrainske konsulentbureau ProAgro vil den samlede ukrainske afgrødeproduktion slå nye historiske rekorder i år. Endnu en dårlig nyhed for afgrødeproducenter i den vestlige del af Europa.

Kritik af landboformand for kommunalt BNBO-frieri

- Det er direkte usmageligt at sætte landmænd under pres for at indgå såkaldt frivillige BNBO-ordninger helt uvidende om, hvad alle andre modtager, lyder kritik fra grundvandsforening.

Frankrig vil tillade roebejdsning med neonikotinoider

Den franske landbrugsminister har torsdag overraskende gen-godkendt neonikotinoider for op til tre år for at hjælpe de hårdt virusgulsot-skadede franske sukkerroemarker.

Vækstregulering anbefales kun i kraftigt udviklede vinterrapsmarker

Der er sjældent behov for svampebekæmpelse om efteråret. Caryx og Juventus foretrækkes, da de ikke tæller i triazol-regnskabet.

Kartoflers lagersygdomme begynder i marken

Korrekt opbevaring af kartofler efter optagning kræver omhyggelighed. En traditionel kartoffelkule er en mulighed, men omkostningerne ved en kule kan ofte være højere end ved at bygge og drive et lager, lyder det fra Grimme Skandinavien.

Efterlyser politisk fokus på slagtesvineproducenters vilkår

Flere slagtesvin i Danmark kan skabe vækst og arbejdspladser, lød det i går fra svineproducent Mads Niær Kristensen, Grauballegård nær Silkeborg, da de to fødevareordførere for henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet, Erling Bonnesen og Anders Kronborg, lagde vejen forbi.

Svinebestanden er steget betydeligt i Danmark

De forbedrede priser på svinekød er formentlig medvirkende til, at svinebestanden i det sidste år er steget med næsten fem procent.

Pulje til slagtesvinestalde er oversøgt

Rådgiver kritiserer støtteordning til nye slagtesvinestalde, som er blevet overansøgt med 40 millioner kroner alene af rådgivningsvirksomheden Byggeri & Teknik I/S.
Side 1 af 1891 (37813 artikler)Prev1234567188918901891Next