Kom diarre til livs ved at sætte endnu mere fokus på hygiejne

I lyset af corona har der aldrig været mere fokus på vigtigheden af god hygiejne. På Kærgård i Stenild ved Hobro i Nordjylland har mælkeproducent Jette Hammershøj dog længe haft fokus på god hygiejne blandt sine medarbejdere og kalve. Problemer med diarré hører nu fortiden til, efter de har lagt rutinerne om.

Når kalven bliver født, kommer den i en ren og velstrøet boks. Om vinteren får de en varmelampe, indtil de er tørre, og efterfølgende får de et kalvedækken. Alle kalve får den samme blanding, indtil de er 10 uger gamle. Det gør de for at holde proceduren så simpel som muligt. - Kalvene får råmælk fra koen de første gange, og derefter kommer de på Friska 60 fra DLG. Jeg syrner mælkeblandingen med lidt æbleeddike, da det har en god forebyggende effekt i forhold til diarré. Nogle gange blander vi noget frisk mælk i. De får tre liter to gange om dagen i suttespande, forklarer Jette Hammershøj.

Et skilt på opslagstavlen minder mælkeproducenterne Jette og Anton Hammershøj samt deres medarbejdere om at vaske hænder.

- En fysisk reminder gør en rigtig stor forskel. I løbet af en dag kan det ind imellem gå lidt stærkt. Skiltet minder medarbejderne om, at det er vigtigt at få vasket hænder, især hvis du hjælper en syg kalv. Så skal du vaske hænder igen, inden du hjælper den næste, siger Jette Hammershøj.

Hun har sammen med sin mand, Anton Hammershøj, Kærgård ved Hobro – en bedrift med 250 hektar jord og 330 Holstein-køer, hvor Jette siden 2008 har haft ansvaret for kalvene.

Havde store problemer med diarre

Tilbage i 2008 havde de store problemer med diarre, både hos de små og store kalve. De samarbejdede med dyrlægen, men kom frem til, at det ikke var godt nok bare at behandle i en uendelighed. Der skulle ske nogle ændringer.

- Vi tog fat på vores daglige rutiner i stalden og undersøgte, hvad vi kunne rette op på. Hen ad vejen er der kommet flere ting til, fortæller Jette Hammershøj.

I dag er kalvene sundere end nogensinde, og det skyldes i høj grad det store fokus på hygiejne.

Samme blanding de første ti uger

Når kalven bliver født, kommes den i en ren og velstrøet boks.

- Om vinteren sørger vi for, at der også er en varmelampe, indtil de er tørre og efterfølgende gives der et kalvedækken til dem. De trives bedre, når de får noget varme, og boksen er i orden. Kalvene får råmælk fra koen de første gange, og derefter kommer de på Friska 60 fra DLG. Jeg syrner mælkeblandingen med lidt æbleeddike, da det har en god forebyggende effekt i forhold til diarré. Nogle gange blander vi noget frisk mælk i. De får tre liter to gange om dagen i suttespande, forklarer Jette.

Alle kalve får den samme blanding, indtil de er 10 uger gamle.

- Det gør vi for at holde proceduren så simpel som muligt. Det kan vi selvfølgelig også kun, fordi produktet virker, som det skal. Derudover får de vand på omkring 34 grader at drikke. Vi giver dem varmt vand, fordi de drikker mere, når det er lidt lunere. De har brug for meget væske, siger Jette Hammershøj.

Foder og mælkepulver gør også en forskel

Én ting er arbejdsmetoden – noget andet er midlerne. Jette Hammershøj og hendes mand har været kunder hos DLG i 12 år og bruger Friska 60 som mælkepulver til kalvene samt startfoderet KomKalv Start Valset.

- Vi stiller høje krav til mælkepulveret. Hvis der er nogle udfordringer eller problemer med kvaliteten, kan jeg altid komme i kontakt med vores konsulent, så det kan blive ordnet. Det samme gælder foderet. Man kan næsten selv se på foderet, om det ser lækkert ud. Vores kalve er rigtig glade for KomKalv, det fremmer virkelig deres ædelyst. Det handler om at opbygge et stærkt immunsystem, det hjælper råmælken jo rigtig meget med, men kvalitetsfoder gør også en kæmpe forskel, siger Jette Hammershøj.

Lang proces var det hele værd

Det har været en lang proces for Kærgård at nå frem til deres nuværende arbejdsmetode. Men det har været alle anstrengelserne værd, mener Jette.

- For os virker det at have fokus på forebyggelse, det vil vi altid hellere bruge ekstra penge på end at skulle bruge tid på at behandle. Det tager ekstra tid at holde alting rent, men det er ingenting sammenlignet med den ekstra tid, man bruger på syge kalve. Når man ændrer rutiner på den her måde, så tager det også noget tid, før man kan se resultater, men man skal blive ved med at tro på det, forklarer Jette Hammershøj.

teba

- Vi tog fat på vores daglige rutiner i stalden og undersøgte, hvad vi kunne rette op på. Hen ad vejen er der kommet flere ting til.

Jette Hammershøj, mælkeproducent ved Hobro

Jette og Anton Hammershøj

Kærgård i Stenild ved Hobro

250 hektar med majs og græs

330 køer

Ydelse 13.500 kilo EKM

Læs også