Da førsteårseleven Kristian Pedersen sidste sommer efter en uges arbejde på Skralborg i Knudby mellem Skive og Viborg sagde til sin arbejdsgiver, at han altså var sikker på, at den pludselige nedgang i malkninger hos de 250 årskøer skyldtes krybestrøm i inventaret, rystede gårdejer Niels Dengsø Jensen først på hovedet.

Efter et lynnedslag, der slog både robotter og alt andet ud tilbage i 2008 havde han jo fået etableret jordforbindelse til alt i stalden.

Men mens gårdejeren fik tjekket op på alt fra foder til softwareopdatering på malkerobotterne, som året før havde sendt det gennemsnitlige antal malkninger fra 2,7 til 2,0 i døgnet, holdt eleven fast i sin formodning om krybestrøm.

- Jeg havde oplevet stort set det samme på min gamle arbejdsplads. Her var det måske ikke i helt så stor udstrækning, men der var de samme tendenser til, at køerne ikke ville i robotterne og ikke ville drikke, fortæller Kristian Pedersen, der da også fik overbevist sin arbejdsgiver, der på en videoanalyse kunne se køer, som kun ville halvvejs ind i båsene, fordi de prøvede at undgå at komme i kontakt med rør og lignende, og dermed havde en liggetid, der lå 25 procent under det ønskede.

- Selvom vi havde fået sat jordforbindelse på alt, der kan bimle og bamle, måtte vi erkende, at den slags altså ikke holder evigt. På de 10 år, der var gået, var det irret over, og vi har så senere fundet ud af, at en tørke, som vi havde sidste år, er mere problematisk i forhold til krybestrøm end mange andre år. Når der er tørt, søger strømmen mod områder, hvor der er bare en smule fugt. Og med en transformatorstation ikke så langt herfra, endte meget af strømmen i vores stald, konstaterede Niels Dengsø Jensen på et kvægseminar med Jyden Bur.

 

Justerede båse

Efter besøg af en ekspert i krybestrøm fra Nørager El er det daglige antal malkninger tilbage på det vante niveau, mens driftsleder Stine Kristensen siden sin ansættelse i oktober måned sidste år har været med til at rykke den gennemsnitlige dagsydelse fra 32 kilo EKM til 35 kilo EKM pr. ko.

Og mens elimineringen af krybestrøm formentlig er en væsentlig del af forklaringen på stigningen i ydelse, er der også blevet skruet andre steder, fortæller Stine Kristensen, der har tænkt sig at justere videre, så man i løbet af de kommende år kan runde de 40 kilo EKM pr. ko.

Et af stederne, der er blevet kigget, er i sengebåsene, hvor der i staldens to sektioner af uvisse årsager har været store forskelle.

- Der var stor forskel på både højde og bredde i sengebåsene. I de to sektioner er der 20 centimeters forskel på højden og dermed stor forskel på placeringen af brystbommen. Det betød, at køerne måske nok lå, som de skulle, men når de så rejste sig op i nogle af båsene, stod de med bagenden for langt inde. Det har gjort det noget sværere at holde båsene rene inde hos de ældre køer. Det gav både mere arbejde til os og mere uro i sektionen, siger driftslederen, der sidste år kom til en stald, hvor madrasserne i sektionen med de yngre køer netop var blevet skiftet ud, mens man i den anden side havde skiftet latex-laget ud og bevaret de gamle madrasser.

Og Stine Kristensen er fortaler for de klassiske madrasser i robotstalden.

- Vi er ikke med på moden med hverken sand eller vand i madrasserne. Med en klassisk madras kan vi give køerne den ro, de har brug for. Vi strør cirka én gang om ugen og forstyrrer dermed minimalt, siger driftslederen.

 

Fodring om eftermiddagen

Siden nytår har Stine Kristensen også ændret rutinerne ved foderbordet. I stedet for at fodre ud om morgenen, bliver det nu gjort om eftermiddagen.

- Det betyder, at der altid er foder, når vi møder ind om morgenen. Før kunne man godt møde ind til et tomt foderbord og ikke vide, hvor længe det havde været sådan. Nu oplever vi heller ikke længere, at fangegitteret er fuldt af køer, når foderet bliver kørt ind. Det er en vigtig ændring, at der ikke er den der kamp om at komme til foderbordet, for vi har i forvejen for mange taberkøer, forklarer driftslederen, der også ser frem til at få assistance af en automatisk foderskubber inden længe.

Udover at jagte forbedringer i kostalden har de ansatte også stort fokus på, hvad der foregår i ungdyrstalden på bedriften.

- Det nytter jo ikke noget, at vi har styr på det hele her i kostalden, men at det så er noget pjatværk, vi får ned oppe fra kviestalden, konstaterer Stine Kristensen, der om få måneder ser frem til at være med til at producere endnu mere mælk, når de fire 12 år gamle DeLaval-malkerobotter bliver skiftet ud med nye modeller, som gerne skulle give muligheden for at øge besætningen fra 250 til 295 årskøer.

Kvæg