Kvægbrug med udfordringer og muligheder

En af de faste december-traditioner i fynsk landbrug er årsmødet i Fynsk Kvæg. I år må kvægbrugerne som de fleste undvære at mødes på grund af corona-situationen, og dermed få serveret det faglige, aktuelle input, nyt om kvægsektoren, hædringen af modtageren af H.B. Kochs Legat og julemiddagen i Vissenbjerg.

- Og ikke mindst snakken med kollegerne og det sociale aspekt vores årsmøde altid har. Men det er vilkår, vi i år må acceptere, påpeger formanden for Fynsk Kvæg, Peter Høj.

I stedet har avisen besøgt formanden hjemme på Haugstedgaard i Ny Stenderup for at få den status for kvægbruget, som årsmødet altid indledes med. 

Øget hjemmemarked

Overordnet betegner Peter Høj året for fynsk kvægbrug som på det jævne.

- Vi tjener for lidt i forhold til den kapitalmæssige og arbejdsmæssige indsats. Men 2020 har både været et mærkværdigt og historisk år, hvor mange erhvervsgrupper har lidt hårdt. Som landmænd skal vi være lykkelige for vores andelsvirksomheder, der har sikret os stabile afregningspriser, trods corona-situationen.

- Danskerne har jo måttet blive hjemme. Derfor har Arla øget omsætningen på hjemmemarkedet, og i store træk fastholdt eksporten. Mejeriprodukter er heldigvis inde i en stigende trend, og derfor er nedgangen i foråret genvundet hen over sommeren.

Kødet hårdt ramt

Til gengæld har nedlukningen af rejse- og konferenceaktiviteterne ramt afsætningen af oksekød hårdt.

- Derfor har vi oplevet støt faldende kødpriser, både indenfor hakkekød, som er den største omsætning herhjemme, men også i de dyre udskæringer, der især går til hoteller og restauranter, beklager kvægformanden.

Også markedet for slagtekalve er trængt. Hvor eksportprisen for en slagtekalv til opfedning før var oppe på 600 kroner, får mælkeproducenterne nu kun godt 200 kroner for en kalv. 

Ud på græs

Men Peter Høj peger også på ændringerne i madvanerne, i takt med den større fokus på klimaet, som årsag til faldende efterspørgsel.

- Fremtidens produktion af oksekød og for den sags skyld også mælkeproduktion skal have et bedre klimaaftryk. Natur- og landskabspleje skal være en del af kommunikationen til forbrugerne, og ikke mindst er netop vedvarende græs med til at lagre kulstof i jorden til gavn for klimaet.

- Derfor, påpeger den fynske kvægformand, må vi i højere grad tage udfordringen op, og lukke kreaturerne ud på græs. Ellers løber andre lande med markedet. Klimabevidstheden er en stigende forbrugertrend. Og forbrugerne har altid ret. 

Kræver ens vilkår

Omkring en fjerdedel af mælken og kødet afsættes her til lands, og de danske kvægbrugere leverer disse varer i den højeste standard. Og hvor der kan oppebæres en merpris i form af øko-tillæg, hjertemælk eller andre ordninger.

- Imidlertid er vi reguleret af EU, og derfor skal vi have regelsæt at producere under, som gør os i stand til at sælge 70-75 procent af vores varer i EU og andre lande under lige vilkår med vores konkurrenter. Ellers flytter produktionen andre steder hen.

- Derfor skal vores eksportindtjening synliggøres for politikerne, understreger Peter Høj. 

Står stærkt

Kvægformanden fremhæver, at dansk mælkeproduktion står stærkt. Dokumentationen er i top i alle led, og således bliver al dansk mælk fra Arla næste år gmo-frit. Det giver endnu et fortrin på det nordeuropæiske marked, mens der i Mellemøsten er et andet syn på disse forædlede mejeriprodukter.

Også klimaregnskabet helt ned på bedriftsniveau er langt fremme herhjemme. Det ser Peter Høj fremtidsperspektiver i, både markedsmæssigt og med udsigten til, at klimaet indgår som et parameter i den kommende hektarstøtteordning.

Han nævner videre forskningen, som er langt, når det blandt andet gælder metan fra kreaturer. Det både på det genetiske plan og udviklingen af tilsætningsstoffer til foderet, som mindsker dyrets metanproduktion. 

Bedre udgangspunkt

- Dermed kan vi indenfor få år måske stå med et helt andet udgangspunkt, og derfor er der både muligheder og udfordringer for dansk kvægbrug, opsummerer den fynske kvægformand.

- For sikkert er det, at der sker en kæmpe befolkningstilvækst, især i Asien. Hvis de efterspørger bedre produkter, er det en fordel for os.

Peter Høj håber derfor, at kvægbrugerne får chancen for at forfølge disse muligheder. Mange står overfor nybyggeri eller renovering af staldanlæg i de kommende år, og for fleres vedkommende også et generationsskifte. Det kræver, at tilskudsordningerne er tilpasset og giver mening i den sammenhæng.