Kølekapaciteten viser sig tit at være for lille, når der skiftes fra malkerobotter til malkestald i en besætning. Det kan resultere i bakterievækst og afsmag i mælken.
Det er ikke nok, at mælken er kølet ned til de krævede fire grader, når den bliver afhentet ude på gården. Mælken skal også køles hurtigt ned.
Sker det ikke, kan især de såkaldte psykostrofe bakterier begynde at vokse og give afsmag i mælken, så den må kasseres.
- Er de psykostrofe bakterier først begyndt at vokse på grund af for langsom nedkøling, fortsætter de væksten, selv om mælken efterfølgende køles ned til fire grader, understreger Helge Kromann, specialkonsulent i mælkekvalitet hos Seges.
- For at undgå, at de uønskede bakterier i mælken begynder at vokse, skal mælken køles ned til under 10 grader indenfor en time efter malkningen, påpeger Helge Kromann.
Glemmer at slå kølingen til
- Når det indimellem sker, at mejeriet må kassere et læs mælk, skyldes det typisk, at en landmand har glemt at slå kølingen til, fortæller han og tilføjer:
- Det kan for eksempel være i forbindelse med morgenmalkningen. Opdager man så forglemmelsen til middag og skynder sig at slå køleanlægget til, ja så er der jo ikke noget problem i at køle mælken ned til de fire graden inden afhentning.
- Så er skaden bare sket, fordi der for længst er fuld gang i de psykostrofe bakterier, siger specialkonsulenten fra Seges.
- Ude i praksis ser vi tit, at kølekapaciteten viser sig at være for lille, når der skiftes fra malkerobotter til malkestald i en besætning, fortæller Helge Kromann.
Meget større mælkemængde
- Ved robotmalkning kommer mælken jo i en jævn, kontinuerlig strøm, som typisk køles ned med en rørkøler. Når man så begynder at malke i malkestald, kommer der måske lige pludselig 2.000 liter mælk på en time, som rørkøleren med dens lille køle-overflade slet ikke kan nå at køle ned hurtigt nok, forklarer han.
- Det betyder, at der nu stilles meget større krav til kølekapaciteten for at få mælken nedkølet hurtigt nok. Udover at nå ned under 10 grader indenfor en time skal mælken nemlig være færdigkølet til fire grader senest to timer efter malkningen, tilføjer han.
Derfor vælger de fleste, der etablerer nye malkestalde i dag, »instant cooling«, hvor mælken køles helt ned med det samme, inden den kommer i tanken. Her bliver der derfor kun tale om vedligeholdelseskøling for at holde mælkens temperatur nede.
Køling med isvand
Straks-nedkølingen af den nymalkede mælk foregår med en stor pladekøler med isvand fra enten et isbank-anlæg eller et såkaldt chiller-anlæg.
- Isbank-systemet har tabt terræn i de senere år. Ideen med isbank-køling var, at anlægget skal lave is imellem malkningerne, men det bliver sværere og sværere at nå, fordi der malkes i mange timer i stadigt flere besætninger, forklarer Helge Kromann.
- En anden ide med isbank-køling var, at der skulle laves is om natten på billig strøm. Det er bare aldrig rigtigt blevet til noget, da kun meget få kvægbrugere er blevet tilbudt en ordning med billig strøm om natten, tilføjer han.
Chiller-anlæg vinder frem
Derfor vinder chiller-anlæggene frem. De producerer kontinuerligt underafkølet vand tilsat kølemiddel, så temperaturen kan komme ned under nul grader.
Uanset, om der er tale om et isbank- eller chiller-anlæg, minder Helge Kromann om, at det er vigtigt at bruge et ufarligt kølemiddel - også, hvis der er koblet jordslanger til anlægget. Langt de fleste bruger i dag propylenglykol, som er helt ugiftigt.
- I øvrigt begynder vi at se nogle nye, mindre CO2-belastende kølemidler, eksempelvis propangas, der har en såkaldt GVP-faktor på 290. Til sammenligning har det mest anvendte kølemiddel, R404a, en GVP-faktor på 3922, fortæller Helge Kromann.
Traditionelt kølesystem er billigst i drift
- Når vi taler om kølesystemer helt generelt, så er det jo nu engang sådan, at der tabes lidt energi, hver gang der skiftes kølemedie. Derfor må man sige, at den helt traditionelle kølekompressor med direkte fordampning er den mest energi-effektive - og dermed også den billigste måde at køle på, konstaterer han.
- Kaster vi et blik på de populære pladekølere, så er den store fordel ved dem, at de har en meget stor køleflade. Pladekølerne kan til gengæld være svære at holde rene, påpeger specialkonsulenten.
- Her er den mest praktiske løsning at indsætte et traditionelt pose-mælkefilter plus et stålfilter foran køleren til at fange strå og lignende for at forebygge tilstopning af pladekøleren. Filtrene skal naturligvis renses efter hver malkning, siger han.
Læs mere om Kvæg- og malkestalde
Valget af staldsystemer er afgørende for både produktivitet og dyrevelfærd i landbrugsdrift. Læs mere om emnet, og bliv inspireret af andres arbejdsgange og implementering af teknologier og automatiseringer.
Læs mere her