Dødeligheden ligger i den helt lave ende. Sundheden ligger i den absolut fine ende, og medicinforbruget ligger langt under grænseværdien.

På alle måder kører produktionen rigtig fint for Samsøs eneste slagtekalveproducent, Ib Pedersen. Bedriften ligger i landsbyen Pillemark på den sydvestlige del af øen.

Ib Pedersen producerer cirka 300 slagtekalve årligt under Dansk Kalv konceptet. Tyrekalvene kommer fra et par jyske holstein-besætninger. Omkring 30 procent af kalvene er krydsninger på kødkvægsracen blåhvid, der løfter tilvæksten.

Bedriften har sit eget korn. Der fordres med halvt byg og halvt hvede, som udgør 56,6 procent af den samlede foderration.

Roemelasse binder det hele sammen

Kraftfoderblandingen Kalve T med 26,4 procent protein indgår med 34 procent af foderrationen. Hertil kommer roemelasse med helt præcist 9,43 procent af foderrationen. Samlet set indeholder foderrationen 15 procent protein.

- Når vi bruger så meget valset korn til kalvene, så er det på grund af kornets høje energiindhold, der giver en høj tilvækst. Og tilvæksten skal være høj, da kalve til Dansk Kalv jo skal slagtes, inden de er 10 måneder, og veje mellem 180 og 260 kg slagtet vægt, forklarer Ib Pedersen.

- Årsagen til, at vi bruger roemelasse i foderrationen, er, at melassen binder det hele sammen. Desuden bindes støvet i det valsede korn og kraftfoderet. Det er vigtigt, da støv i foderet hæmmer kalvenes ædelyst, tilføjer han.

- Roemelassen stimulerer også kalvenes ædelyst på grund af sukkersmagen, påpeger Ib Pedersen.

Ekstra kraftfoder til de mindste

- Efter fravænningen fra mælkeerstatningen tildeler vi de små kalve 0,5 kg Kalve T ekstra pr. kalv dagligt. Derved kommer proteinindholdet til de små kalve samlet set op på 17 procent, fortæller slagtekalveproducenten fra Samsø.

Nu tænker nogen måske, at der mangler struktur i foderrationen til Ib Pedersens slagtekalve – med deraf følgende problemer med ikke mindst leverbylder.

- Selvom jeg synes, at produktionen går godt, så kan økonomien kun lige hænge sammen med den aktuelle afregningspris på kalvekød

Ib Pedersen, slagtekalveproducent, Samsø

Men her ligger besætningen med kun én enkelt procent slagtefund med leverbylder i 12 måneders perioden til og med den 31. oktober sidste år langt under landsgennemsnittet på 11 procent. Og forekomsten af leverbylder i besætningen er oven i købet faldende. 

Natriumhydrogenkarbonat mod leverbylder

- For at give lidt struktur tilbyder vi alle vore kalve byghalm efter ædelyst. På grund af den store andel af korn i foderrationen tildeler vi desuden natriumhydrogenkarbonat til at modvirke leverbylder, fortæller Ib Pedersen.

Med hensyn til slagtefund af kronisk lungebetændelse ligger slagtekalvebesætningen på Samsø også meget lavt, nemlig på kun fire procent – mod et landsgennemsnit på 13 procent.

Her er forklaringen, at kalvene vaccineres rutinemæssigt ved indsættelsen og igen efter fire uger.

- Vi havde nogle problemer med lungesyge for tre-fire år siden, som det var svært at slå ned. Så begyndte vi at vaccinere rutinemæssigt. Det koster selvfølgelig noget, men pengene har vist sig at være rigtig godt givet ud, fordi vi nu har meget få syge kalve, fortæller Ib Pedersen.

Meget lavt medicinforbrug

Selv om kalvene vaccineres mod lungebetændelse, har Ib Pedersen et meget lavt medicinforbrug på kun 0,25 ADD/100 dyr/dag - mod en grænseværdi på 1,20 ADD/100 dyr/dag.

Dødeligheden i besætningen ligger nede på 3,5 procent, og den er tilmed faldende. Her er landsgennemsnittet 6,3 procent.

Den gennemsnitlige nettotilvækst hos Ib Pedersens slagtekalve er 630 gram dagligt pr. kalv. Her ligger han i den gode ende i sin Erfa-gruppe.

- Med hensyn til slagtevægten ligger vi på et gennemsnit på 205 kg pr. kalv. Her vil jeg gerne lidt højere op, da der er gode penge i at lægge nogle flere kg på kalvene i den sidste periode, siger slagtekalveproducenten fra Samsø.

Slagteform på 4,05

Slagteformen er gennemsnitligt 4,05, altså et pænt stykke over de 3,0, der er kravet til Dansk Kalv.

Dette krav klarer en del af holstein-tyrekalvene ikke, mens blåhvid-krydsningskalvene trækker den anden vej. Resultatet er en godkendelsesprocent til Dansk Kalv på 76.

Det er den samme jyske vognmand, der kommer til Pillemark hver 14. dag og henter slagtekalve til Danish Crown-kreaturslagteriet. Hver anden gang, altså hver fjerde uge, har vognmanden indsætterkalve med til bedriften på Samsø.

- Selvom jeg synes, at produktionen går godt, så kan økonomien kun lige hænge sammen med den aktuelle afregningspris på kalvekød, konstaterer Ib Pedersen.

Der mangler 500 pr. kalv

Dækningsbidraget ligger på cirka 1.500 kroner pr. produceret kalv for den senest opgjorte periode. Skal produktionsøkonomien køre tilfredsstillende, skal dækningsbidraget op på 2.000 kroner pr. produceret slagtekalv.

Ib Pedersen håber derfor på, at afregningsprisen på slagtekalve vil stige et par kroner pr. kg i 2019.

Den 70 hektar store bedrift er hans kone, Maja Bager Pedersens, fødehjem. Hun har deltidsjob på kontor uden for bedriften og hjælper også til derhjemme.

- Vi overtog gården i 1995 og har produceret slagtekalve lige siden. I begyndelsen fik vi alle vore kalve her fra Samsø. Nu er der kun en enkelt mælkeproducent tilbage herovre. Derfor får vi nu alle kalvene fra Jylland, slutter Ib Pedersen.

Kvæg