Kvægdyrlæger: Vi må ikke hvile på laurbærrene, når det gælder smittebeskyttelse

Af Katrine Lawaetz, Kvægfagdyrlæge og formand i Dyrlæger & Ko

Vi har fortsat udfordringer med salmonella i dansk kvægbrug, og sygdommen Bluetongue står og banker på syd for grænsen. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi kan holde sygdommen ude, men et spørgsmål om, hvornår sygdommen spredes til Danmark. Derudover er der løbende udbrud af smitsomme sygdomme rundt om i verden, f.eks. det udbrud af fugleinfluenza, som vi i øjeblikket ser i USA, der springer mellem arter – den mutation kan også ske på vores breddegrader. Derfor er det lige nu vigtigt, at vi i dansk kvægbrug tager et grundigt kig indad og ser, hvad vi kan gøre.

Vi har i dansk kvægproduktion i flere år været gode til mange ting – vi har høj dyrevelfærd og lavt forbrug af antibiotika. Vi har i mange år været så gode til at holde vores antibiotikaforbrug så lavt, at mine engelske kollegaer for nyligt spurgte mig ind til, hvordan vi arbejder med det under danske forhold – for vi gør tingene godt i Danmark.

Vi har vitterligt brugt de sidste 200 år på at holde vores kvæg fri for sygdomme. Mange af de sygdomme, vi ser ude i verden, er vi fri for. Men på ét punkt halter vi stadig en smule efter på: Smittebeskyttelse.

Det skyldes flere faktorer, blandt andet vores åbne stalde, flytning af dyr og maskiner samt store mængder af fritgående køer. Det har mange fordele og er blandt andet godt for dyrevelfærden – men det gør også, at vi skal være skarpe i andre henseender, da åbenhed også betyder, at det er lettere for sygdomme at komme ind.

En ny tilgang

Det er vigtigt at understrege, at løsningen ikke nødvendigvis er, at vi lukker vores stalde hermetisk til. Men vi skal begynde at implementere nogle tiltag, vi ikke har været vant til. Vi skal være mere strikse over for hygiejnekrav til besøgende. Vi skal analysere vores bedrifter for, hvor smitte kan finde vej ind, og skabe arbejdsgange i dagligdagen, der tager højde for, at vi ikke øger risikoen for smittespredning.

Står du derfor som landmand og vil gøre en indsats på området, skal du som det første begynde at se på den trafik, du har ind og ud af bedriften. Det gælder mennesker, grej og dyr. Du skal finde ud af, hvilke maskiner du bruger inde og ude af stalden – og hvor du kan få smittekilder med ind.

Et godt forum er derudover en god start for de fleste i kvægbranchen. Skab et sted, hvor alle, der skal ind i stalden, kan få rene støvler og rent tøj på, også den servicemontør, der skal se på gylleomrøreren.

Det kan lyde simpelt, men i praksis gør det en forskel. Hvis vi tillader hvem og hvad som helst at vade ind og ud af vores stalde, kan vi ikke holde styr på den smitte, der kan finde vej til vores bedrifter. Vi skal tage de sygdomme, der lige nu udvikler sig, ganske alvorligt – og det gør vi gennem hverdagstiltag.

Arbejdet på at skabe branchestandarder for smittebeskyttelse er begyndt, men ude på landets bedrifter må man ikke hvile på laurbærrene. Det er vigtigt, at du som besætningsansvarlig tager emnet seriøst, og at du tager dine forholdsregler allerede nu.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også