Nytårsudtalelse fra formand Kjartan Poulsen, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter 

Et år er gået og et nyt banker på. Nyt og nyt, nissen følger med, siger et gammelt ordsprog.

2020 blev ikke noget jubelår. Alt andet lige skulle 2020 have været året, hvor mælkeprisen toppede ifølge analytikernes forudsigelser. Sådan gik det ikke. 

Coronaen tog glansen af forventningens glæde for de fleste – også blandt danske mælkeproducenter. Arla Foods og dermed Arlas andelshavere klarede sig dog bedre end mange af konkurrenterne ude i Europa, og det fortjener mejeriet ros for.

Nu ser vi til gengæld ind i en umiddelbar fremtid, hvor analytikerne er mere forbeholdne med at love prisstigninger på mælk. Nogle af dem taler faktisk om fald. 

Overvejelser

Det er en situation, som bør foranledige til overvejelser hos både mejeri og producenter. Vist hører vi om lave nulpunkter på nogle bedrifter, men vi har også set konkurser blandt projekter, der så lovende ud for blot to til tre år siden. 

Hvis afregningsprisen skal være så lav, som antydes visse steder, så forstår jeg godt, at nogle begynder at tvivle på, om det er i Danmark, at mælken skal produceres. 

Dansk mælk er en stor specialproduktion med non-GM, Arlagården plus-kvalitet, klimabevidsthed, høj dyrevelfærd og så videre, men prisen er stadig på niveau med udenlandske bulkvarer, ja endda lavere end i flere af landene i Balkanområdet.

Det er ikke holdbart for en stor dansk mælkeproduktion, og vi bliver nødt til at se på problemet, før problemet ser på os.

Bange anelser

Der har været daglig forestilling på den politiske scene i store dele af 2020. Vi havde gerne været foruden den optræden, hvor især aflivningen af minkerhvervet nåede nye lavpunkter for respektfuld optræden. 

Og det bliver kun værre, når man hører, at der nærmest er jubel i københavnske subkulturer over minkaflivningen. Måske vi skulle invitere politikerne på besøg i Jylland noget oftere.

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter er ikke en forening for pels eller pelsdyr, men det kan kun vække bange anelser for, hvad der kan komme fra Christiansborg på mælkeområdet, når man ser på efterårets politiske aktiviteter.

Åbenhed

LDM's aktiviteter i 2020 har også været præget af uoverensstemmelsen med Arla Foods. Spørgsmålet drejer sig foreløbig kun om, hvorvidt bestyrelsen har ret til at hemmeligholde beslutninger og principper for ejerne eller ej. 

Og det har de naturligvis ikke. En gårdejer vil jo heller ikke acceptere, at gårdbestyrelsen og fodermesteren ikke vil vise ejeren, hvordan de driver produktionen.

Arla Foods må åbne op for informationerne, så den debat kan få ende.

LDM begiver sig normalt ikke ind på området for spådom, og slet ikke når det drejer sig om at formulere nye problemer, men der er et par hængere fra 2020, som skal løses i 2021. 

Vi skal have fundet ud af at få lavet en god forretning ud af det overskud af kalve, som bliver født. 

Må gå fremad nu

På EU-plan skal CAP-forhandlingerne afsluttes. Resultatet skal omfatte et redskab til produktionstilpasning af mælkeproduktionen i krisesituationer, så vi undgår ødelæggende lave afregningspriser fremover. 

Og Brexit skal meget gerne afsluttes på en ordentlig måde.

Desværre skyder Arla Foods nytåret ind med et brag af en prisnedsættelse, men så kan det da forhåbentlig kun gå fremad derfra. Godt Nytår.

 

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.