Misbruger Arla sin magtposition?

Kan man reelt set gøre noget, hvis man ikke vil levere non-GMO-mælk? Nej, mener læserbrevsskribenten, som føler sig fastlåst af Arla og banken. Bestyrelsesmedlem Steen Nørgaard Madsen i Arla mener dog, at omlægningen i sidste ende er det klogeste og mest rigtige at gøre for andelsselskabet.

Af Dirk og Jacqueline Davelaar, Solhjemvej 3, 7280 Sdr. Felding

Vi skal som alle leverandører og andelshavere i Arla omstille til non-GMO-mælk. Hvis ikke, så må vi forlade Arla.

Det er en beslutning, som er taget på direktionsniveau.  Er det så en demokratisk beslutning? Har repræsentanter overhovedet kunne gennemskue problemstillingen og hermed ansvarsfuldt kunnet varetage deres mandat?

Selvfølgelig kan man vælge at skifte mejeri. Men kan man? Nej, de fleste kan ikke. Mange leverandører er forpligtet til at levere til Arla efter bankens krav om sikkerhed. Og så lægger leverandøren hovedet i skødet.

I lang stykke tid har vi godt nok spekuleret på, om vi overhovedet vil levere non-GMO-mælk. Og når det kommer på stykket, vil vi helst ikke.

Som andelsháver og forbruger vil vi gerne have mulighed til at fravælge ideologier, når de er stridige i forhold til virkeligheden. Endnu mere fordi non-GMO er direkte stridig med klimamålene, ligesom økologi er.

Hvad koster det i CO2?

Den største del af foderet er non-GMO, og den resterende del er bare en procentdel. Procentdelen hedder sojaskrå. Men netop den procentdel er afgørende for at tilføre essentielle aminosyrer som en vigtig brik i at fremstille biologiske proteiner. Noget kan kompenseres med rapsskrå, men det har sine begrænsninger.

Og når vi taler non-GMO, hvor meget koster det så på CO2-siden? Ifølge foderstofferne så er det en ordentlig del.

I stedet for at tage prøver på skibet og derfra direkte ud til kunderne, skal det hele først køres til foderstofferne, hvor man tager prøver, og herefter til kunderne. Det påvirker prisen.

I og med at non-GMO-soja er begrænset til rådighed stiger priserne allerede nu helt op i skyerne og fortsætter med at stige. 

Ligeledes følger der med non-GMO-mælk igen en masser papirarbejde, som skal opbevares. Også noget vi ikke er glade for.

Ansvar som folkevalgt

Arla kan ikke udjævne stigningen i omkostningerne med sit tillæg og mælkepris, eftersom ingen vil betale for det.

Derfor har vi besluttet at spørge Arla, hvad der vil ske, når vi ikke vil levere non-GMO-mælk.  Dagen efter fik vi et opkald med udmeldingen, at så kunne vi udmelde os af Arla. Men om Arla kan lide det eller ej, så er Arla forpligtet til at aftage mælk, pålagt af EU. Det var vores bemærkning, og det fik vi ret i. Det ser ud til, at vi var de første som har stillet spørgsmålet, og at medarbejderen var nødt til at snakke med andre for at give et enslydigt svar til os og andre. 

Det ser ud til, at også repræsentanter ikke har haft noget at sige om beslutningen. 

Nogle repræsentanter har afholdt kaffemøder med andelshavere, men har ikke forstået, at der er meget modstand mod non-GMO-mælk.

Og når de alligevel har forstået det, hvorfor har de ikke taget deres ansvar som folkevalgte og råbt op? Er de bare ligeglade med, at deres kritiske kollegaer bliver sat uden for porten? Er det et andelsselskab værdigt? Eller har de svigtet deres mandat?

Et lille opslag på Facebooksiden Mælkekvæg viser ifølge kommentarer, at mange er imod tvunget levering af non-GMO-mælk, men at man er bondefanget af Arla, som udmærket er klar over, at mejeriskift ikke er en mulighed.
 

I forbindelse med læserbrevet har vi talt med bestyrelsesmedlem Steen Nørgaard Madsen fra Arla, som har følgende kommentarer til læserbrevet:

Langt de fleste af vores mælkeproducenter har allerede foretaget omlægningen til non-GMO, fordi de kunne se en forretning i det. I sidste uge var der cirka 50, som endnu ikke havde lagt om, men langt de fleste har vi en rigtig god dialog med.

Grunden til, at de fleste af de cirka 50 endnu ikke har lagt om, skyldes, at de måske enten venter på, at deres kontrakter udløber, eller at deres silo med foder skal være tom, hvorefter de så vil lægge om.

Jeg er ked af at høre, at Dirk og Jacqueline føler, som de gør. Men non-GMO-foder er ligesom vores kvalitetskrav med »Arlagården« blevet et grundvilkår. I andre lande har de allerede foretaget omstillingen, og vi har kunnet mærke, at flere og flere herhjemme er blevet interesserede i at fodre med non-GMO.

Vi har taget beslutningen om omlægningen, fordi det er det klogeste og rigtigste at gøre. Hvis vi skal have det maksimale ud af det her, så er det vigtigt, at vi kører med én streng. Hvis vi skulle have to, så bliver det meget mere besværligt med protokoller, forskellige rør og tanke og ekstra rengøring, m.m. 

Med hensyn til, hvor meget det kan betale sig, vil det være individuelt for den enkelte mælkeproducent. Vi mener, det kan betale sig for fællesskabet, fordi flere og flere kunder ønsker non-GMO i fremtiden. Men vi anerkender, at det for nogle kræver, at man lægger sin foderplan om.

Som en sidebemærkning vil jeg lige knytte, at det ikke kun er prisen på non-GMO-soja, der er steget, men at alt soja faktisk er steget i pris. Og jeg forstår godt, at det kan virke som nogle lidt voldsomme stigninger. Men det kan faktisk lade sig gøre at fodre uden soja. Jeg kender til flere mælkeproducenter, der har gjort det, hvor de ender med at få samme ydelse. Så jeg tror stadig, at der i sidste ende vil være balance i regnestykket med denne omlægning.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også

Landbruget vil gerne beskytte grundvandet, men vilkårene skal være ordentlige
Selvfølgelig skal der ikke laves kvælstof-indsatser, hvor der ikke er behov
Slutspurten mod fremtidens landbrugspolitik sættes ind nu
Lad vandet løbe
Ingen krav til halm i brok-sygestier