Magtfuldkommenhed i L&F giver behov for konkurrence
Magtfuldkommenhed hos Landbrug & Fødevarer understreger behov for øget konkurrence, mener Vagn Lundsteen.

Gang på gang rådgives der for sent, forkert eller slet ikke, med store tab til følge for den enkelte, skriver Vagn Lundsteen. Han nævner blandt andet, at det har ført til mangel på forebyggelse mod gulrust. Arkivfoto: Jørgen P. Jensen
Af Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, direktør i AgroPro, Fjorddraget 28, 4300 Holbæk
Inden for den sidste uge har der været især to interessante historier i landbrugspressen. I weekendens Landbrugsavisen skriver tidligere næstformand i Landbrug & Fødevarer og tidligere formand for Seges, Lars Hvidtfeldt, »at der kun er brug for et rådgivningsselskab i Danmark« og at »der er for mange DLBR-direktører og formænd, der ikke vil landmandens bedste«.
Den anden historie er fra tirsdagens Effektivt Landbrug. Her omtales en historie, hvor L&F efter at have trynet en svineproducent, taber sagen i retten og bliver dømt til at betale landmanden 7 millioner i erstatning.
Hvilken sammenhæng er der så i disse to uafhængige historier? De dokumenterer det, som vi private rådgivere ofte oplever. Oven over os alle findes L&F. De vil bestemme det hele og stakkels den, som i det stille gør et oprør. Rådgivning og beslutninger tages hen over hovedet på landmændene.
Forkert rådgivning koster
Rådgivning er ofte lavet ud fra politiske holdninger og sjældent ud fra, hvad der er bedst for landmanden. Gang på gang rådgives der for sent, forkert eller slet ikke, med store tab for den enkelte. 2019 er ingen undtagelse. Fejlagtig rådgivning omkring N-min., tidlig gødskning, manglende forebyggelse mod septoria og gulrust, samt manglende svampebeskyttelse i vinterrapsen. Disse er blot eksempler på fejlagtig rådgivning i 2019. Men de er ikke enestående, de er mere reglen. Fejlagtig rådgivning koster hvert år landbrugsfamilierne hundrede af millioner af kroner. Og uden konsekvens for rådgiveren og dennes arbejdsgiver.
Landmændene styres
Hvis det stod til L&F var al rådgivning samlet hos landboforeningerne og helst et sted. Så man kan styre landmændene, så de ikke gør noget »forkert« i forhold til den politiske ledelse. Eksemplet, med den tabte retssag mod en svineproducent, viser, at hvis situationen blev overført til planteavlen, ville man kunne tvinge de planteavlere til ophør, som ikke fulgte den politiske rådgivning.
Adskil politik og rådgivning
Hvis det stod til mig, skulle rådgivningen frigøres fra landboforeningerne og være fuldstændig uafhængig. Rådgivningsselskaberne kunne konkurrere på lige fod med den private rådgivning. Tilskud til forsøg skulle fordeles efter antal kunder og rådgivningsareal og uden kontrol og styring fra L&F.
Det ville medføre for brugerne, at de danske landbrugsfamilier ville få verdens bedste uafhængige rådgivning, som igen ville bringe dansk planteavl frem som verdens bedste. Som det er for tiden, oplever jeg den politiske rådgivning som en hæmsko for den udvikling. Lige som sport og politik er skilt ad, bør politik og rådgivning også være det.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.