Af Troels Toft, sektordirektør, Sektor for planter, Seges

Direkte foranlediget af endnu et af dine læserbreve vedrørende din mistillid til, om man nu fagligt kan regne med validiteten af kvælstofprognosen, er der en i dit seneste læserbrev fra i lørdags, en række forhold som kræver en faglig kommentar, idet mange af dine udsagn desværre skaber mere forvirring end afklaring.

Jeg går ud fra, at vi begge i vores job kun har et eneste formål: Nemlig at yde de danske landmænd den bedst mulige faglige backup og rådgivning, der giver dem bedst mulige bundlinje, indenfor de rammer der er.

Korrekt udtagning

Når du skriver, at du har ladet landmænd udtage næsten 200 prøver i 30 cm’s dybde, og ladet dem analysere, kan jeg ikke andet end undre mig over, hvad du egentligt har analyseret for, idet disse prøver intet har med en N-min-prøve at gøre, og derfor heller ikke på nogen måder kan sammenlignes med en N-min-måling.

Som Leif Knudsen skrev i sit svar på dit første læserbrev, skal N-min prøver udtages i 100 cm’s dybde på lerjord og i 75 cm’s dybde på lerblandede sandjorder, hvorefter de bliver lagt i plasticposer og omgående frosset ned vha. af fryseelementer, helt ude i marken.

En N-min-prøve, der ikke er frosset forsvarligt ind, skal kasseres, og i givet fald tages om, idet jordens indhold af plantetilgængeligt kvælstof, som netop er det man måler for i N-min-prøverne, meget hurtigt mineraliseres, når der tilføres luft og varme.

Hvad der omsætningsmæssigt reelt er sket for dine 200 prøver, ved jeg selvfølgelig ikke, men resultatet kan på ingen måder sammenlignes med en N-min-prøve. Hvis man på facebook søger på »Seges i marken« ligger der en lille video, der forklarer, hvordan en N-min analyse skal udtages i marken.

Er kvælstoffet tilgængeligt?

Du skriver, at marker, der har fået 30 kg N i februar, står flotte og grønne, mens marker der ikke har fået, står knaldgule og kedelige. Det tror jeg gerne, du har fuldstændig ret i, men de fleste landmænd ved heldigvis også, at det sjældent er de marker, der er gødet kraftigst op i februar/marts, som giver det største kerneudbytte i høst - til tider forholder det sig faktisk lige modsat.

Hvis det er store halmmængder, man vil tjene pengene på, så er det jo en anden sag. Hvis der er tale om manganmangel eller svovlmangel, er det jo en særskilt sag, og her kan tidlig kvælstof til tider godt virke positivt.

Din tvivl om, at det målte kvælstof fra N-min-prøverne er tilgængeligt for planterne, efter en regnrig marts måned, er en reel faglig bekymring, som vi her på Seges tager meget alvorligt. Men derfra og til at mene, at veletablerede vintersædsmarker på nuværende tidspunkt kun har rødder i pløjelagets dybde, er direkte fagligt forkert.

Der er lavet efterhånden mange rodstudier på Københavns Universitet, som viser roddybder i hvede på både 1 og 1,5 m dybde i marts måned, og i netop dette forår må vi forvente en meget stor roddannelse, der svarer til den meget store bladmasse, vi også ser lige i øjeblikket.

Ansvarspådragende rådgivning?

Dine afsluttende kommentarer omkring at det forpligter at være rådgiver kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Men forpligtelsen består jo også i, at man som rådgiver skal kombinere faglig viden, baseret på robust uvildigt forsøgsarbejde, med den økonomiske virkelighed landmanden står i, og med den gældende danske lovgivning på området.

Her gælder det ikke kun om at rådgive på følelser, men i overvejende grad på basis af fakta. I det øjeblik, man som rådgiver laver rådgivning på basis af sine egne følelser, eller på basis af udokumenterede forsøgsdata, kan man for alvor tale om at rådgivning bliver ansvarspådragende.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.