Den socialdemokratiske regering har sammen med Enhedslisten, SF og De Radikale mulighed for at skrive sig ind i historien som det flertal, der for alvor rykkede på tidens to vigtigste dagsordener, nemlig klima og biodiversitet. De skal blot tænke Conservation Agriculture, som også kan blive en fordel for vi landmænd.

Af Henrik Terp, formand FRDK, og Søren Ilsøe, næstformand FRDK.

Vi er mange, der står i kø for at give det nye flertal i Folketinget gode råd om, hvad de bør gøre.

For vores vedkommende står det lysende klart, at Conservation Agriculture skal indgå som en meget vigtig del af den førte politik – både herhjemme og i EU.

Hvorfor? Fordi dette dyrkningssystem er det eneste, som med sikkerhed kan levere på såvel klima som biodiversitet.

Det fantastiske er, at begge dagsordener opnås samtidigt ved at dyrke jorden med minimal forstyrrelse, med plantedække og dække af afgrøderester året rundt kombineret med et sundt sædskifte.

Selvfølgelig ved vi godt, at det bryder med manges opfattelse af godt landmandskab, fordi det ser lidt rustikt ud i perioderne omkring etablering af en ny afgrøde. Men som landmænd skal vi vel ikke gå så meget op i, hvordan det ser ud? Det er vel vigtigere at få bedst opnåelig bundlinje baseret på så lave omkostninger som overhovedet muligt.

Med Conservation Agriculture får vi lavere maskinomkostninger, vi bruger mindre handelsgødning og færre pesticider. Det betyder også, at vi skal bruge færre minutter på at passe en hektar - og det uden at give køb på udbytte.

 

Brug for en overgang

Hvis det virkelig er så nemt, som vi beskriver det, kan vi selvfølgelig klare os selv uden indblanding fra det nye flertal i Folketinget. Det foretrækker mange landmænd også. Men så kommer det bare til at tage endnu længere tid, før flest muligt helt frivilligt har lagt om til Conservation Agriculture.

Desuden er vi af den klare opfattelse, at vi skal have noget for at gøre noget. Altså nøjagtig på samme måde, som vindmøller, solenergi og så videre er slået i gang ved hjælpe af gulerod og ikke pisk.

Det er her, det nye flertal og den nye regering har en unik mulighed for at skabe politiske løsninger, der får vi landmænd – på frivillig basis – til at lagre CO2 i jorden som livgivende humus. Og som desuden giver et meget markant og betydeligt løft af biodiversiteten i agerlandet for blot at nævne to indlysende fordele ved Conservation Agriculture.

Men for at få gang i den omlægning i større skala er der brug for incitamenter af forskellig art. Det kan være til efterafgrøder, til at forstyrre jorden mindre, til at dyrke bælgplanter, til at mindske forbruget af sprøjtemidler, til en øget biodiversitet og så videre.

En anden mulighed er at lave omsættelige CO2-kvoter som en del af et klimaregnskab for den enkelte bedrift.

 

Forbrugerne kan være med

En anden måde at skabe et incitament på er at inddrage forbrugerne ved at lave et klimamærke for landbrugsprodukter.

Så kan eksempelvis forbrugerne selv vælge præcis de fødevarer, der harmonerer bedst med deres holdninger. Hvis de ønsker at få størst mulig effekt på at mindske CO2-belastningen, kan de vælge brød, grønsager og kød, der er produceret efter principperne i Conservation Agriculture.

Samtidig kan de være sikre på, at de er med til at opbygge og bevare landbrugsjordens frugtbarhed til de kommende generationer. Udover det støtter de også fremgang i biodiversiteten på en måde, som ingen andre systemer kan.

 

Få gang i noget forskning

Internationalt er der betydelig mere forskning i Conservation Agriculture end herhjemme. Vi er ganske enkelt bagud.

Derfor vil det være særdeles positivt, om det nye flertal sætter turbo på en fokuseret og intensiv forskning i storskala, der ligner praksis i landbruget.

Vi ved, at der er mange kompetente danske forskere, som er parate til at påtage sig den opgave. Men uden finansiering kan de selvsagt ikke forske.

På det punkt vil den nye regering sammen med sit flertal også kunne indskrive sig i historiebøgerne som dem, der turde nytænke og starte en effektiv klimaindsats med mange plusfordele. 

 

Pløjefri dyrkning