Man kan ikke tjene to herrer, og Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse opfordrer kraftigt alle andre landmænd til at sikre sig en advokatbistand, som ikke tjener staten og kommuner på den ene side og lodsejere på den anden side, lyder det i dette læserbrev fra formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse.
Af Ulrik Lunden, formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse
I sidste weekendudgave af Effektivt Landbrug indrykkede et medlem af foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (BG) Carl Christian Westergaard, et debatindlæg. Baseret på egne konsekvensfyldte erfaringer var hans pointe i indlægget, at en advokat kun kan tjene én herre - ikke to.
Det faldt Westergaard for brystet, at en advokat, som sælger ydelser til både staten og kommuner ikke samtidigt kan betjene landmænd, der kæmper mod netop staten og kommuner for at undgå de såkaldt frivillige BNBO-aftaler om at opgive deres dyrkningsfrihed.
Westergaard refererer direkte til, at en advokat under dække af at ville tjene landmænd også i Effektivt landbrug for noget tid siden opfordrede til, at landmænd bør indgå frivillige aftaler på BNBO-området. At en advokat således har flere kasketter på er ganske enkelt en advokat, der optræder i en dobbeltrolle, hvilket er både dobbeltmoralsk og stærkt kritisabelt, mener Westergaard.
Synspunktet bakkes op af BG, som også tager afstand fra, at landmænd i advokatens klumme bliver belært om, hvad de skal tro, tænke og mene om at indgå aftaler om BNBO'er og indsatsplaner. BG ser det som et stort problem, at et advokatfirma på denne ufine vis og med en slet skjult dagsorden forsøger at gafle klienter på BNBO-området.
Bider ikke hånden der fodrer
Advokaten fik naturligvis mulighed for at kommentere på dette, og skriver blandt andet i sit læserbrev: »Vi er ikke advokat for staten, kommunerne eller andre offentlige myndigheder i sager mod lodsejere vedrørende indskrænkninger i den private ejendomsret.«
Selvom advokaten tydeligvis har til hensigt at afkræfte Westergaards pointe, ender han alligevel ud med at bekræfte Westergaards kritik. En advokat kan naturligvis ikke dække sig ind under, at han er uvildig og neutral, fordi han kun vil tjene en anden herre med sådan og sådan.
Der er 100 andre indtægtskilder for en advokats virke for en kommune. Om så advokaten »kun« tjener penge på at rådgive kommunerne om veje, arbejdsløse og brøndenes placering, og ikke på de 97 andre sager, fodres han stadig af den kommunale hånd. Og vi ved af erfaring, at ingen hund bider den hånd, som fodrer den.
Det stopper ikke her
Så Westergaards kritik er fuldt bekræftet. Og det stopper ikke her. For det er på tide, at vi i landbruget får taget konsekvensen af Westergaards pointe. Vi vil heller ikke finde os i, at L&F´s advokat, som fodres lige så meget af kommuner som den føromtalte advokat, skal belære os om, hvad der er op og ned på aftaler med deres kommunale klienter.
L&F’s advokat har startet en sag op mod Egedal kommune og så tilladt sig at kaste håndklædet i ringen. Han tillader med andre ord, at denne kommune får lov at tage 67 hektarer med en regel i hånden som ifølge statens egne jurister, har »tvivlsom rækkevidde«.
Den gerning er et forsøg på at gå kommunens ærinde. På trods af at BNBO-reglen altså har tvivlsomt grundlag. Advokaten falder med andre ord dansk landbrug i ryggen ved at hæve Egedal-sagen.
Vi gør det rette
Vi i BG har for længst gjort vores stilling op. Ingen advokat kan tjene os, som samtidig tjener det offentlige. Det er - og har hele tiden været - et ufravigeligt krav til foreningens til enhver tid værende advokat. For man kan ikke tjene to herrer, og vi kan kun på det kraftigste opfordre alle andre landmænd til at sikre sig en advokatbistand, som ikke tjener staten og kommuner på den ene side og lodsejere på den anden side.
Vi får fortsat nye medlemmer. Det er vi stolte af, og det bekræfter os i, at vi gør det rette ved at lave det fælles store søgsmål mod staten - i stedet for at overlade hver enkelt til sin egen skæbnesag mod egen kommune.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.