Af Keld Stelling, Krogagervej 20, Næstved

Tyskland fastholder Nord Stream 2, og EU får et indre gasmarked. Det er situationen i skrivende stund. Der kan knytte sig fordele til et indre gasmarked, men det ændrer ikke ved, at EU fortsat vil være afhængig af russisk gas mange år ind i fremtiden. 

Baltic Pipe´s begrænsede kapacitet i forhold til Nord Stream 2 kan ikke ændre ved dette forhold. Derfor er argumentet om Baltic Pipe og sikkerhedspolitikken ved at være lidt tyndslidt.

Tyskland bliver den store spiller på gasmarkedet og styrende for gasnettets udbygning i Centraleuropa. Baltic Pipe bliver en sekundær leverandør af norsk gas med primære markeder i Polen og Baltikum.

Opbygningen af EU´s indre marked for gas kan ikke undgå at få indflydelse på Baltic Pipe’s økonomi. Spørgsmålet er: Hvordan? 

Efterlyser demokratisk proces

Klimakrisen stiller krav om hurtigere overgang til vedvarende energi. Tidshorisonten over gasprojekter bliver kortere. De officielle tal for Baltic Pipe viser en intern rente, tæt på den nedre acceptgrænse.

Vi fik ikke den genberegning af økonomien, der blev stillet i udsigt, og der er mere brug for den end tidligere. USA vil have øget forsvarsudgifterne. Vi får beretningen om den russiske trussel, og når der bliver spurgt om, hvorfor Rusland er så farlig, får vi at vide, at det er hemmeligt og underlagt tavshedspligt. Det fremmer ikke forståelsen. 

Den udenrigspolitiske situation i Danmark er i opbrud. USA har ændret sig, Europa er splittet. Danmark og Grønland har brug for tålelige relationer til Rusland som følge af Arktis, og linjeføringen af Nord Stream 2, nord eller syd om Bornholm er blevet uden betydning.

Baltic Pipe opfylder ikke danskernes forventninger til demokratiet. Hvor er det danske almenvel, hvor er den folkelige debat, og hvor står Danmark i dag med sit Baltic Pipe-projekt?

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.