Af formand Kjartan Poulsen, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter 

Det er positivt, at Steen Nørgaard Madsen (bestyrelsesmedlem i Arla, red.)  i gårsdagens udgave (tirsdag, red.) af Effektivt Landbrug giver udtryk for, at han overvejer at få set på »Global mælkeleveranceaftale …« igen. LDM kan dog anbefale, at mejeriet finder en advokat med speciale i andelsret frem for speciale i aftaleret, for Arla Foods er dog stadig et andelsselskab, det er forhåbentlig ikke glemt i bestyrelsens tanker?

I Steen Nørgaard Madsens optik beder mejeriet ikke om underskrift på andet end det, som allerede gælder, fremgår det af teksten i går.

Det er nok mere, end Louis Nielsen kan hjælpe med. Ifølge LDM's advokater beder mejeriet om underskrift på meget mere, end hvad der gælder i dag.

Blandt andet ophæves lighedsprincippet ved at indgå individuelle aftaler. I et andelsselskab behandles alle ens, det gælder ikke efter indgåelse af individuelle aftaler. Og sammenholdt med fortrolighedsklausulen betyder det, at mejeriet fremover kan indgå hemmelige aftaler med udvalgte andelshavere. Det passer rigtig dårligt sammen med Steen Nørgaard Madsens udtalelse i artiklen: »Vi synes, der er behov for mere gennemsigtighed …«

For løst formuleret

Steen Nørgaard Madsen gør meget ud af at forklare, at »det handler mere om at samle tingene omkring mælkeleverancer et sted«. Arla Foods er velkommen til at samle sine ting, mælkeproducenterne har ikke problemer med at forholde sig til vedtægter, medlemsbetingelser og Arlagården, og i øvrigt fremgår det i aftalens punkt 12, at de tre dokumenter har forrang, så gennemsigtigheden bliver blot mindre med endnu et dokument, som tilmed er formuleret så løst, at der er vanskeligt at gennemskue den virkelige hensigt.

Hvis aftalen virkelig ikke ændrer noget, hvad skal vi så med den? Men sandheden er, at aftalen ændrer rigtig meget.

Lighedsprincippet undermineres med individuelle og hemmelige aftaler, og i juraen rangerer individuelle aftaler over andelsretten.

Andelshaverne får mundkurv på, og der sker en betydelig magtdelegering til bestyrelsen, som fremover egenhændigt kan ændre betingelserne uden medvirken af repræsentantskabet. For eksempel kan medlemmer også i dag ekskluderes på grundlag af vedtægtsbestemte regler, men en eksklusion kan appelleres til repræsentantskabet. Hvis aftalen vedtages, er det op til bestyrelsen at afgøre, om aftalen er brudt, og der er ikke beskrevet nogen mulighed for appel. Magtdelegeringen til bestyrelsen er naturligvis også en svækkelse af repræsentantskabet og dermed af hele den demokratisk valgte organisation.

»Det er ikke sådan, det skal forstås …« har flere af LDM's medlemmer hørt på de netop afholdte kredsmøder med efterfølgende forskellige forklaringer, og her i avisen har Steen Nørgaard Madsen i går givet udtryk for, at intet er ændret. Alle disse forklaringer er tomme ord, for i den fremlagte aftale står der klart: »Parterne er enige om, at denne aftale … skal udgøre den fulde aftale og forståelse imellem parterne …« Ifølge LDM's oplysninger betyder det, at alt hvad der er sagt eller skrevet i forskellige sammenhænge (undtaget eventuelle forklarende bilag) ikke har nogen gyldighed. Det er ordene i punkterne og ikke andet, som gælder, hvis aftalen skulle blive fremlagt i en retssag.

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter kan ikke acceptere den fremlagte aftale. Foreningen ser den allerhelst fjernet helt, og hvis Arla Foods insisterer på yderligere en aftale for at holde styr på sine ting, så skal det tydeligt fremgå, at aftalen udelukkende er en oversigt over hvilke dokumenter, der gælder i Arla Foods. Væk med mundkurven, væk med bestyrelsens magtbegær, væk med underminering af lighedsprincippet, væk med individuelle aftaler, væk med hemmelighedskræmmeriet. Og væk med trusler om eksklusion.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.