»BANKERNES OVERSKUD FALDT med 10 milliarder kroner i 2018« konstaterede Finans Danmark i en overskrift i en pressemeddelelse i går. Samtidig er deres forrentning af egenkapitalen faldet fra over 11 procent til 8 procent. Det er faktisk en sund udvikling for dem, der ønsker at beholde flere af deres penge selv, i stedet for at aflevere dem til finanssektoren i form af gebyrer, bidragssatser, kursskæring og hvad de mange andre kreative betegnelser med det formål at løfte indtjeningen ellers hedder.
MÅ DE FINANSIELLE institutter da slet ikke hive penge op af din kasse og over i deres egen? Jo, de skal selvfølgelige have lov til at tjene penge, for ellers ville det danske samfund ikke kunne være så velfungerende, som det er nu. Men behøver de at tjene så meget? Svaret bør være et nej. Ganske vist skal finansselskaberne have tid til at opbygge de helt nødvendige økonomiske buffere, som de ikke havde, da finanskrisen ramte i 2008. Det troede vi og politikerne ellers – måske lidt naivt – at de havde styr på. Men nu, hvor tilliden er brudt, og politikerne, af hensyn til samfundets ve og vel, har fået vedtaget en række krav, som bankerne skal overholde for ikke at blive taget på sengen igen, er det tid til at fokusere på de høje omkostninger, som de finansielle institutter har.
HELDIGVIS HAR INSTITUTTERNE også i nogen grad selv fokus på at nedbringe omkostninger og har da også skåret overflødigt fedt fra via omstruktureringer, nedskæringer, m.m. Det bør de fortsætte med. Men det handler ikke kun om dét. Mange af de finansielle institutter mener nemlig, at det er nødvendigt at sende et – samlet set – stort samlet milliardbeløb videre til deres aktionærer og investorer. Undskyldningen er blandt andet, at afkastet skal kunne matche det afkast, aktionærerne og investorerne ville kunne have fået andetsteds. Ofte ledsaget af en tilføjelse om, at Danmark er et af de billigste lande i verden at låne penge i. Og det er jo godt. Men det er altså ikke nogen hindring for, at institutterne sænker både levefoden og overførslerne til aktionærer og investorer, som bestemt ikke kan forvente særligt høje afkast ved investeringer i andre virksomheder. Særligt ikke i den tid, vi forventeligt går ind i nu.
AT FINANS DANMARK kun offentliggør en analyse af de 18 største banker og realkreditselskaber, kan undre. Har organisationen ikke data for den samlede sektor? Det ville svare til, at Landbrug & Fødevarer offentliggjorde overskuddet for de største 2.500 landbrug. De resterende må da også være interessante at kende tallene for?