Besynderlig opførsel af en offentlig virksomhed
FOR NYLIG KUNNE vi her i avisen fortælle den ulykkelige historie om fåreavler Richard Andersen, der bor ved Tappernøje på Sydsjælland. Han fik kort før jul en opringning fra det statslige selskab Energinet. De fortalte ham, at en ny gasledning tværs over Danmark skal gå gennem hans ejendom. Og at den skal jævnes med jorden. Det anede fåreavleren, der er Arla-andelshaver, intet om.
PÅ SAMME VIS er der lodsejere på Fyn og i det sydlige Jylland, der står totalt undrende over for Energinets adfærd i gassagen. De færreste anede således, at der var en gasledning undervejs. Og da slet ikke gennem egne matrikler, marker og baghaver. Det kan i den grad undre, at informationsniveauet i en stor, offentlig virksomhed under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er på dette lave plan. Her må vi som skattebetalende borgere og virksomheder kunne forvente et helt andet niveau end i gassagen. For det er næppe fordi, der mangler velbetalte kommunikationsfolk på gangene, at informationerne ikke flyder rigeligt, tillader vi os at gætte på.
SOM VI I dagens avis kan fortælle, er det dog ikke kun i gassagen, at den offentlige virksomhed Energinet opfører sig besynderligt. Ja, måske endda stærkt kritisabelt. Sagen er, at Energinet ikke af egen fri vilje har villet udlevere kontaktoplysninger på en række lodsejere forud for et informationsmøde om to vestjyske havvindmølleparker.
FRA DEN ADVOKAT, som varetager en række lodsejeres sag omkring havvindmøllerne, lyder det, at det for ham handler om at kunne klæde lodsejerne ordentligt på. Derfor vil han gerne kunne samle flokken. Det samme vil de landboforeningsfolk i området, der varetager deres medlemmers interesser.
FAKTISK LYDER DET fra advokaten om sagsforløbet om havvindmølleparkerne: »Det har været et meget, meget uheldigt forløb. Energinet har gjort, hvad de kunne for at bremse os. Og det er ikke i orden, at man forsøger at lægge hindringer i vejen for kommunikationen«.
SE, DET ER ret usædvanlig tale fra en advokat. Og en skarp kritik af en offentlig virksomhed. Sammenholdt med det indtryk, som en række berørte lodsejere har af selskabet i den førnævnte sag om den tværgående gasledning, tyder noget på, at der er grund til at stramme gevaldigt op hos Energinet. For vi må da både formode og forvente af en offentlig virksomhed af denne karakter, at den sætter sine borgere og virksomheder i allerførste række frem for egne mere eller mindre gennemskuelige behov. Det er afgjort ikke tilfældet i gas- og vindmøllesagerne, tyder alt for meget på.
