bannerPos

Bonden bør få klima-kredit

Jacob Lund-Larsen

Chefredaktør
15-05-2019 21:09

DET ER NOGLE af verdens allermest klimaeffektive fødevarer, der time efter time finder vej fra danske gårde og ud i verden. Pr. produceret kalorie, som mætter børn og voksne kloden over, sætter de danskproducerede kalorier således et af de allermindste klimaaftryk. Samtidig er de danske produkter blandt de sundeste for både dyr og mennesker og blandt dem, hvor sporbarheden er den bedste.

DER ER SÅLEDES en lang række parametre, som taler til fordel for danske produkter. Ikke mindst klimamæssigt. Det er bare sjældent det indtryk, man får, hvis man følger den igangværende valgkamp. Ikke så få gange har den tidligere fødevareminister Dan Jørgensen (S) eksempelvis påstået, at Landbrugspakken har givet danske landmænd ret til at sprøjte og gøde mere og mere – nærmest uhæmmet. Dan Jørgensen ved naturligvis bedre. Men der er valgkamp.

SOM TIDLIGERE MINISTER ved Dan Jørgensen således alt om, at det danske klimaaftryk er blandt de fornemste i verden pr. kalorie. Det er også det mindste medicinforbrug blandt de betydende husdyrproducerende lande i verden, vi kan fremvise herhjemme. Og dyrene i danske stalde har det også ofte langt bedre, end i de lande, vi konkurrerer med. Det samme har landbrugets ansatte. Men ikke ét ord går i den retning. Det er trist.

NOGET AF DET, der falder mest til jorden i den aktuelle valgkamp og klimadebat, er den enorme indsats, som danske landmænd yder på deres egne bedrifter. De bliver nærmest dagligt mere produktive og mere klimaeffektive. Men det er ofte andre virksomheder, der løber med æren.

DER ER SÅLEDES ingen kredit i offentligheden til de mange landmænd, der netop evner at producere stadig mere effektivt og klimavenligt. Den klima-kredit går måske til det biogasanlæg, som landmanden leverer sit affald eller sin gylle til. Det er også muligt, at mejeriet eller slagteriet er dem, der kan bryste sig af at kunne skære i CO2-udledningerne. Men glemmer man ikke bonden i denne iver efter at signalere, hvor meget man gør for klimaet?

NOGET TYDER PÅ det. For i den aktuelle valgkamp og klimadebat er der på ingen måde fokus på, hvor dygtigt danske landmænd dagligt tackler klimaudfordringerne på en konstruktiv måde. Man får i stedet ofte det indtryk, at jo mindre produktionen på danske marker og i danske stalde bliver, desto bedre er det for klimaet. Intet kunne være mere forkert. Vi trænger i den grad til at få givet de danske fødevareproducenter den klima-kredit, de fortjener. Valgkampen er et oplagt sted at begynde, tak.

Leverer individuelle løsninger til hver landmand

Kør med maskinerne året rundt, men betal leasingydelserne i oktober, november og december, når likviditeten på bedriften har det bedst, lyder et tilbud.

Sen sprøjtning i vårsæd til forebyggelse af aks- og strånedknækning

Det anbefales kun at vækstregulere vårsæd, hvis der er en meget frodig vækst. Svampesprøjtning har også effekt mod aks- og strånedknækning.

Intensivt landbrug er vejen frem for klimaet

Hvis man lod os gødske mere, kunne dansk landbrug alene løse den danske del af klimaopgaven, mener skribenten.

Tilsagn om tilskud til jordfordeling

Klarlæg allerede nu, om der kan være grundlag for en jordfordeling, inden der åbnes for ansøgninger til en ny tilskudsordning, lyder rådet fra Søren Nørgaard Sørensen, advokat og partner, HjulmandKaptain.

Hvor tjener man pengene i sit markbrug?

Når man kender sine omkostninger og arbejder med sine nøgletal, stiger interessen for bedriften og evnen til forandringer. - Man tjener derfor typisk mere ved at deltage i et DB2-tjek, påpeger maskinkonsulent Christian Rabølle, VKST.
Side 1 af 1542 (30839 artikler)Prev1234567154015411542Next