OVERALT I STORE vesteuropæiske lande lægges landmænd i stigende grad for had af yderligtgående aktivister. Og en lind strøm af politiske krav rammer både hollandske, tyske, franske og danske landmænd. Hvilken regning, der venter danske landmænd fra den danske regering, kan vi kun gisne om. Men en regning kommer.
OM EN SÅDAN politisk regning giver anledning til et oprør i stil med det, der i denne måned breder sig ud over det vestlige Europa, vides af gode grunde ikke. Men der synes at tegne sig et stadig stærkere sammenhold mellem landmænd på tværs af grænserne i Vesteuropa. Nok er de nye politiske krav til landbruget i de forskellige lande ikke helt ens. Men essensen er det samme, og landmændenes frygt for at måtte dreje nøglen er reel i alle lande.
SAMTIDIG MELDES DER rundt om i europæiske landmandskredse om øget frygt for aktivisme mod landbruget. Agribashing kaldes hetzen rettet mod landmænd og deres familier på sociale medier og fysiske aktioner rettet mod husdyrbrug og markarbejde. Senest har Greenpeace her i landet praktiseret agribashing ved en anti-landbrugsaktion på Sjælland, ligesom Veganerpartiets formand tidligere på året er brudt ind på en svineejendom på Falster.
AGRIBASHING ER IKKE noget, der alene rammer ude i Europa. Det er lige her i Danmark. Der er derfor masser af gode grunde til at være solidariske med resten af Vesteuropas landbrug og bakke op om de tyske, franske, og belgiske landmandskolleger, som vi i skrivende stund ved vil demonstrere for deres ret til at drive moderne landbrug den 22. oktober.
NOGEN VIL SIKKERT mene, at det er udansk at gå på barrikaderne. Til det er kun at sige, at vi ikke tror på, at titusindvis af europæiske landmandskolleger tager fejl, når de nu højlydt kæmper for deres landbrugs fremtid på gader og veje.
DER ER I den grad brug for sammenhold i denne tid. Den danske regerings støtteparti, Enhedslisten, har f.eks. seneste proklameret, at man ikke vil tage afstand fra Greenpeace-aktionen mod familien Kjær Knudsen på Sjælland forleden. Selvom denne er ulovlig, dybt krænkende og i sit væsen psykisk vold mod en landmandsfamilie. Det er tilsyneladende mere af den slags, der venter fra nogle politikere og aktivister. De tyske, franske, hollandske og belgiske landmænd siger nu klart fra over for agribashing. Hvad gør danske landmænd. Du, kære læser, har svaret.