Gamle dræn kan ofte ikke følge med nutidens krav, og vinterens nedbør medfører usikkerhed hos mange landmænd.
Flere måneder med rekordnedbør gennem sidste vinterhalvår har sat sine spor i de danske landmænds marker. De store vandmængder har nemlig haft vidtrækkende konsekvenser.
Efter forsinkede forårsarbejder og tab af afgrøder, er det blevet tydeligt, at de eksisterende drænsystemer, der ligger mange steder, ikke længere er effektive nok.
Ifølge Ole Schou, planteavlskonsulent i VKST, skyldes det især, at mange af drænene har nået en alder, hvor de ikke længere fungerer optimalt.
- Rigtig mange af markernes dræn er mellem 60 og 80 år gamle og lavet af ler-rør, som ikke holder evigt. Derudover er de gamle dræns dimensioner langt fra tilstrækkelige i forhold til nutidens mere ekstreme vejrforhold, forklarer han.
Ekstra vægt skaber problemer
Det er dog ikke kun vejrforholdene, der udfordrer de aldrende drænsystemer. Moderne landbrugsmaskiner er væsentligt tungere end dem, der blev brugt for 60-80 år siden, da de fleste af de eksisterende dræn blev etableret.
- Belastningen fra tunge maskiner er væsentligt større nu, end da drænene oprindeligt blev lagt, siger Ole Schou og tilføjer, at den ekstra vægt kan betyde, at drænrørene falder sammen over tid.
Samtidig bliver mange af de naturlige afløb, såsom åer og vandløb, ikke vedligeholdt godt nok, hvilket resulterer i dårlig afledning af drænvandet.
- Afledningen af drænvandet bliver ofte hæmmet af åer og vandløb, som ikke bliver vedligeholdt. Eller det afledes over naboens terræn, hvor vandafledningen heller ikke er optimal, fortæller Ole Schou og understreger, at det er et udbredt problem i mange områder.
Dyr nødvendig investering
Konsekvenserne af dårligt drænede marker kan være store. I foråret, hvor regnen fortsatte ufortrødent, oplevede mange landmænd, at deres marker ikke kunne bearbejdes rettidigt, og såningen blev forsinket med flere uger.
- Det har en stor betydning for både udbytte og kvaliteten af afgrøderne. For eksempel kan en udsætning af såning på fire uger koste op mod 3.000 til 4.000 kroner pr. hektar i maltbyg, tilføjer Ole Schou.
- Problemerne er ofte, at de gamle drænrør i tidens løb falder sammen, eller der ikke er kendskab til placeringen af rørene, og kapaciteten er for lille til de større regnmængder.
Ole Schou
Mens mange landmænd i generationer har klaret sig ved at reparere de gamle drænsystemer, begynder flere nu at overveje, om det er tid til at etablere helt nye dræn. Men ny-dræning kan være en bekostelig affære, så det er en investering, der kræver grundig overvejelse.
- Ny-dræning er en dyr investering, ofte mellem 20.000 og 25.000 kroner pr. hektar, siger Ole Schou og tilføjer, at denne investering dog på lang sigt kan være nødvendig for at undgå de tab, som dårligt fungerende dræn kan forårsage.
- Problemerne er ofte, at de gamle drænrør i tidens løb falder sammen, eller der ikke er kendskab til placeringen af rørene, og kapaciteten er for lille til de større regnmængder, fastslår Ole Schou.