Priserne på alle EU-mejeriråvarer er forsat med at stige markant, drevet af konventionel mælk og produkter baseret på konventionel mælk, især mozzarella og gul ost, skriver Arla.
Arlas acontopris for konventionel mælk vil stige med 29,8 øre pr. kilo fra 1. maj 2022. Derfor vil Arlas acontopris for konventionel mælk være 3,658 kroner pr kilo.
Arlas aconto-pris for økologisk mælk vil derimod stige med 22,3 øre/kg fra 1. maj 2022, så prisen i maj bliver 4,146 DK kroner pr. kilo.
Indvejet mælk
Ingen store ændringer i tendenserne for mælkeproduktionen i EU, hvor februar forventedes at være flad. De samlede tal for mælkeproduktionen i USA er nedadgående (minus 1 procent i februar sammenlignet med året før), men mælkekomponenterne har været stærkere på det seneste, og antallet af køer er begyndt at stige igen. Oceanien er stadig meget påvirket af dårligt vejr, skriver Arla.
Ost
Efterspørgslen efter gul ost og mozzarella er fortsat stærk, understøttet af eksportefterspørgsel i begge producerende regioner (EU og USA). Det europæiske marked er stramt, så efterspørgslen kan skifte til det billigere marked i USA, skriver Arla.
Mælkepulver
Priserne på mælkepulver har bevæget sig i forskellige retninger afhængigt af produkt og oprindelse. I Europa er situationen meget tydelig: alt er stigende, og tilgængeligheden er meget lav for alle pulvertyper. På det globale marked er situationen dog langt mere kompleks. For sødmælkspulver har man set de første prisreduktioner i flere måneder. Især New Zealand er blevet ramt af de kinesiske Covid-nedlukninger, og priserne på almindeligt sødmælkspulver er faldet. Samtidig er priserne på instant-sødmælkspulver i New Zealand steget voldsomt til en rekordhøjt niveau.
Smør
Bulk-priserne på smør er steget med 30 procent i de sidste måneder, hvilket har slået rekorden fra 2017. Smørpriserne i EU er fortsat betydeligt højere end i USA og Oceanien, hvilket gør eksport urealistisk, og eksporten forventes at forblive på et minimum.