Det tyske marked for slagtesvin er stabilt

Udbudspuklen, som opstod i oktober på det tyske slagtesvinemarked, er nu afviklet, og efterspørgslen efter slagteklare grise stiger, lyder vurdering.

Den tyske slagtesvinenotering er onsdag eftermiddag uændret 2,10 euro pr. kg (15,65 kroner).

- Det tyske slagtesvinemarked er stabilt og i balance. Udbudspuklen, som er opstået i oktober, er nu afviklet, og efterspørgslen efter slagteklare grise stiger, skriver Danske Svineproducenter i en kommentar.

- På auktionen på ISN’s grisebørs steg gennemsnitsprisen med 5 cent (37 øre) i fredags, og med yderligere 3 cent (22 øre) i tirsdags til nu 2,19 euro (16,32 kroner). Selvom der ikke handles mange grise på ISN’s grisebørs, er det alligevel et positivt tegn, at priserne igen stiger efter mange uger med faldende priser, tilføjer producentforeningen i sin analyse.

Stabil udvikling resten af året

Ifølge Danske Svineproducenter forventer de tyske markedsinteressenter nu stort set stabile priser på det tyske slagtesvinemarked resten af året, dog med undtagelse af julehandlen og helligdagene i slutningen af december.

Læs også