Landmænd: Vi vander meget mindre, end kommunen tror

Masser af boringer til markvanding er ikke i brug i Aabenraa kommune. Men det tror kommunen, lyder det fra LandboSyd. Og det giver landmændene problemer med at få tilladelser.

Masser af boringer til markvanding i Aabenraa kommune er tilsyneladende ikke i brug.

Men kommunen ved det ikke, kender ikke antallet og vælger derfor at administrere vandingstilladelser, som om alle er i brug. Det forhindrer landmænd i kommunen i at kunne vande deres marker tilstrækkeligt, lyder det fra LandboSyd.

Derfor opfordrer LandboSyd nu Aabenraa kommune til at få ryddet op i registreringen af boringer til markvanding.

- Det vil kunne medvirke til, at kommunens pukkel af uafklarede sager om markvanding bliver afviklet. I godt et år har kommunen i alt 430 ansøgninger at tage stilling til, og kun 23 sager er afgjort, lyder det fra landboforeningen.

Forkert beregningsgrundlag

Når kommunen skal give tilladelse til markvanding eller forlænger eksisterende tilladelser, beregner kommunen, om der er vand nok i området, og hvilken indflydelse vanding har på naturen.

Problemet er ifølge LandboSyd, at kommunens udgangspunkt er, at alle boringer i området er i brug og dermed, at loftet for, hvor meget vand der må pumpes op, er nået i nogle områder.

Men det er overhovedet ikke tilfældet, mener man hos foreningen.

- Det er åbenlyst, at mange boringer er sløjfet. Det ved vi som landmænd, der færdes herude. Aabenraa kommune har 700 markvandingstilladelser, som er udløbet, men har kun fået 350 ansøgninger om forlængelser. Så der vandes langt mindre end kommunen tror, siger formand for LandboSyd, Mogens Dall.

Op ad bakke

Også Claus Fink Jørgensen, bestyrelsesmedlem i LandboSyd, undrer sig over, at kommunen ikke får afklaring på området hurtigt, så landmændene kan få en afgørelse. Han var i denne uge til møde med kommunen om sagen.

- Kommunen var lydhør. Det skal de have. Men det er alligevel op ad bakke det her. Det er vanskeligt at forklare dem og få dem til at forstå, at halvdelen af tilladelserne slet ikke bruges i praksis. Og hvis tre af mine naboer slet ikke vander, så er det da torskedumt, jeg ikke må vande efter behov. Hvorfor skal jeg straffes, lyder det fra landmanden, der driver kvæggården »Tornbjerg« ved Bjerndrup nær Kliplev.

- Det er åbenlyst, at mange boringer er sløjfet. Det ved vi som landmænd, der færdes herude

Mogens Dall, formand, LandboSyd

- Man skal jo også huske, at vores realkredit og det hele er bundet op på, at vi kan skaffe foder til vores dyr. Og det er i mange tilfælde nødvendigt at vande, for at få foder nok. Og nu har det her stået på siden 2014, og vi har brug for at få det løst, siger Claus Fink Jørgensen.

Ikke indberettet i ti år

Landmænd har lovbefalet pligt til at indberette, hvor meget vand de bruger til markvanding. Men når det gælder en lang række boringer, er der ikke indberettet noget forbrug overhovedet de sidste ti år.

Alligevel tæller de ifølge LandboSyd med i beregningsgrundlaget.

- Vi har brug for, at vi kan få forholdsvis hurtigt svar på vores ansøgninger, og vi har brug for at få tildelt vand i for eksempel 15 år frem i tiden, da der jo skal investeres i vandingsanlæg. Vi har også brug for afgørelser af hensyn til EU-støtten. Hvis der kommer kontrol, skal tilladelserne være i orden, siger Claus Fink Jørgensen.

- Sidste års tørke viste os, at vi har brug for vandet. Så kan det ikke passe, at vi ikke kan få lov til at vande, blot fordi kommunen tror, der er flere aktive vandboringer end tilfældet er, tilføjer han.

Læs også