Thorsen bliver Siloking-forhandler i Nordjylland

Det bliver Brdr. Thorsen Maskincenter I/S, der bliver ny Siloking-forhandler i Nordjylland.

Brdr. Thorsen Maskincenter er ny forhandler af SiloKings fuldfodervogne i det nordjyske. Firmaet skal dække området fra Aarhus til Mors med deres fire afdelinger i Nimtofte, Støvring, Hjørring og Nykøbing Mors. Foruden salg indgår også service i aftalen. Brdr. Holst Sørensen A/S i Obbekær er importør af SiloKings fuldfodervogne i Danmark.

Frank Johansen, Silokings produktspecialist hos Brdr. Holst Sørensen, har tidligere dækket området i Nordjylland, hvor Brdr. Thorsen Maskincenter nu vil varetage opgaven. Frank Johansen vil sammen med sælgerne Jørgen Nødbak og John Mølgaard fra Brdr. Thorsen tilbyde maskinprogrammet fra Siloking i Nordjylland.

Det tyske Siloking er med mere end 2.300 selvkørende enheder den største producent af selvkørende fuldfodervogne. Udover fuldfodervogne produceres SiloKing også bugserede vogne fra 7 til 45 kubikmeter samt stationære anlæg.

- Markedet i Danmark er på vej frem, når det gælder selvkørende blandevogne. Vi har allerede leveret mange selvkørende modeller fra 19 til 32 kubikmeter, fortæller Frank Johansen, Brdr. Holst Sørensen.

- Vi er glade for at kunne tilbyde salg og service af Siloking-fuldfodervogne til de nordjyske mælkeproducenter. Samarbejdet med Brdr. Holst Sørensen og Siloking har for os ikke været svært at takke ja til. For os er det vigtigt, at vi kan servicere vores kunder med de produkter, vi forhandler, specielt med fuldfodervogne som bruges 365 dage om året, udtaler salgschef Lars Juul, Brdr. Thorsen.

Læs også

Valtec bliver Pöttinger-forhandler
Fjerde fabrik taget i brug
4,3 ton i 7,5 meters højde
- Forståelsen for vores behov gjorde forskellen
Planteavler køber to nye McCormick-traktorer
New Holland fejrer 50 år med minilæssere