Ny TIM-bagsmæk til nøjagtig grusudlægning

Der er i og for sig ikke ret meget nyt i, at man via et beslag kan bestemme en fast »åbning« af bagklappen på en entreprenørvogn, når man f.eks. lægger stabilgrus ud på en vej.

Med den nye »grus-udlægger- bagsmæk« kan den altså også udlægge en fast mængde grus eller lignende, når der tippes og køres fremad. Folkene fra Thyregod, der producerer TIM-vognene, har udviklet et specielt vifteformet beslag, der sikrer, at åbningen ikke kan ændre sig undervejs.

Men nu vil TIM til at gøre det på en ny måde. Folkene fra Thyregod, der producerer TIM-vognene, har nemlig udviklet et specielt vifteformet beslag, der sikrer, at åbningen ikke kan ændre sig undervejs.

- Nogle kunder har spurgt, om vi ikke kunne konstruere et beslag, der var nemt at anvende, og hvor indstillingen ikke kunne »skride« som følge af belastningen på bagklappen, når der tippes. Og nu har de fingernemme folk i teknisk afdeling og ude på fabrikken udviklet et elegant, brugervenligt og sikkert beslag, der løser opgaven, fortæller Kurt Gjødsbøll fra Thyregod, som producerer TIM-vognene her i Danmark.

Det første eksemplar af beslaget er sendt ud til intensiv test, for det sidder på bagsmækken på en TIM 155/85 entreprenørvogn, som Dansk Maskincenter har spændt efter en Massey Ferguson og er taget på demo med.

Allround entreprenørvogn

TIM-vognen er en rigtig allround entreprenørvogn til mange formål, og med den nye »grus-udlægger- bagsmæk« kan den altså også udlægge en fast mængde grus eller lignende, når der tippes og køres fremad.

Vognen er udrustet med kraftige bladfjedre under de to aksler og trækket. Det giver er fantastisk kørekomfort og mindsker stress-påvirkninger gennem vognen.

Demovognen er med pneumatiske bremser med ALB-ventil, dvs. den tilpasser bremskraften i forhold til vægten på ladet. Hjulmonteringen er 600/55-26-5.

Bagsmækken på demovognen er hydraulisk betjent og har fået monteret den nye TIM grus-udlægger-bagsmæk med mængderegulering.

-Vi er ganske godt tilfredse med resultatet af projektet, og takket være Dansk Maskincenters demo-projekt får vi hurtig feedback fra dens funktionalitet under forskellige forhold, fortæller Kurt Gjødsbøll.

Læs også