Traktorsalget er steget med over 16 procent
I juli måned har Case IH en markedsandel på 30 procent af traktorsalget i Danmark med hele 42 solgte traktorer. John Deere er nummer to med 15 procent markedsandel.

År til dato har Case IH solgt 190 traktorer, John Deere 184, New Holland 124, Massey-Ferguson 113, Claas og Valtra hver 85, Fendt 83, Deutz-Fahr 22, Kubota, 13, Landini 4, McCormick 3 og Same, JCB og Iseki har solgt én hver.
Der bliver solgt traktorer i Danmark som aldrig før. Alene i juli måned i år er der solgt 140 traktorer mod 115 i samme periode sidste år.
Salget af traktorer i perioden januar til og med juli måned er steget fra 782 sidste år til 910 traktorer i år. En stigning i markedet på over 16 procent for perioden.
Det stigende traktorsalg er bygget op omkring B-to-B-handler (business til business, red.), der giver kunderne mulighed for operationel leasing eller leje af traktorer i korte eller længere periode. Det betyder, at kunderne ved præcist, hvor meget det koster at køre med traktoren time for time i hele leasingperioden, fortæller kilder i maskinbranchen.
For maskinhandleren, der skal servicere B-to-B-handlerne, får typisk et klargørings- og servicebeløb i leasingperioden og er ikke forpligtet til at tage brugt i bytte.
Koncerntal
Det er Case IH, der indtager juli måneds førsteplads med 42 traktorenheder. Så kommer John Deere på andenpladsen med 21, efterfulgt af Massey Ferguson og New Holland med hver 18, Claas og Fendt med hver 13, Valtra med 9, Deutz-Fahr og Kubota med hver to og Iseki og McCormick med hver én.
År til dato har Case IH solgt 190 traktorer, John Deere 184, New Holland 124, Massey-Ferguson 113, Claas og Valtra hver 85, Fendt 83, Deutz-Fahr 22, Kubota, 13, Landini 4, McCormick 3 og Same, JCB og Iseki med én hver.
Kigger vi på koncerntallene, fører New Holland og Case IH med 314 traktorer, Agco, der tæller Massey Ferguson, Fendt og Valtra i stalden, har solgt 281 traktorer og John Deere kommer ind på en tredjeplads med 184 traktorer.
Flere store traktorer
Salget i juli måned var på 140 traktorer og af dem var 80 over 200 hk. Case IH fører også denne statistik med 24 over 200 hk i juli måned, efterfulgt af John Deere og Massey Ferguson med hver 12, Claas og Fendt med hver 11, New Holland med 5, Valtra med 4 og McCormick med én.
Se hele traktorstatistikken i morgen i dagbladet Effektivt Landbrug eller på vores app – LandKiosken allerede kl. 21.00 i aften.