Flere og flere lodsejere ønsker at indgå frivillige BNBO-aftaler, men VKST oplever, at sager tilbagevises på grund af forkert eller mangelfuld håndtering i nogle kommuner.
Flere og flere landmænd ønsker at indgå frivillige aftaler om BNBO, og det ønske er forstærket af den nye BNBO-lov, der trådte i kraft den 1. juli 2024. Loven forpligter kommunerne til at udstede et påbud om sprøjtestop i BNBO, hvis der ikke er indgået en frivillig aftale inden 1. januar 2025.
De frivillige aftaler betinges af, at kommunalbestyrelserne udviser vilje til, at aftalen sker efter de såkaldte »ekspropriationslignende vilkår«. Og det skal kommunalbestyrelsen tydeligt give tilladelse til i hvert enkelt tilfælde, men det sker langt fra i alle kommuner og det kan have store skattemæssige konsekvenser for lodsejerne, der ikke kan få det bindende svar fra Skat og dermed erstatning på ekspropriationslignende vilkår.
- Skatterådgiverne i VKST oplever i stigende grad, at Skat afviser at give bindene svar og dermed tilsagn om de skattemæssige forhold, som er en del af BNBO-aftalen. Det sker med den begrundelse, at kommunen ikke behandler sagen korrekt, siger VKST-formanden Torben Hansen og understreger, at han er sikker på, at det blot skyldes manglende viden og opmærksomhed i nogle af kommunerne.
Flere forhold spiller ind
Det handler ifølge tilbagemeldingerne fra Skat om flere forhold, som spænder ben for de frivillige aftaler. Blandt andet skal kommunalbestyrelserne vise vilje til ekspropriation i det konkrete tilfælde og det betyder, at de i hver enkelt tilfælde skal tage stilling til, at aftalen for de konkrete arealer kan ske på ekspropriationslignende vilkår.
Den beslutning skal tilmed være skrevet helt korrekt i referatet fra kommunalbestyrelsesmødet for, at Skat kan give det bindende svar, som rådgiverne i VKST anbefaler, at aftalen betinges af.
Samtidig er der kommunalbestyrelser, der har uddelegeret beslutningen til for eksempel udvalg, og det kan den ikke. Det er alt sammen med til at hindre etableringen af frivillige aftaler om BNBO.
Mange benspænd
- Vi har opfordret lodsejerne til at gå i dialog med vandværker og forsyningsselskaber om mulighederne for frivillige aftaler, men hold op hvor har der været mange benspænd de sidste mange år, sukker Torben Hansen og fortsætter:
- Og når grundlaget for erstatning på ekspropriationslignende vilkår ikke er til stede fordi, der er kludder i formalia i kommunerne, så er det endnu et stort benspænd for de lodsejere, der gerne vil lave en aftale.
- Vi har opfordret lodsejerne til at gå i dialog med vandværker og forsyningsselskaber om mulighederne for frivillige aftaler, men hold op hvor har der været mange benspænd de sidste mange år.
Torben Hansen
VKST-formanden påpeger, at det er frustrerende, at det er tekniske forhold af den her slags, der er en forhindring for, at der bliver lavet de frivillige aftaler, som alle skriger efter.
Ringe erstatninger
- Vi ser ydermere lodsejere, der gerne vil lave frivillige aftaler, men som ikke får retmæssige erstatninger fra forsyningsselskaber, fordi nogle selskaber ikke følger den afgørelse, der ligger fra Overtaksationskommissionen, pointerer Torben Hansen.
- Lodsejerne skal, tilføjer han, have fornuftige erstatninger, der som minimum følger principperne fra Overtaksationskommissionen. Det oplever vi lagt fra er tilfældet hos alle forsyningsselskaber – og så er det klart, at de lodsejere ikke kan indgå en frivillig aftale
VKST har derfor skrevet til såvel borgmestre samt de ansvarlige udvalg i kommunerne i Region Sjælland samt til Skatteministeren, Miljøministeren og formanden for KL om problemerne.