Erling Bonnesen slår alarm: - Nye kvælstofmål vil være dramatisk for Fyn

40 procent af al dansk landbrugsjord vil blive fjernet, hvis regeringen lytter til Århus-professors udspil på vandmiljøområdet, påpeger Venstres fødevareordfører.

- Der skal fortsat dyrkes landbrug på Fyn og øerne. Og det skal være i form af et stort eksportorienteret erhverv.

Det ser Venstres fynske fødevareordfører Erling Bonnesen imidlertid ikke mulighed for, hvis regeringen vælger at lytte til professoren fra Aarhus Universitet, der har regnet sig frem til en række nye tal for kvælstofmålbelastningen. Det vil sige den mængde kvælstof, som de vurderer, at vandområderne maksimalt kan tåle.

Cirka 36.700 tons lyder den anbefalede målbelastning fra forskerne fra Aarhus Universitet. Seneste tal for kvælstofudledningen ligger på cirka 55.000 tons.

Ren fynsk massakre

- Det her vil bevirke en ren massakre på landbruget, hvis sådanne kvælstofmål kommer til at ligge til grund for de næste vandområdeplaner. Det vil fjerne cirka 40 procent af landbrugsjorden, og for Fyn med de særlige udfordringer med lavtliggende områder og vandmiljøet hele vejen rundt, vil det være en ren katastrofe.

Derfor ringer Erling Bonnesen med egne ord nu med alarmklokken forud for de kommende landbrugsforhandlinger om en grøn omstilling af landbruget, hvor regeringen valgt at også at lade de næste vandområdeplaner indgå.

- Jeg må desværre konstatere, at regeringen ikke har afvist måltallene fra Aarhus-forskerne, og derfor ligger de med på forhandlingsbordet. Det er både skræmmende og virkelighedsforladt. Også når vi kender holdningerne hos støttepartierne, der gerne ser en reduktion af landbruget.

Løsninger

- Men, understreger den fynske folketingsmand, selvom vi frygter det værste, så er jeg og vi i Venstre klar til forhandlingerne og parate med løsninger, så der fortsat kan drives landbrug på de samme arealer under hensyntagen til miljøet.

Erling Bonnesen peger her på konkrete løsninger gennem en teknologiindsats og virkemidler, som allerede kendes.

- I Odense Fjord, hvor der ligger 100 års gammelt slam fra byen på bunden - altså på ingen måde landbrugets skyld - kunne det eksempelvis ske med såkaldt sandcapping (overdækning med sand, red.) og efterfølgende plantning af ålegræs. Eller i Det Sydfynske Øhav med dyrkning af muslinger, som ville kunne æde kvælstofudvaskningen.

- Der er, fortsætter han, brug for et virkelighedstjek og udvikling af metoder, til gavn for både landbruget og miljøet.

Ministersvar

Allerede i marts stillede Erling Bonnesen flere spørgsmål til miljøminister Lea Wermelin for at få hende til at redegøre for, at der fortsat kan dyrkes landbrug på Fyn og omkringliggende øer i samme omfang som hidtil med de foreslåede kvælstofmål.

I hendes svar blev det igen og igen understreget, at regeringen ikke har lagt sig fast på det endelige tal for målbelastningen forud for de næste vandområdeplaner.

Lea Wermelin henviser i stedet til syv principper, som regeringen har sat op forud for de kommende klima- og miljøforhandlinger på Christiansborg. Her lyder det, at målet ikke er, at dansk landbrug skal producere mindre, men smartere. Samtidig lyder det, at udledningen af næringsstoffer skal markant ned.

- Der er endnu ikke truffet beslutning om den konkrete indsats og hvilke virkemidler, der skal anvendes. Dette forventes at indgå i de kommende drøftelser på landbrugsområdet, lyder det svaret, hvor hun blev bedt om at redegøre for konsekvenserne af en målbelastning på 36.600 tons.

Læs også

Planteformand: Grænsen for målrettet regulering er nået
Landbruget 94 procent i mål med målrettede efterafgrøder
Afgørelser i Beder: Fem af syv lodsejere får forhøjet erstatning
Sommerreduktion af kvælstof har potentiale i flere vandområder
Topforsker om kvælstofmål: - Sætter vi fuld skrue på nu, kan vi nå det om 20 år
Vestjyder: Umuligt at opfylde mål i vandområdeplan