Pilen peger mod full-line-produktion
Det er ikke lige ud ad landevejen, når det fremtidssikrede staldanlæg skal projekteres. Miljørådgiver Max Jakobsen giver et indblik i de overvejelser og muligheder, der følger med et projekt i et usikkert marked.

Det er langt nemmere, at få ny teknologi med i et projekt, når det er et helt nyt byggeri. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Miljørådgiver Max Jakobsen erfarer, at flere og flere svineproducenter ønsker at få en produktion, hvor de har plads til at fede grisene færdig til slagt.
- Jeg har netop lige fået godkendt et projekt her på Fyn med 10.000 stipladser til slagtesvin – Et barmarksprojekt. Det er den vej vi må gå, da afstandskravet stiger ret kraftigt på grund af risikoen for lugtgener, når et projekt kommer op i den størrelse, påpeger Max Jakobsen.
Han gør det klart, at der bruges meget tid på at finde den rette ejendom til de enkelte projekter, men der tages kontakt til kommunen, så snart en egnet lokalitet findes.
Barmarksprojekter til fremtiden
Ifølge Max Jakobsen er barmarksprojekter den rigtige vej at gå, og det på trods af, at han oplever en stadig større modstand mod de her barmarksprojekter. Både fra naboer, andre husdyrbrugere og fra politikere – naturligvis med forskel fra kommune til kommune.
- Det har fået lidt mere fokus, så det er blevet forholdsvist svært, selvom der kan være mange grunde til ikke at bygge videre på den eksisterende ejendom og udvide produktionen der.
- Når det så er sagt, så vil jeg ikke male fanden på væggen. Jeg har fået mange projekter igennem. Det handler bare om virkelig at forberede sig fra start og finde den rette lokalitet.
For solstrålehistorien med barmarksprojekter er jo netop, at de bliver placeret i større afstand til naturområder og naboer, hvilket betyder, at ammoniak- og lugtpåvirkning ligger langt lavere - og så er det langt nemmere, at få ny teknologi med i projektet, når det er et helt nyt byggeri.
- Det er typisk udfordringen i ældre stalde. Det er en kæmpe miljømæssig forbedring, når det er muligt at anvende ny teknologi. Det kan betyde 20-50 procent mindre ammoniak og lugt, påpeger miljørådgiveren.

Det er blevet lettere, at få lov lov til at placere en gyllebeholder på bar mark. Arkivfoto
Gyllebeholderens placering
Så er der placeringen af gyllebeholdere – ikke mindst, hvis der er et biogasanlæg, som placeringen skal tage højde for.
- Gyllebeholdere vil man også helst have på bar mark, så den ligger bedre i forhold til markdriften, og det er heldigvis også blevet meget lettere at få lov til, selvom reglerne fik en svær fødsel, fortæller Max Jakobsen, der påpeger, at beliggenheden på bar mark helt klart har nogle fordele.
Man vinder både på transport, idet der kan køres gylle ud til tanken uden for spidsbelastningen, og så er det muligt at køre meget mere gylle med selvkørende udlægger.
Uforudsigelighed i branchen
- Generelt oplever jeg lige nu en afventen. Det hele er lidt uforudsigeligt på grund af råvarer. Det er knap muligt at få et bindende tilbud.
- Der er faktisk nogle, der har godkendelsen i hus, men hvor jeg har en fornemmelse af, at de afventer situationen.
Miljørådgiveren fortæller videre, at flere kunder, der har bygget imens prisen på grisen har været lav, melder, at de så er klar til den forventede noteringsstigning.
- En kunde, der gik i gang sidste år, er netop ved at lægge sidste hånd på projektet. Byggeriet, der mest af alt mindede om et barmarksprojekt, tog ni måneder at få miljøgodkendelsen igennem til.
Tænk ud af boksen
Max Jakobsen giver endnu et eksempel på et fynsk byggeprojekt. Her begyndte de i december 2020 at støbe kuglerne til byggeriet, hvor det tog 14-18 måneder fra den første tanke blev tænkt til godkendelsen var i hus. Der skulle dog også lige en ejendomshandel på plads først.
Min kongstanke er ofte: »Tænk ud af boksen«. For det kan godt være, at man ikke har den rette ejendom, men er der så noget i nærheden med den rette placering, lyder det fra Max Jakobsen.
Han underbygger dermed påstanden om, at det ikke er unormalt, at der går op til halvandet år fra tanke til godkendelse. Så tidshorisonten skal der tages højde for.
- Mange landmænd er langt i tankerne, inden de griber knoglen og tager fat i os rådgivere. Igen er der også her stor forskel på, om der er tale om en udvidelse, en renovering eller et barmarksprojekt.
Plads til justeringer
Og selvom miljøgodkendelsen er landet, så er der ifølge Max Jakobsen stadig plads til korrektion i antal og placering.
- Jeg sørger som regel for, at der er plads til justeringer undervejs efter indsendelse af ansøgningen – Også efter den endelige miljøgodkendelse kan der foretages justeringer, da det går forholdsvist hurtigt at ændre med et tillæg. Men også her er der stor forskel fra kommune til kommune, tilføjer Max Jakobsen.
- Barmarksprojekter kan sjældent klares på under seks måneder. Jeg vil næsten sige, at det er umuligt under fire-fem måneder, da der også er en høringsperiode der skal overholdes, tilføjer han.