Tylstrup er første stop, når Foreningen for Bæredygtig Grundvandbeskyttelse på en række møder vil lære landmænd de juridiske spilleregler, hvis deres jord bliver en del af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.
Når kommunen pålægger en landmand sprøjteforbud, er det det samme som at underkende et kontrolsystem, som i forvejen er verdens strengeste, og give køb på al faglig viden, der ligger bag systemet.
Det mener man hos Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, som den 8. oktober klokken 19 holder møde på Tylstrup Kro. Mødet er det første af i alt fire regionale møder rundt om i landet med titlen »Indsatsplaner og pesticidforbud«.
Mens mødet skal være med til at samle endnu flere kræfter til foreningens stævning mod staten for at uddelegere håndteringen af drikkevandsfølsomme områder til kommunerne – en praksis, man ikke mener er lovlig – forklarer formand Ulrik Lunden, Asaa, at mødet også skal ruste landmændene til at tage stilling til, hvordan de vil reagere, hvis deres område bliver udlagt som en del af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse.
- Der er folk som får en strik om halsen, når kommunen braser ind ad døren med forslag og en såkaldt »frivillig aftale«. Vi vil gerne være med til at ruste landmændene, så de kender de juridiske spilleregler. Derfor kan jeg kun opfordre folk til at møde op til mødet, fortæller Ulrik Lunden.
- Om man så vælger at indgå en frivillig aftale, er op til den enkelte. Men det er vigtigt at kende vilkårene.
Grundlæggende vilkår
Det bliver advokat Hans Sønderby, Sønderby Legal, der skal gøre deltagerne klogere på, hvilke brikker de har at spille med, i en sag, der ifølge Ulrik Lunden handler om meget mere end grundvandsbeskyttelse.
- Det handler om retten til at bruge vidensbaseret kemi i dansk landbrug. Det er ikke en sag, vi kan vinde i en feelgood-debat på følelser, men juridisk har vi en god sag, siger formanden, der siden oprettelsen af foreningen tidligere på året har mærket stor opbakning og tilgang af mere end 100 medlemmer.
- Opbakningen har været større end forventet, men som sagt er det også en vigtig sag om nogle helt grundlæggende vilkår for landbruget. Der er landmænd, der bliver stavnsbundet, når Miljøstyrelsen udlægger deres arealer til at indgå i de indsatsplaner, som kommunerne så kommer til at stå for. Det er ikke i orden bare at sætte nogle streger på et kort, som det er svært at se det faglige argument for, og som har så store konsekvenser for de berørte. Det er ikke dokumenteret, hvorfor stregerne er sat, som de er. Det er helt ødelæggende for landbruget, lyder det fra Ulrik Lunden.
Sprøjteforbud
Miljøstyrelsen har udpeget områder, hvor man vurderer, at det er nødvendigt med en ekstra indsats for at beskytte drikkevandet. Når et område er kortlagt, bliver det overdraget til den berørte kommune, der skal udarbejde en indsatsplan for det kortlagte område.
I januar 2019 blev der vedtaget en tillægsaftale, der blandt andet pålægger kommunerne at gennemgå alle boringsnære beskyttelsesområder, BNBO’er, inden udgangen af 2022 for at vurdere behovet for yderligere indsats for at reducere forureningsrisikoen fra pesticider.
Ifølge Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse er cirka 40 procent af Danmarks landbrugsareal udlagt som drikkevandsfølsomme områder.
Århus Kommune forbød i 2017 ni landmænd i Beder-området at bruge pesticider. Trods klager fra de berørte lodsejere, Landbrug & Fødevarer og en række lokale foreninger, fik Århus Kommune i maj måned medhold i sagen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet – en afgørelse, som L&F siden har valgt at køre retssag mod.
Foreningen for Bæredygtig Grundsvandsbeskyttelse blev tidligere på året grundlagt med det formål at stævne staten for lovligheden af at uddelegere retten til at udstede sprøjteforbud til kommunerne.