Der mangler kvalitet i den miljøfaglige rådgivning fra Aarhus Universit til politikerne og myndighederne, mener formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.
Mandag kom det frem, at det potentialekort for minivådområder, som Aarhus Universitet havde udarbejdet for Landbrugsstyrelsen, havde flere fejl og mangler.
Flere sideådale var ikke omfattet af potentialekortet, og samtidig er styrelsen blevet opmærksom på, at minivådområder, der anlægges på kulstofrige jorder, kan have udfordringer med at levere den beregnede effekt over tid, samt påvirke mulighederne for fremtidige klimaprojekter.
Enhedschef i Landbrugsstyrelsen, Mette Hyldebrandt-Larsen har kritiseret det mangelfulde datagrundlag, som kortet for styrelsens sagsbehandling bygger på, og lignende toner lyder er fra formand i Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild. Han notere sig, at det ikke er første gang, der er fejl i myndighedsbetjeningen fra Aarhus Universitet.
- De seneste uger er vi blevet præsenteret for fire alvorlige fejl fra Aarhus Universitet, som efterlader både myndigheder, politikere og danske landmænd på herrens mark. Det gælder fejl i kortet over lavbundsjorde, fejl i beregning af referenceåret for kvælstofsreduktionsmål, fejl i målinger af kvælstofsudledningen og nu også fejl i kortet over hvor minivådområder bør placeres,.siger Martin Merrild og fortsætter:
- Vi kan ikke være tjent med, at man laver fejl i det faglige grundlag gang på gang. Det er vist tid til en timeout og overvejelser om, hvordan vi får en helt anden kvalitet i den miljøfaglige rådgivning af myndigheder og politikere.
Ansøgningsrunden for minivådområder i 2020 starter i slutningen af februar måned. Men det forventes først, at universitet kan være klar med et nyt potentialekort næste år. I mellemtiden opfordrer Landbrugsstyrelsen til, at kommuner, oplandskonsulenter og landmænd går sammen og koordinerer placeringen af minivådområder ud fra deres lokale viden, inden de sender en ansøgning om at anlægge et minivådområde til Landbrugsstyrelsen.