Defensiv Mette Frederiksen meldte hus forbi i Minkkommissionen

Hvilken rolle spillede statsminister Mette Frederiksen (S) i minksagen, hvad tog hun ansvaret for, og hvad vidste hun om hjemmelsspørgsmålet i sagen?

Det var ikke ret klare svar, som udspørger Jakob Lund Poulsen fik, da statsministeren torsdag tog plads foran kommissionen i Byretten ved Frederiksberg, mens flere demonstranter gerådede sig ud i skærmydsler med kampklædt politi udenfor retsbygningen.

Udspørgeren støttede sig i flere passager op ad de håndskrevne notater, som sundhedsminister Magnus Heunicke har afleveret, der handler om det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg (KU, red.) den 3. november sidste år. Og ifølge noterne skulle Mette Frederiksen have sagt følgende:

- Der er nogen, der ikke tager det alvorligt nok. Hvis vi har vaccine i vores hænder, så skal de mink slås ned.

Men de ord kunne Mette Frederiksen ikke genkende.

- Det er ikke retvisende, for der er ikke nogen, der formulerer sig så kortfattet. Der er en masse ord, der er udeladt, sagde hun.

Tog ikke noter

Statsministeren tog også afstand fra oplysningen om, at Justitsministeriets departementschef Johan Legarth skulle have tage ordet kort efter hende ved KU-mødet og have meldt indstillingen ud om, at alle mink skulle aflives.

- Jeg kan ikke gengive, hvem der har taget ordet på hvilke tidspunkter, for jeg har ikke et noteapparat at støtte mig til. Men det forekommer mig mærkeligt, hvis han tager ordet efter mig, siger Mette Frederiksen.

Legarth deltog på mødet som standin for justitsminister Nick Hækkerup (S), der var syg på mødetidspunktet.

Klare svar fra Mette F.

Afhøringen af statsministeren kredsede i starten om beslutningskompetencer for udarbejdelsen af love i Danmark, og om regeringens koordinationsudvalg (KU, red.) kunne træffe afgørelser på specifikke områder. Det spurgte udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen i flere omgange.

Men det afviste Mette Frederiksen i klare vendinger. Hun påpegede, at det rent formelt er den enkelte minister i regeringen, der træffer den endelige beslutning.

- Hvis et regeringsudvalg afviser en henstilling, er det op til den ansvarlige minister at træffe den endelige beslutning, sagde Mette Frederiksen.

Træffes beslutningerne ikke i regeringens KU-udvalg?

- Nej, sagde statsministeren prompte og fortsatte:

- Jeg ser det som helt usandsynligt, at man skulle kunne overdrage et ressortområde fra en minister til statsministeren eksempelvis. Jeg ved ikke, om det er et konkret tilfælde, jeg skal forholde sig til, men jeg ville have svært ved at forestille mig det, sagde Mette Frederiksen.

Presset statsminister

Statsministeren smilede bredt, da hun ankom til mødet i Minkkommissionen sammen med hendes bisidder samt to livvagter. Men undervejs i afhøringen blev statsministeren trængt i defensiven på et par punkter.

Det handlede blandt andet om det praktiske omkring regeringens handlemåde i forhold til brugen af cover til koordinationsudvalgets møde, hvor den manglende lovhjemmel kun fremgik af et bilag, og ikke selve coveret.

Statsministeren forklarede, at hun først modtog de to bilag kl. 21.24 den 4. november, altså seks minutter inden mødet gik i gang.

- Min erindring tilsiger mig, at jeg har set det foreløbige cover og risikovurderingen, men ikke har fået forelagt bilag inden, sagde hun.

Hun slog fast, at den beslutning, der blev truffet på KU-mødet »efter kollektiv analyse og beslutningsproces«, var den eneste rigtige.

- Jeg havde ikke fået så eksplicit en risikovurdering fra myndighederne. Og da vi sidder der den 3. november, står det jo sort på hvidt: Det ville være en betydelig risiko for folkesundheden. Vi sidder i en situation, hvor det eneste våben vi har, at have styr på situationen, er ved at blive undermineret. På det her tidspunkt går smitten fra farm til farm, og ingen ved hvorfor, sagde Mette Frederiksen.

Havde ikke tid til bilag

Ifølge Mette Frederiksen vægtede hensynet til internationale organisationer så tungt, at der ikke var nogen tid at spilde.

- Når jeg tillader, at der afholdes et KU-møde så kort tid efter modtagelse af materialet, så er det også fordi, at vi har indberetningspligt for ECDC (Det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme, red.) og WHO (Verdenssundhedsorganisationen, red.). Og som Kåre Mølbak (daværende direktør i Statens Serum Inistitut, red.) siger, kan SSI ikke sidde på den viden, man får.

Mette Frederiksen forklarede, at det var op til den enkelte minister at pointere de vigtigste ting, der ikke var med i selve coveret, hvilket hun indskærpede i starten af mødet, netop fordi at der var gået så kort tid, fra man fik materialet, til mødet gik i gang.

Selve de to bilag fylder ellers kun otte A4-sider, men det var der altså ifølge statsministeren ikke tid til at få læst igennem.

- Min vurdering var at mødet skulle gennemføres. Jeg lægger til grund, at de væsentlige elementer er i coveret, og hvad der ellers måtte blive sagt af de enkelte ministre, sagde statsministeren.

Søgte opbakning i cover

Hun pointerede undervejs også, at netop coveret i hendes øjne bakkede op om, at man ikke kendte til den manglende lovhjemmel, da det blev skrevet.

- I coveret står der blandt andet, at »Folketingets partier orienteres forud for udmeldingen«. Når det står på den måde, er det fordi det, der lægges til grund, er, at der er lovhjemmel. Ellers ville der skulle have stået, at lovhjemmel skulle tilvejebringes, lød det fra statsministeren.

Hun mente, at der var forskel på en dvalemodel for minkerhvervet og nedslagtning af erhvervet. Også i forhold til spørgsmålet om hjemmel. For hjemmelsspørgsmålet var tidligere blevet drøftet i forhold til en dvaleordning.

- Hvis regeringen og statsministeren var blevet gjort opmærksom på, at der manglede lovhjemmel, hvorfor i alverden skulle statsministeren og regeringen så ikke have lagt det åbent frem? Der findes ikke et motiv i den her sag.

Afhøringen af statsministeren var den eneste, der foregik torsdag. Fredag skal blandt andre erhvervsminister Simon Kollerup (S) i vidneskranken.