Thomas Beck, tidligere minkavler ved Nyborg, synes, det går alt for langsomt med at få vurderet erstatningsstørrelsen. For ham virker det absurd, at han skal gå og reparere på noget, der alligevel skal rives ned. Stigningen i estimatet til nu 29,5 milliarder kroner er ikke overraskende, men en naturlig følge af et ønske om at sløre den fulde økonomiske konsekvens af nedlukningen, lyder kritikken fra Thomas Beck.
Thomas Beck fra Aunslev ved Nyborg er tidligere minkavler.
Men modsat mange andre i Danmark, undrer han sig ikke over, at estimatet for minkerstatningen endnu engang er hævet.
- Fra Socialdemokratiets side har man jo bevidst søgt at dække om de økonomiske konsekvenser af beslutningen, siger han og fortsætter:
- Men jeg er ked af, at beløbet løbende hæves, da det fremstilles i pressen som om, at minkavlerne får mere og mere. Nej, vi får det, som hele tiden har været meningen – nemlig en simuleret markedspris i fri handel – efter markedet er fjernet.
Thomas Beck forklarer, at mange af pengene ikke engang går til de tidligere minkavlere.
- Meget går til følgeindustrien. Der er meget, der går til styrelser, taksationskommissionen og alene kammeradvokatens regning er på nuværende tidspunkt blevet større, end det alle de her 24 taksationskommissioner skal have.
Har fået nej til store bud på konkursramt minkfarm
Thomas Beck har en formodning om, at folk er begyndt at blande mange ting sammen.
- Folk tror, at erstatningen er blevet større. Men det er den jo ikke. Det eneste vi får er en simuleret markedsværdi, fordi vi jo ikke kan finde en ny ejer, der vil køre vores farm videre, siger han.
- Jeg er ked af, at beløbet løbende hæves, da det fremstilles i pressen som om, at minkavlerne får mere og mere. Nej, vi får det, som hele tiden har været meningen – nemlig en simuleret markedspris i fri handel – efter markedet er fjernet.
Thomas Beck
Nedlukningen
Minkerhvervet blev de facto nedlagt til trods for, at de prøvede at kalde det for en midlertidig nedlukning.
Thomas Beck
Thomas Beck tager hatten af for de få personer i Danmark, der prøver at få en minkforretning op at køre.
Selv har han ikke for alvor haft de overvejelser.
- Vi fik 10 dage til at lukke vores farm ned. Og efter de første syv til otte dage, der havde jeg en lille tro på, at det kunne lade sig gøre. Men da de 10 dage var gået, så kunne jeg godt se, at det kommer vi aldrig i gang med igen, siger den tidligere minkavler.
Gør klar til sæson 2024
- Det her vil aldrig for alvor komme op at køre igen nationalt. Minkerhvervet blev de facto nedlagt til trods for, at de prøvede at kalde det for en midlertidig nedlukning. Hvis ikke den daværende fødevareminister Rasmus Prehn var blevet ved med at udsætte det, havde der nok været lidt flere, der havde startet op og måske givet det en chance, siger han.
Solcellepark
Thomas Beck ligger dog ikke på den lade side.
Hans næste projekt bliver at få opført en solcellepark på en af sine marker.
Et optimalt sted uden naboer lige ved siden af togbanen mellem Nyborg og Odense.
Solcelleparken vil efter planen komme til at fylde 28 hektar, og den vil kunne levere strøm svarende til halvdelen af forbruget af Nyborg Kommunes private boliger.
Thomas Beck står som ejer af 300 hektar samlet set, men udover de 28 hektar til den kommende solcellepark er resten af arealet forpagtet ud, så der er stort set ikke noget markarbejde, han selv står for.
Han regner med, at solcellerne vil blive sat i drift indenfor et års tid.
- Vi har fået fuld tilladelse, så vi er ved at projektere det og bestille materialer. Men der er lang leveringstid, så derfor kommer det til at tage noget tid, inden vi kan reelt komme i gang, siger Thomas Beck, der er glad for at have haft et meningsfuldt projekt at tage sig til efter ophøret af mink.
Hunden
Alle de gamle bygninger står der som sagt stadig som monumenter fra en svunden tid. Og der er stadig én, der arbejder der, selvom dens oprindelige funktion for længst er forsvundet.
Den store pyrenéerhund Sunny går nemlig stadig troligt rundt ved de gamle bygninger, når børnene er i skole og hustruen er på arbejde.
Hunden er den tredje i rækken, efter at der i begyndelsen af årtusindeårsskiftet var nogle fra Animal Liberation Front, som lukkede mink ud fra en række sjællandske bedrifter for at skabe opmærksomhed om deres sag.
- Sunny har gjort det rigtig godt. Den har aldrig spist nogen, og der er heller ikke nogen, der er hoppet ind, så vi ved ikke, hvor effektiv den reelt er. Men den er stor, og den gør kraftigt. Så jeg tror, at hvis der var nogen, der kom, så ville de tænke, at de hellere måtte tage en anden farm, siger Thomas Beck med et lille grin.
- Den har været vant til, at der gik en seks til otte mand herinde, og nu er den arbejdsløs ligesom os andre. Den har ingen funktion. Men min kone eller børn går en lang tur med den, når de kommer hjem. Om vinteren sover den i pelseriet, fordi den er blevet en gammel hund.
Thomas Becks tidligere minkfarm
Det var Thomas Becks far, der startede farmen i 1969.
Thomas Becks fars første minkfarm var inden da, i 1960, blevet etableret på Nordfyn, men han flyttede produktionen mod Kerteminde, da det var lettere at få fisk fra Kerteminde Havn.
Thomas Beck blev medejer af bedriften sidst i 1990’erne, hvor de på to adresser havde henholdsvis 50.000 og 20.000 mink.
Efterfølgende
Thomas Beck fortæller, at han og resten af familien har formået at lægge fortiden bag sig på en fornuftig måde omstændighederne til trods.
- I starten fyldte det rigtig meget. Men vi kunne mærke, at vi begyndte at blive lidt trætte af at være sure, gale og kede af det. Og så sagde min hustru og jeg til hinanden, at nu bliver vi nødt til at lægge det her bag os, siger minkavleren ved de gamle bygninger.
Reparationerne
Går du sådan og reparerer lidt på det hele så?
- Ja, på tagene og facaderne. Og vi får en timeløn af staten for det nødtørftige vedligehold. Det hele skal holdes ved lige, fordi den dag taksationskommissionen kommer, skal de vurdere, hvilken stand farmen er i, i forhold til erstatningen, siger Thomas Beck, der kender andre minkavlere, som er meget mere påvirket end ham, og som ikke orker arbejdet.
- Enten siger de, at det er tidsspilde, eller også siger de, at det gør ondt indeni. Jeg har et mere afslappet forhold til det, siger den tidligere minkavler.
Thomas Beck har en person sæsonansat i sommerperioden til at hjælpe med at vedligeholde bygningerne, hegnet, græsset, de øvrige landbrugsbygninger mv.
- Det virker helt skørt. Dagen efter de (taksationskommissionen red.) har været her, så kan et nedrivningsfirma i princippet begynde at rive alt ned. Vi spilder vores tid, som vi hellere vil bruge på noget andet, men sådan er der så meget, siger Thomas Beck.
Langsommelighed
Thomas Beck kan mærke, at han er blevet godt og grundigt træt af den langsommelige proces.
- Den officielle udmelding i forhold til erstatning hedder 2027 nu. Men jeg tror ikke, at der er nogen i branchen, der regner med, at vi er blevet takseret færdigt om tre år, og jeg har ikke en god forklaring på, hvorfor det er gået så langsomt, andet end at jeg tror, det handler om smøl og myndighedernes manglende incitament til at få denne bundne opgave afsluttet hurtigt. Jeg synes, de skal se at komme i omdrejninger og få lidt fart på i respekt for de avlere, som det her går ud over, siger Thomas Beck.
Fremtiden
Der var da et eller andet inde i mig, der gik i stykker den dag, og som aldrig bliver tændt igen
Thomas Beck
Thomas Beck er nu 56 år, og som han selv siger, er der stadig en del år til pensionen, og masser af timer der skal udfyldes i fremtiden.
- Jeg har nogle forskellige maskiner, jeg kan køre ud og udføre grønne opgaver for folk, som jeg gjorde meget i begyndelsen efter nedlukningen, hvilket jeg har nydt. Men jeg skal nok finde på noget andet at lave, og jeg har ikke lyst til at starte noget helt nyt op igen, bortset fra solcellerne, som, når de kører, jo vil være noget, der er passivt, siger Thomas Beck.
- Jeg bliver 57, og jeg er slet ikke brændt ud, hverken fysisk eller mentalt. Men jeg kan da godt mærke, der skete noget med den indre gnist, de dage vi skulle slå alle vores mink ihjel. Alt det, vi havde bygget op i min tid, og som jeg har haft hænderne på selv. Så... Der var da et eller andet inde i mig, der gik i stykker den dag, og som aldrig bliver tændt igen, fortæller den tidligere minkavler.