Solen har fået godt fat i landet. Lidt for godt måske, for selvom vi var ved at drukne i regnvand for ret kort tid siden, så er situationen nu den modsatte; tørke.
Det gode vejr har det med at trække folk til stranden, hvor der altid er spændende oplevelser at finde, men husk at alle de forskellige naturtyper har noget at give – særligt i denne tid.
Fra krattet ved søen høres en skrattende og trillende lyd med imitationer af mange andre fugle. Den virker kæk og utrættelig, men den er ikke til at få øje på. Det er kærsangeren.
Her har vi at gøre med en lille uanselig brunlig fugl med lys strube, der er på størrelse med en musvit. Den er cirka 12,5 centimeter lang, vingefanget er fra 17 til 21 centimeter, og den vejer kun 10 til 15 gram.
Kærsangeren er ret almindelig og findes over hele landet, hvor der er vådområder. Den ligner rørsangeren rigtig meget, og de to arter forveksles tit, hvis man ikke kan høre deres stemmer. Kærsangeren ses dog ikke så tit i rørskov.
Dens føde består af insekter og edderkopper, som den finder inde i vegetationen.
Sangere er en stor gruppe af fuglearter, der synger aktivt og lever af insekter. 15 af dem yngler i Danmark, og mange andre ses på træk eller kun sjældent.
For at få lidt styr på de mange svære sangere er de opdelt i fem grupper: Tornsangere eller sylvia, rørsangere eller acrocephalus, løvsangere eller phylloscopus, græshoppesangere eller locustella og gulbuge eller hippolais.
De første fire grupper består af ret mange forskellige og almindelige arter, men i den sidste er det kun gulbugen, som ikke er sjælden herhjemme.
Kærsangeren overvintrer i Øst- og Sydøstafrika, men den er aktiv herhjemme nu. Slå ørene ud på en gåtur, hvor der er stille ferskvand. Der er gode chancer for, at man kan høre kærsangeren derude.