Luften er tæt af fine regndråber, og spindelvævene ligner perlebesatte kunstværker. På himlen ses store flokke af trækkende fugle, der igen i år søger mod varmere himmelstrøg, hvor der kan findes føde til vinteren.
Man ser de helt små sangfugle, de store rovfugle og traner på deres vej, men det er ikke alle fuglearter, der vælger at trække mod varmen. Nogle har en anden strategi og vælger at blive i Danmark hele året. Sådanne fugle kaldes standfugle, og en af dem er den flotte grønspætte.
Grønspætten er en ret stor fugl, der er omkring samme størrelse som en allike. Den ligner ikke rigtigt andre fugle, da den er grøn på ryggen og vingerne, har en tydelig rød isse og har et sort felt ved øjet. Det sorte felt ved øjnene kan minde om de masker, som banditterne fra Bjørne-banden havde på i tegnefilmene.
Fuglens vingefang måler fra 40 til 42 centimeter, og den er omkring 32 centimeter lang. Den vejer mellem 180 og 220 gram og yngler, når den er et år gammel. Her får den et kuld på fem til syv æg, som udruges i et hul i et gammelt træ.
Grønspættens føde består helt overvejende af myrer. De fanges med spættens mere end 10 centimeter lange tunge, efter den har hakket hul i tuen med sit kraftige næb. Tungen er helt tilpasset til myrefangst- Den er nemlig klæbrig, så pupper, æg og myrer hænger fast i den.
Grønspætten findes ikke på Sjælland, men kun på Fyn og i Jylland. Da arten er afhængig af gammel skov, er den presset på levesteder og desværre i tilbagegang flere steder.
Man hører ofte grønspætten, inden man ser den. Dens lyd er helt særlig og ret nem at genkende, da det nærmest lyder som en hånlig latter. Ofte sidder fuglen højt i et træ, men da den lever af insekter, sidder den også på jorden meget af tiden.
Lyt efter latter i skoven – og kig efter denne særlige grønne fugl.