Siden 2016 er det samlet areal med blomstermark vokset fra 670 hektar til 3.604 hektar. Det oplyser Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Det er en markant stigning, og selvom blomstermarkerne stadig udgør en lille del af det samlede landbrugsareal, ser vi det som et udtryk for, at landmændene gerne vil være med til at prøve nye løsninger, når det kommer til at skabe en mere varieret natur, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen, Peter Byrial Dalsgaard.

Blomster på brakmarker er et dansk initiativ. I to år var Danmark eneste land i EU med ordningen, men siden har idéen spredt sig til hele unionen. Danmark var også det første land, der gjorde det muligt, at lade brakmarker med blomster stå uberørt over to dyrkningssæsoner. Lavere aktivitet gavner både insekter og resten af det vilde dyreliv i Landbrugslandet.

- Vi regner med, at arealet med blomsterbrakmarker også vil stige de kommende år. Der er kommet stort fokus på klima og miljø i landbruget, og her kan brakmarkerne komme til at spille en større rolle, siger Peter Byrial Dalsgaard.

På en blomsterbrakmark skal der sås mindst to forskellige frø- og nektarproducerende plantearter per kvadratmeter. Efter såningen kan landmanden lade marken stå i en toårig periode, så længe de særlige krav til antal og typer af blomster på marken er opfyldt.

Natur