Jordfordeling møder mange »huller« undervejs
Det lyder enkelt med jordfordeling, men i praksis støder både landmænd, lodsejere, kommune og lokalpolitikere på masser af forhindringer på vejen. Det viser erfaringerne fra et jordfordelingsprojekt ved Juelsminde i Østjylland, hvor Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i går var inviteret til markvandring, for at høre om muligheder og barrierer ved jordfordeling.

Et udsnit af jordfordelingsprojektet As Vig, hvor majsmarken, der anes i horisonten blandt andet gerne skulle indgå i naturen på sigt. Foto: John Ankersen.
Det er efterhånden længe siden, at Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer fandt hinanden i synspunktet om, at multifunktionel jordfordeling, MUFJO, er en vigtig vej frem mod bedre natur, klima og miljø.
Men at det ikke er nogen helt nem opgave at føre tankerne om jordfordeling ud i livet, viser et eksempel ved As Vig nær Juelsminde i Østjylland. Her er både lodsejere, landmænd, naturfredningsfolk og ikke mindst Hedensted Kommune, gået aktivt ind i et jordfordelingsprojekt.
Et projekt, som formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard og præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, tirsdag var inviteret til både at se og høre om.
Afvisning af støtte
Historien om jordfordelingsprojektet starter i marts sidste år, hvor rådgivningsvirksomheden Velas, sammen med Østjysk Landboforening, Danmarks Naturfredningsforening Hedensted-afdeling, samt Hedensted Kommune, satte sig sammen.
Jordfordelingsprojektet handler om As Vig på Juelsmindehalvøen, hvor målet var at udvikle området både med hensyn til landbrugsproduktion, biodiversitet, klimatilpasning og friluftsaktivitet.
På trods af stor opbakning fra lodsejerne, blev projektet kun vurderet til 56 ud af i alt 105 mulige points hos Landbrugsstyrelsen, der dermed afviste ansøgningen om støtte til projektet. Til stor frustration for de lokale lodsejere, samt Hedensted Kommune, hvor man har brugt både tid og penge på jordfordelingsprojektet.
Flere midler på finansloven
For alle involverede parter i jordfordelingsprojektet ved As Vig er det vigtigt, at der findes både nemmere adgang til, og der afsættes flere, midler af til jordfordeling.
Et synspunkt, som blev delt af både Søren Søndergaard og Maria Reumert Gjerding ved gårsdagens besøg.
- Projektet hér er et klasseeksempel på, hvordan alle vil det samme, men møder en mur. Vi kan i landbruget levere på denne hér dagsorden, men der skal følge opbakning med, konstaterede Søren Søndergaard, med direkte henvisning til Folketinget og statslige midler til jordfordelingsprojekter.
Maria Reumert Gjerding noterer sig, at der er afsat penge, men at der ingenting sker.
- Politikerne siger, at landmændene ikke vil jordfordeling, men der er jo noget andet, vi hører ude hos landmændene. Jeg mener, pengene skal ud af ministeriet, for vi oplever jo landmænd, der gerne vil være med, men møder en mur.
Hverken parterne i det aktuelle projekt i As Vig, eller Søren Søndergaard, mener at penge fra eksempelvis fonde og pensionskasser er vejen frem. Ganske enkelt fordi det vil betyde, at fonde og pensionskasser ville investere for at eje og få afkast, samtidig med, at landmændene ikke ønsker at afgive ejerskab, men hellere vil bytte og omfordele jord internt.
I klemme mellem regler og krav
Der er ingen tvivl om, at partnerne i MUFJO-projektet As Vig føler, at de er havnet i en stopklemme mellem regler og krav, der forhindrer, at der kan søges støttemidler til projektet.
Blandt andet har det haft betydning for det aktuelle projekt, at området ved As Vig ikke bliver krediteret for kvælstofreduktioner, da der ikke er indsatsbehov i forhold til kyst.
Og de mange forhindringer omkring støtte, frygter man også, kan påvirke yderligere lodsejere omkring det at indgå i et jordfordelingsprojekt.
- Det er vigtigt, at der afsættes flere midler. Der er behov for flere penge. Det er vigtigt, at vi lader lodsejerne blive ved med at eje jorden, og at vi kommer med gode ideer til projekter, hvor vi understreger, at det kun er ideer, lød afrundingen på markvandringen fra formand i Østjysk Landboforening, Henrik Nielsen.