Digesvale: En særlig svale

Der er mange dyrearter, der kan dele vandene i for og imod. De kan være bøvlede, larmende eller de kan svine lidt i vores ellers velfriserede verden.

Det er dog de færreste, der ikke har et positivt forhold til svalerne, som er et skønt krydderi på sommerens buffet af oplevelser. Deres kald og luftakrobatik er kendt og elsket af de fleste. Herhjemme har vi tre svalearter – landsvale, bysvale og digesvale.

Digesvalen er den mindste af de svalearter, der yngler i Danmark. Det er en lille fugl med en mat brunlig overside og hvid underside med et tydeligt brunt brystbånd. Halen er kort, og den er ikke kløftet. Dens vingefang er på cirka 29 centimeter, den er omkring 12 centimeter lang og den vejer op til 18 gram.

Arten finder al sin føde i luften og lever af flyvende insekter og svævende edderkopper, ligesom de andre svalearter.

Digesvalen er lidt særlig, da den ikke bygger rede nær mennesker, som bysvalen og landsvalen typisk gør. Den skiller sig ud ved at yngle i huller på helt op til en meter, som den selv graver ud.

Redehullet graves i kystskrænter, åbrinker og gerne i grusgrave, men arten kan også yngle i menneskeskabte huller i murværk og lignende. Ofte yngler digesvalen i større eller mindre kolonier.

Bestanden af digesvaler er desværre gået voldsomt tilbage siden 1970’erne. Tilbagegangen forklares med lange perioder med tørke i artens overvintringsområder i Sahelbæltet i Afrika.

Herhjemme har arten dog også sit at slås med, da dens redehuller ikke altid opdages, eller bliver ignoreret, når der graves i grusgravene. Med en enkelt tag fra en bulldozer kan en hel digesvalekoloni forsvinde – og alt årets yngel gå tabt. Det er ulovligt at fjerne alle svalereder.

Hold øje med digesvalerne – de små hurtige flyvere – på sommerens ture.

Læs også